376 datasets found
Danish Keywords: spøge Place of Narration: Bjærgby Vendsyssel
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid — det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det —, så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Der har været holdt Ting ved Terning Mølle, og Tinghuset står der endnu, men da a så det, var der hverken Vinduer eller Døre i det, Folkene i Møllen brugte det til Materialkammer, og de satte så nogle Lemme eller Fjæl for Hullerne. Der i det gamle Hus spøgte det, og Folkene sagde, at det var en gammel Herredsfoged, som havde gjort Svig på Tinget, der gik...
da.etk.DSnr_05_0_00293
På Gården Højris i Ikast er der i det vestre Flojhus en lang Gang ud imod Gårdsiden. På den Gang har man tit hørt noget gå om Natten og altid op imod Hovedbygningen, altså i Syd, men man har aldrig hørt det gå i modsat Retning. Trinene forsvandt ind ad de to Døre, der fører ind til Hovedbygningen, men det har aldrig kunnet høres, ad hvad Dør Spøgeriet...
da.etk.DSnr_05_0_00292
Min Moder tjente som Pige ovre i Kollund ved hendes Morbroder, der var Smed. Så var der en Ungkarl i den samme Gård, han hængte sig i et Hus, der var bleven flyttet ud og lå et lille Stykke fra Udhusene, men for Resten skulde brækkes ned den samme Sommer, og det blev også brækket ned. Da nu Karlen skulde begraves, så vilde de jo have Tøjet og Rebet og...
da.etk.DSnr_05_0_00206
Stuehuset i den gamle Præstegård i Rubjærg er senere bleven dannet om til Forpagterbolig. På Væggen lige inden for Indgangsdøren i Forstuen sad der et Bræt, hvorpå der var en Indskrift. Der stod: Gud har set min Rejses Møje, med sit fromme Forsyns Øje var tilføjet dette Brød, hvor jeg skal hans Tjener være, gid jeg må hans Navn med Ære stedse lykkes til...
Forhen var det i Regelen Skik på Fanø, at Pigerne derfra tog Sommertjeneste på Sild. De sejledes jo både hen og hjem. Så havde en Gang to Mænd fra Sønderhoved været sejlende til Sild ved den Tid, da Pigerne tog hjem, og Pigerne havde betroet sig til dem og bedt dem om at tage deres Sommerfortjeneste med hjem. Alle de Penge, tilligemed hvad Mændene selv...
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
da.etk.DSnr_04_0_00897
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
da.etk.DSnr_04_0_00349
I en By i Jylland boede et Par Folk, som havde en Søn, men så døde de fra ham, og han kom i Tjeneste ved en Gårdmand. Den dang havde de Fælleshede, og så kom Drengen til at gå der ude og passe Fårene. Han var en opvakt Dreng og passede dem godt. Der var nok bleven fortalt ham, at det spøgte der ude, men han så ikke til noget. En Dag han lå der ude, ser...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
Der var en klog mand i Vejle, der hed Jakob Frederiksen, han gik ud på landet og doktrede på folk og kræ og var en stor heksemester. Han kunde også slå øjne ud på tyve. På StoreGrundet lå li karle i et kammer en nat. De 13 var gået iseng ved sengetid, men den fjortende kom ikke hjem inden midt om natten. Så fornam han, at alle klæderne lå rundt omkring...
da.etk.DS_06_0_01116
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
Medens Niels Pedersen i sin ungdom opholdt sig på Harboøre, gik han en aften mellem 10 og 12 hjem fra den nordlige del af sognet, hvor han havde besøgt sin kjæreste. Da han om dagen var gået derhen, havde han set en strandfoged gå langs stranden samme vej som han, og da han nu om aftenen gik tilbage, så han i nogen afstand fra sig en mand gående, som han...
I stederne Gajhede i Ràbjærg og Storekarre i Skagens landsogn skal det til visse tider ikke være rigtig sikkert. Der for tælles, at det fornemmelig spøger i storstuerne, og at der ofte brænder lys ved disse steder. Det skal især have været i ondt vejr, idet folk såvel i Gajhedes som i Storekarres storstuer tydelig har hørt en grumme slæben og tumlen,...
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
da.etk.DS_04_0_01207
Der vides intet andetom Dyrhof, end at han lånte mange penge, gjærne levede godt og i muntert selskab og rettede sig ikke gjærne efter sit sognefolk. Denne gang var der exercerplads bos fårehuset, og der rejste han gjærne hen for at leve med Officererne. Endelig blev han alvorlig syg og fantaserede og befandt sig tit i en exalteret spænding, hvori han...
da.etk.DS_04_0_00950