Mæt hun bost ii flæt, hun bad te Gud, den æel skuld læt, sæ læt den æel, sæ drev den dog, så, skint den sol sæ klarlig, mi kow bes i mi haver, bes a mi haver, bes hjem, mi kov, bliv malked. G. Schade.
Mett hun børst og flett, hun bad til Gud, den Æl skuld lett, så let den Æl, så drev den Dug, så skint' den Sol så klarlig. Mi Ko, bis i mi Hawer, bis a mi Hawer, bis hjem, mi Kø bliv malked. A. H. Schade, Mors.
Løverdag er aldrig- sa vred, den må endda lade sin sol gå ned. L. Fr.
Mætt å Malén di såj o Gråsten å báj te Våhærr, te æ Sol måt skenn. R. P. Clausen, Smedager,
Når én var bleven ildeset, skulde den siden solens nedgang gå til en bro, hvor både onde og gode havde gået over. Der skulde han eller hun tre dage i træk drikke af det rindende vand under broen, det skulde hjælpe. M. K.
I meget slemt vejr har Fanden sin oldemoder ude at sole. F. Dyrlund.
Stålormen vil slå morgen, hojmiddag og aften, lige når sol går ned, og lige sådan netop idet den kommer. Andre tider kan de ikke slå. Såret er uhelbredeligt. Påbøl.
Snoge, man slår midt over, lever, til sol går ned. Skårup. V. Bennike.
To personer spiste fisk, og den ene sagde til den anden: Giv mig to af dine, så har jeg lige så mange som du. Nej, giv du mig to af dine, så har jeg dobbelt så mange som du. Hvor mange havde hver? 10 og 14.
To Svenskere søgte efter kul i Flade bakker for en to år siden. De gravede sig et stykke ind i de nordlige bakker fra fjorden af, men de fandt ikke noget. A. H. Schade. Til 2. Handel og skibsfart.
Guldsmed, guldsmed, du gjæveste fowl, flyv op te Wåhærr i din blommede kjowl å hæls ham fræ mæ å wå præst å wå dæjn, at i morgen vil vi hverken ha' blæst eller regn men godtvejr, godtvejr, godtvejr! Istemmes af Morsø's piger aftenen for der er krammarked i Nykjobing. I Vester-Han herred siger de: Marrihøn'. A. Sch.
Bojler å gilder de ær de helst a vild', harre å plåww kommer alder i mi håww, Sffeeb å tæmm vel a så gjår fåglæmm. C. Sch.
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Er storken hvid...... Det slår dog ofte fejl f. eks. 1805. Storken var hvid, sommeren våd. C. S.
Det skal betyde en god lykke at se først om foråret: En flyvend' vib' og en drivend' plov og en standend' stork og en hvid ålam og en mårføl og en løbend strandskad'. C.Sch.
Det vand, hvormed et barn er døbt, skal slåes på en ren sten, for at barnet kan få rent hoved. I samme hensigt toes andre børns hoveder med dette vand. C. Schade.
Børn, som bar været i kirke til dåb, skal sove i kristentojet, hvilket derefter hænges op, ti så vil det blive roligt og godt. C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00863
