413 datasets found
Danish Keywords: spænde Place of Narration: Farsø
Ny-kirke skulde have været bygget midt i sognet . . . Så begyndte de at bygge et andet sted, men det blev også revet ned. De tog nu fat det tredje sted, men det var lige nær. Endelig lod de to kviekalve drætte op med sød mælk, til de var år gamle, og så blev de spændt for en ny vogn. Næste morgen fandt de dem på kirkens nuværende plads. tue madsen,...
da.etk.DS_03_0_00880
Da Dover kirke skulde bygges, fik de et par dovne stude spændt for et læs teglsten, og hvor de lå om morgenen, skulde den bygges. De gik i dynd med stenene der, hvor den nu ligger. Da fik den navnet Dover, for det de dovne stude lagde dem der. Der er jo ingen by, der hedder Dover. jørcen jakobsen, bjedstrup.
Ladefogden tog den første sten af Skjærum kirke, da den skulde nedbrydes. Men så gik han også hen og hængte sig. Der blev spændt to røde kvier for ligvognen, og så gik de over Skjærum bro og over ad Vem efter et hus, der kaldes Korsveje-hus. Der blev han begravet, for der standsede kvierne. Siden den tid har man der set et lys. marie kirstine kjærgård.
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
En aften, mens pastor Kom var kapellan i Hvorslev, vilde han gå hen og holde en bibellæsning, men aftalen blev, at præsten skulde lade sin vogn kjøre ham hjem. Da det blev ved tiden, spændte karlen for, og præsten sagde til ham: “Lad mig nu se, du får fat i Korn”. Karlen kommer så ind i forsamlingen, for Korn var ikke helt færdig, og hvisker der så med...
Nede i Norupdal imellem Kobberbol og Norup går den gamle Rihervej. som også var studedrivervej. Her omkring var det forhen galt med røveri. Det skulde være beboerne i omegnen, der var rovere, og de havde klokker spændt tværs over vejen. Sognefoged H. P. .lensen, Mørup.
En gammel mand her i Kragelund har fortalt, at da han i 1830 byggede et hus, fik håndværksfolkene en dagløn af 16 à 20 skilling. Sognefoged Anker i Klosterlund og Jens Kristensen i Refshale byggede i forening et hus på sidstnævntes mark — det var der, hvor først gamle Adam sad til leje, han der spændte sin kone for ploven sammen med koen. — Jens...
En pottemand kom kjørende fra Bindeballe til Limskov og skulde så over åen til Tingkjærvads enge. Han spændte bæsterne fra og lod dem gå ud i engen at græsse. Da kommer mændene efter ham, for de vil ikke have deres græs odelagt. Så siger lian: “Ja, hvad, må a ikke have dem til at gå der, kan a jo tage dem derfra”. Så gik han ud og tog den ene hest i...
Hopper, som er med fol, må ikke spændes for en ligvogn, for sæ får man uheld med føllene. Vendsyssel. Kr. Ostergàid, Ashland højskolc.
De heste, som har trukket et lig til kirkegården, må spændes fra og bringes til at snuse til ligkisten, ellers vil de ikke lykkes og trives mere. Ant. N.
Vi klampcde øgene, når de gik løse. De havde træklodser spændt om fodleddene. Selve klodsen sad foran på hover, og derfra gik to hager bagud med huller i til at stikke en tværpind igjennem, og så blev der sat en slå eller nagle for.
Der var en herremand på Estrup i gammel tid, som var så hård ved bønderne. En dag kom en gammel bonde for sildig, og han klagede sig, te han var ikke rask. "Spænd ham i polsk buk!" råbte herremanden. Noget efter skulde herren kjøre ud. Så kom de og sagde til ham, at den gamle var død. "Jag et stykke pølse i halsen på ham!" råbte han, og så kjorte han. Så...
Gabestokken ved Bandnip stod i haven tæt ved diget, hvor vejen gik lige forbi. Dem, der skulde stå der, de blev spændt imellem to levende træer, og så fik de en pind i munden. A kan huske, det ene træ stod, og gamle folk sagde, at det var det ene træ af dem, der havde hørt til gabestokken. Træhest havde vi ingen af. Dem, der forså dem så meget, at de...
I forrige tider havde de træ-plovshoveder. Sådan kaldes det stykke, der går fra skjæren og helt hen til handviddet, og som folger jorden ved landsiden. Når en kjorende kom til en vandstade, skilte han vognen ad og bar det over stykke for stykke. Derefter samlede han det igjen og kjorte sa videre. Ja, det gik så vidt, at når de kom til et vandpus og havde...
Vi boede i Gundesbøl og hørte der fortælle om Roverstuerne i Borris. Folk fortalte om, at der var bleven Kræmmere væk der. Der var ligefrem murede Kamre der inde i de Røverstuer, og Røverne havde Strikker spændt over Vejen. Peder Andersen (?), Brøns. Borris S., Bølling H.
På Tanderup boede en Mand, som havde en Datter, der blev Kjæreste med en af Karlene i Gården. Det kunde Manden jo ikke lide, og så blev hun sat ind i et mørkt Kammer. Men da hun ikke vilde give efter, blev hun der siddende, til hun døde. Den Mand ligger begravet i en Høj på Marken, og de siger, at den kan ikke lade sig pløje. Der har endog været tre...
Nede i Slotsgården i Silkeborg lod en Pige et Barn falde ud af et Vindue, og til Straf for det, så blev hun put i en Pigtønde, og der blev spændt et Par Heste for, og så løb de med hende. De løb så om til Sejs med hende, og deraf fik den Egn det Navn, for Pigen sagde, da de kom derom: »Å, det er da sej.« Linå S., Gjern H. Lavrids Madsen, Logager.
da.etk.DSnr_03_0_01304
Ovre på Als på en Herregård tjente den forrige Kromand på Sandbjærgløkke Kro, mens han var Ungkarl. Han fortæller, at han havde set et Lig kjøre derfra med de og de Heste for. Ja, det kunde da nok ske, der kom et Lig der udfra, men de kunde ikke tænke, det vilde blive de Heste. Da Liget så virkelig kom der, og det skulde kjøres væk, blev de bedste Heste...
Det var nu den Gang der var Varulve, og det har nu ikke min Fader selv set, men han har hørt det af sin Fader, og han har hørt det af en gammel Mand i Magleby, og han har selv set det. Så var det nu denne her Mand i Magleby, han kom en Aften ridende ud mod Skoven, og da så han 10 eller 11 Piger, der havde spændt en Øgeham ud, og de tre havde sprunget...
På Bjørnhøjen sad om Aftenen en sort Høne på Æg, og det var Guldæg. Så var der en Kone, hun skulde have været fra Østergård, og hun tager en Dag og går derop. Så spænder hun hendes Forklæde fra sig og tager Hønen og sætter på Forklædet, og derefter tager hun Æggene. Siden hun nu fik dem, så satte hun Hønen igjen. Men om Natten kom den til Vinduet og...