Tæt sønden for Tæbring by er et lille kjær, som hedder Birkjær. Der gik en mand om nætterne og råbte: Hvor skal a sætt 'en? hvor skal a sætt 'en?" Dette råb hørtes i lang tid, men ingen turde svare. Man kunde endog se, at manden gik og bar noget tungt, og ingen kunde begribe, hvad det var. Men så en aften var der legestue, og da folkene om natten gik...
Ved den bro, som findes ved den sydlige ende af Hjulby sø ved Nyborg, spøger en hvidklædt dame. For nogle år siden kjørte en gammel præst med sin familie over broen en aften og traf just denne hvide dame. Præstens datter, som slet ikke tænkte noget derover, spurgte, om hun vilde kjøre med. De andre tyssede på hende, at hun ikke måtte tale til spøgelset;...
I Skejsdal, Rvær sogn er der slemt med spøgeri, idet der går en frue og spøger. De kalder hende Skejsdals frue. Hun har dræbt sit barn og begravet det i et hul der i kjæret. Da landevejen til Torp på dette sted svinger, kan man skyde gjenvej ved at gå gjennem dalen, men ingen prøver derpå ved aftenstid mere end én gang, ti alle bliver der forvildede og...
En gammel mand i Stadil har fortalt mig, at han i sine unge dage tjente i Rønhave på Als, og der havde de en gammel røgter, som hver morgen længe før dag gik og gjorde staldene rene i mørke. I den samme gård gik der en hvid jomfru og spøgede. Hun kom inde fra laden og gik ind i et kalvehus, hvor hun havde begravet et barn, og så skulde hun gjennem...
På Vosborg levede en herremand, som var enøjet og må have været en ugudelig krop, ti da han var død, gik han igjen i Ulfborg kirke, hvor hans kiste var hensat. Derfor kunde heller ingen komme i kirken om natten, da det spøgede så slemt. En aften, som præsten skulde hen at berette en syg, bad han en af karlene at gå op i kirken og hente ham alterbogen,...
I Hinnerup boede et par folk, manden var ugudelig, men konen var en from kvinde. Så døde manden, og mens han lå lig, kom der en Nordmand, som var noget klog, og da han var godt kjendt i gården, sagde konen til ham, at hun gjærne vilde vide, hvorledes hendes mand havde det. Nordmanden svarede, at hvis hun ikke var bange, kunde hun tage et lys og en kniv,...
Præsten Ole Schytte i Vallekilde stod i pagt med Fanden, derfor gik han igjen og spøgede i præstegården i skikkelse af en hvid kalv. Da kalven en aften viste sig i gården, sendte den nuværende præst, provst Bech, sin pige op i kirken at hente tre bøger, og så sagde han til sin karl, Jørgen, at han skulde tage kalven i øret og trække den ned i engen på...
I Søllinge var der i gammel tid en præst, hvis fader, som var præst der i forvejen,var meget slem til at spøge i præstegården, og karlene klagede for præsten over, at de ikke kunde være i huggehuset for spøgeri. En dag sagde denne da til en af karlene, at han skulde tage den tyr, der stod bag ved stalddøren, lede den ud i skoven og binde den til et træ,...
Provst Bang fra Brovst kjørte en aften hjem fra Ålborg. Da han kom til Røgild, så han og kusken, Søren Henriksen, et lys brænde nede i Søengene. "Hør, Søren, kjør mig derhen, hvor lyset brænder", sagde provsten til sin kusk. "Nej, det kan aldrig gå, hr. pastor", svarede kusken, "i dette mørke kan vi let sætte livet til, hvis vi skal kjøre ned i engene,...
I slutningen af forrige århundrede døde i Frørup en gammel præst, Schurmann, og han blev efterfulgt af sin søn; men den gamle gik igjen og spøgede, så den unge måtte til at mane ham ned. Først bad han karlen hente sig en følgrime, og sagde så til ham, at han skulde vende sig om og tage den i hånden og trække bort med; men han måtte ikke se sig om. Ude i...
