31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: spænde Place of Narration: Linde
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
da.etk.DS_04_0_01460
Der var en pige i Væram, der blev rent borte og var borte i syv år, ingen vidste, bvor hun var, og hun vidste det heller ikke selv. Hun var bleven fanget af rovere, der havde deres kule i Lundbjærg skov, som den gang var meget større end nu, og hun slæbtes ned i kulen, hvor hun måtte leve med roverne. Hun fik flere børn, men hun vidste ikke, hvor hun...
da.etk.DS_04_0_01569
Man må ikke sætte sig af vognen til den side, som føløget er spændt for. Maren Dissing.
da.etk.JAT_01_0_01211
Der var en mand her i byen, når han vilde til Randers, og hans kone i det samme kom forklædeløs ud, spændte han fra igjen. Når han kom imod en kat, rejste han også af hjem igjen. Nørbeg.
da.etk.DS_07_0_00718
Man må ikke klappe et møglæs, når et folog er spændt for vognen, og det ikke har folet, H. Kr. H., N. Kr. P.
da.etk.JAT_01_0_01215
Der var rovere både i Hovskoven og Skrødstrup skoven, og de spændte kjæder tværs over vejen. Dorte Marie Møller, Assens.
da.etk.DS_04_0_01474
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
Når folk synger tidlig om morgenen, så tager ræven deres bons inden aften. Kastbjærg. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01071