I Torngårdhus i Nørre-Nissum boede en gang en gammel heks ved navn Mariane Spændjor. Hvis nogen fornærmede hende, skulde hun nok hævne sig. Eu aften kom en mand fra Lemvig, og han var noget svirende, men da han kom forbi Maren Spændfors hus, syntes han, det var morsomt at se ind ad vinduerne, og ban så da, at det var rødglødende overalt inde i stuen. Han...
Angående fru Mettes død på Katholm er her på egnen fortalt mig følgende: En nytårsaften sendtes en pige ned i Katholms kjælder for at hente øl og vin. I halvmørket dernede så hun en kat sidde på én af tønderne og hørte en røst bede hende kalde fru Mette derned. Pigen hastede op til fruen, men denne vilde ikke komme, og den besked råbte pigen fra trappen...
For en del år siden brændte en mindre præstegård i Fakse-egnen, og ved den lejlighed omkom røgteren i flammerne. Efter gårdens gjenopbyggelse var det svært, som det begyndte at spøge i hestestalden, ud på aftenen kunde der blive et så forfærdeligt spektakel, som om alle hestene søgte at slå sig løs, men løb man så til og lindede en dør for at se, hvad...
For mange år tilbage spøgte det slemt i en gård i Vilslev. I stalden holdt en hvid jomfru således hus, at hestene slog mod døre og vægge, så det dundrede i hele gården, og i karlekammeret voldte hun også på anden måde karlene uro. I bryggerset var det lige så galt. Her stod hver nat en kone med en stor sort kyse på hovedet, lænende sig op mod...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
Ude i Bording er en stor bondegård, som kaldes Nørlund. Her var en gang en mand, som hed Lundum, som var så dan en forskrækkelig ugudelig krop. Da han skulde til at dø, lovede han, at han sådan skulde spøge for dem, når han var kommen herfra. Da han var død og begravet, blev der også sådant et spektakkel på gården, at de næsten ikke kunde være der for...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
I Skovby sogn, Bogense landsogn, ligger den gamle herregård Harritslevgård; den ejedes for en 2300 år siden af en mand ved navn Hunderup. Han var ugift, men havde en søster hos sig. hvem han ønskede at have legemlig omgang med, og da hun undslog sig, tvang han hende med magt dertil. Hun blev nu frugtsommelig, og derover blev Hunderup så forbitret, at...
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
I forrige Tider gik der så mange af deher gamle Nordmænd, og de var så kloge. Så kom der også en ind til en Gårdmand i Salling, hvor deres Kreaturer de døde, og Manden han klagede da hans Nod for ham. Da Nordmanden nu havde fået nogen Besked om det, så siger han: Ja, det var én, der havde forhegset dem, men han skulde nok sige dem, hvem det var. Så fik...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De...