Den gamle Kristian Fjord fortæller, at han en aften gik fra Nordenå og vilde over til slottet, hvor han tjente den halve tid. Det var klart frostvejr. Da han kom op på præstens nørremark, rejste der sig en sort skikkelse forved ham. Han vilde snart til at gå på skrå for at gå over broen, som den gang var lidt til oster, men skikkelsen blev ved at skride...
Jeg gik ude en aften silde ad Grøddebøl forte og havde en stor hønsehund med mig. Da jeg kjendte historien om spøgeriet der, var jeg jo ræd, og mere ræd blev jeg, da jeg kom til den bro, der fører over K/estrup bæk, for da kom hunden, der ellers gik foran mig, farende ind på mig og blev ved et stykke vej og trykkede sig ind til mig, og jeg var klar på,...
En gl. mand, der for nogle år siden boede tæt ved Bramstrup skov, fortalte, at han hver nat kunde høre Maes Kalle spøge snart i skoven og snart i mosen. Han sagde tillige, at gjenfærdet mest havde sin færd ved en stor hul bøg, som den gang stod i den nordre ende af skoven, men nu er bøgen fældet og kjørt hjem til gården. Der siges endvidere, at træet...
I en bondegård på Sjællands odde var det for en 40 år siden så slemt til at spøge. En gang havde folkene der en følhoppe, som gik inde i en lille lade, og det var netop der, hvor det spøgede allerværst. De lagde nu mærke til, at der i laden var en krog, hvilken både hoppen og føllet nøjagtig undgik at komme til, og det var heller ikke mulig for nogen at...
I en gård i Stilling spøger det fælt om natten. Når kl. er 12, springer alle døre i huset op, i kjøkken og bryggers rumsteres der med fade og kjedler o. lign. De mener, at en eller anden skjult forbrydelse, som er begået i huset, har forårsaget dette spøgeri. For nogle år siden blev stuehuset ombygget i den tanke, at det kunde hjælpe, men uden nogen...
Ved en bakke, som hedder Avnbjærg, imellem SønderLongelse og Sønderskov på Langeland, spøgede hver nat en skikelse i form af en kat, som havde et par store gloende øjne. Han gjorde ingen noget, men når folk kjørte eller gik forbi bakken om natten, gik katten al tid ved siden af dem et par hundrede skridt. Folk siger, at han var varsel for en kræmmer, som...
Der er et værelse på Mandø, hvori det spøger således, at ingen vover at komme dér. Hen imod midnat kommer der to mænd og grasserer på kammeret. Årsagen hertil skal være, at der for flere år siden strandede tvende lig, som havde en betydelig sum penge hos sig. Pengene blev dem berøvede, og man overgav dem derpå til havet i steden for at give dem en...
Der var en mand, der hed Kræn Balle, han havde Galtrupgård, og så hængte han sig selv for at være sikker på ikke at sulte ihjel. Det var i en smedje, der er ved gården, og siden den tid siger de, at han spøger i den smedje og går mellem den og kirken. I fjor var min fader i Nors, og han kom gående forbi den smedje om natten klokken 12. Ligesom han kom...
Der vai en forpagter Blach på Skårupgården i Nødager, har var gift, men blev kjæreste med en pige, der tjente på gården, og så lokkede han hende. De havde aftalt at mødes ude i skoven en højhellig aften, men næste morgen blev hun funden der ude og lå med en kniv i hendes bryst. Det blev aldrig opklaret, hvem der havde gjort det, men folk troede jo, det...
For henved hundrede år siden var der noget spøgeri i Herringe by, på den grønne plads ved smedien og kirken, hvor der stod to store linde. Der var flere, som så dette spøgeri, og tilsidst skulde præsten der i byen, som forstod sig på sådant noget, mødes med spøgelset og se at få det manet ned. Han traf det også godt nok og begyndte at læse over...
