Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Det er historisk bekjendt, at der har ligget et slot i Elmelunde ved »den hvide kirke,« og at blandt andre Korfits Ulfeldt har boet der. Det kau endnu sees på somme steder, hvor voldene har været. 1 slotshaven lå tre riskeparker, der nu bærer navn af Hundesoen, Smedesøen og Abraliamsøen. Den høje banke, der findes på kirkegården, kaldes Slotsbanken, og...
Dronning Margrete sejlede en gang ude i Storebælt. Det blev en voldsom storm, og skibet strandede på vestsiden af Rersø på et sted, som hedder Draget. Hun kom i land på en vragstump og gik op til Rersø by, der omtrent ligger midt på halvøen. Her kom hun ind i en gård, hvor manden hed Hans Hansen, og gården vises endnu. Hun gav sig ikke til kjende, men...
Længe før Ruderne boede der en mand på Kjællingbøl, som hed hr. Mogens. Denne hr. Mogens var ret godt bekjendt for sin dygtighed i at samle penge. Han var heller ikke så nøje med, om han fik dem ind med rette eller urette, når han blot fik penge, var han glad. Imidlertid gik det ikke hr. Mogens ganske, som han havde ventet, ti fjenderne kom her ind i...
Martin Andersen ved Korsør kan huske, at hans farmo'r fortalte ham og hans søskende, da de var born, så mange historier om varulve, og de blev så bange, at når det blev aften, trak de benene op på bænkene for ej at blive varulvebidte. Han kan huske, hun gav følgende forklaring, når hun blev spurgt om årsagen til varulvefortryllelsen: Der gives kvinder,...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
Oppe imellem Flensborg og Åbenrå ligger der en Kro, som kaldes Oldemorstoft. Her bedede de altid med de store Hestekobler, der kom nede fra Jylland. En Aften kom der en Student til Kroen, han skulde til Flensborg og tage den sidste Examen, og så vilde han nu være der om Natten. Da han havde fået sin Aftenspise, forlangte han at komme i Seng. Men hen på...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
Mens a var en bitte knægt på en halvsnés år og mange gange siden, kan a tro hørte a så tit snak om de Rendsborg slaver. At begynde med vidste a ikke, hvad det var for nogle karle, men a kunde nok forstå på det hele, de det var nogle skiftinger, der vilde brænde både huse og gårde af og gjøre det fortræd, de kunde komme afsted med. De havde et stykke...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
