Henne i Skringstrup boede én, de kaldte Per Henriksen, og hans kone det var den største pulverheks, der kunde være. I deres kjærestedage tjente hun i Viborg, og han tjente her i Skringstrup; men når hun kom i tanker om at ville se ham og snakke med ham, så måtte han rende alt hvad han kunde til Viborg. Når han så kom, stod der altid en dram og et krus øl...
For omtrent et halvt hundrede år siden boede der en smed i et hus på uster-Brønderslev mark, som kaldes Egholm-huset, og efter det kaldtes han Egholm-smeden. Han var en af de gamle kloge mænd og havde ord for at være den klogeste dér i sognet næst efter præsten. Han forstod også den kunst at smede søm, som var gode til et og andet. Mange henvendte sig...
Da a kom i det gamle trævl fattighus her i Selde at bo, var der en hel væg nede. A slæbte nogle knolde sammen og stablede op og lå der så, men a sov ikke den nat. Næste dag sagde de til mig, om a turde ligge der, for der havde én hængt sig i den seng, a lå i, og en anden havde hængt sig i et andet kammer. A gik da hen til pastor Andresen og sagde, a...
Min moders bedstefader havde været aftensangspræst ved St.-Nikolaj kirke i Kjøbenhavn og levede, da han havde taget afsked, hos en datter, som var gift med enKoefod og boede på Ryttergården ved Nekso ovre på Bornholm. Han var en from gammel mand, der lærte siu datter Kingoske salmer, som hun igjen lærte sine børn. Så skete det en gang, da han var over 80...
Der var en bødker, der skulde bygge Vrejlev kirke, det havde han taget akkord på; men det, han byggede om dagen, det faldt ned om natten. Han var nu så fortrødt over det og nedslået og vidste ikke, hvordan han skulde komme over det, for han havde jo lovet at opføre bygningen og kunde ikke. En dag, han gik og klagede sig og vidste ikke, hvordan han skulde...
Der er nu tre, fire Kragskovgårde, men oprindelig har de været i ét og en hel herregård. I gammel tid var der kun cn stor gård i den nordlige del af Elling, og det var Kragskov, men i den sydlige del var Ellinggård og Lerbæk. Disse tre herremænd trættedes om, hvor Elling kirke skulde bygges. Ved Tolskov var et gammelt hedensk offersted, og så vilde...
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
På Bornholm er mange steder skatte og penge nedgravede i urolige tider. Der brænder matte lys Frue nat, og når man den nat går ud, kan rnan da finde slige sager. Man skal gå ud, før solen går ned, og skal ikke komme tilbage før efter solopgang. Man må ej mæle et ord, al den tid fra man går ud af sin dør, til man går ind igjen. To mænd går ud for at lede...
Tæt ved gården Bonnelykke i Longeise er en høj, der somme tider står på gloende pæle, den kaldes Høj bjærg. Der er tre høje ved hinanden: Hbjbjærg, Storkebjærg og Avenbjærg. Ved et bestemt klokkeslæt svinder pælene væk, og al musik dør hen. Det var ved klokken ?2 og 3. Folk kunde høre dværgene le og se dem dandse og kunde kjende én og anden af dem, de...
Når man drømmer om æg, betyder det fortrædeligheder. N. C. Andreassen, P. J., Ann. .1.
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
