382 datasets found
Danish Keywords: spøge Place of Narration: Virklund ved Silkeborg
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
I forrige Tider gik der så mange af deher gamle Nordmænd, og de var så kloge. Så kom der også en ind til en Gårdmand i Salling, hvor deres Kreaturer de døde, og Manden han klagede da hans Nod for ham. Da Nordmanden nu havde fået nogen Besked om det, så siger han: Ja, det var én, der havde forhegset dem, men han skulde nok sige dem, hvem det var. Så fik...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid — det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det —, så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Der har været holdt Ting ved Terning Mølle, og Tinghuset står der endnu, men da a så det, var der hverken Vinduer eller Døre i det, Folkene i Møllen brugte det til Materialkammer, og de satte så nogle Lemme eller Fjæl for Hullerne. Der i det gamle Hus spøgte det, og Folkene sagde, at det var en gammel Herredsfoged, som havde gjort Svig på Tinget, der gik...
da.etk.DSnr_05_0_00293
På Gården Højris i Ikast er der i det vestre Flojhus en lang Gang ud imod Gårdsiden. På den Gang har man tit hørt noget gå om Natten og altid op imod Hovedbygningen, altså i Syd, men man har aldrig hørt det gå i modsat Retning. Trinene forsvandt ind ad de to Døre, der fører ind til Hovedbygningen, men det har aldrig kunnet høres, ad hvad Dør Spøgeriet...
da.etk.DSnr_05_0_00292
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
da.etk.DSnr_05_0_00206
Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...
Forhen var det i Regelen Skik på Fanø, at Pigerne derfra tog Sommertjeneste på Sild. De sejledes jo både hen og hjem. Så havde en Gang to Mænd fra Sønderhoved været sejlende til Sild ved den Tid, da Pigerne tog hjem, og Pigerne havde betroet sig til dem og bedt dem om at tage deres Sommerfortjeneste med hjem. Alle de Penge, tilligemed hvad Mændene selv...
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
da.etk.DSnr_04_0_00897
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
da.etk.DSnr_04_0_00349
I en By i Jylland boede et Par Folk, som havde en Søn, men så døde de fra ham, og han kom i Tjeneste ved en Gårdmand. Den dang havde de Fælleshede, og så kom Drengen til at gå der ude og passe Fårene. Han var en opvakt Dreng og passede dem godt. Der var nok bleven fortalt ham, at det spøgte der ude, men han så ikke til noget. En Dag han lå der ude, ser...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
da.etk.DS_06_0_01116
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...