Maria hun sad på kirkestett', hun bøst', hun flætt', hun bad til Gud, den regn vild7 hætt'. Så hææt den regn, så skind' den sol over mark og by, klar op i sky, Guds engle ly. Lad fuglen flyww, lad skyen dryww, lad Himmeriges dor stå (blyw) åben. Anders Pilkj^er Nielsen, Vejlby.
Der har al tid været så fuldt af snoge ved Brøndsted mølle, og så var det en dag, at begge den gamle Soren Møllers sonner vilde ud at skyde på dem, som de lå og solede sig rundt om på jorden ved de store elletræer. Da den gamle hører skuddene, kommer han imidlertid ud til dem og siger: «Drenge, forvar jer! de har været her for min tid og vil blive ved...
En vejfarende mand mødtes en gang med en bjærgmand tæt ved Lindet skor. Bjærgmanden var i en forlegenhed, som den anden hjalp ham ud af. Til gjengjæld derfor forærede han ham et meget prægtigt uhr. Da manden en tid derefter kom der forbi igjen, havde bjærgmanden lagt alt sit løse gods ud at sole. Nu blev manden nysgjærrig efter at se alt, hvad der var,...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg,...
I Hoptrup, en mil syd for Haderslev, har det fra gi. tid været skik, at alle gamle og unge, både mænd og kvinder, karle og piger, samledes første eller anden påskedags eftermiddag, når vejret nogenlunde tillod det, til påskeleg på en grøn mark et eller andet sted i nærheden af byen, hvor en mand vikle overlade en mark til dette brug. Her legede man da i...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
En Mand fra Norre-Bork skulde kjøre til Hemmel Mølle. Så skinte hans Heste for ham og løb op til Hemmet Kirke. Der boede en gammel Kone i et lille Hus, som var bygget ind i Kirkegårdsdiget, og der kom Hestene til at rende en Tavl ind i hendes Hus. Konen vilde have, han skulde gjore det i Stand, men det vilde han ikke. Så siger hun: »Ja, a skal nok træffe...
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
Forhen var Bøgsted Skov som til Fælled, og vi gik derover og tog af Træet, mange havde ikke andet end det, de tog der. A havde en Dag været ude i Kalstrup, og den Gang a så gik hjem, kommer a forbi en El i Skoven, der lå og var fældet. A lavede jo Træskeer, som a gjør endnu, og så tænkte a: »Det var endda skjønt at have den hjemme.« A var ved at løfte på...
Om noget menneske er forgjort af onde troldfolk med nogen trolddom, da skal den, som er forgjort, gå på en kirkegård om søndagen eller løverdagen, efter at sol er gåen til bjærge, og vende dig i oster, så at din højre fod vender i osten, og skjær en torv omkring samme højre fod og bær hende hjem og tag en messingkjedel og læg der gode queg'e gløder under...
Min plejemoder fortæller følgende: "Imellem Eskelund mark og Estrup mark ligger et kjær, som de endnu kalder Eskelund kjær, der har været skov i gamle dage, og der er endnu små levninger af den, Estrup skov og Lange-skov er endnu til. Eskelund kjær og Hvolvad skov har den gang været sammenhængende med de andre store skovstrækninger norden og vesten for....
Der ovre i Grinderslev kloster var, hvad vi kalder en gjenganger. Det var en jomfru, og hende kunde folkene se hver aften, når de spaserede ude i haven ved solens nedgang. De mente, hun havde taget livet af et barn og begravet det der under det træ, som hun gik hen til og stod og puslede ved. Så siger provsten til dem, de måtte ikke snakke til hende, det...
På herregården Kabbel ved Lemvig var der en karl, som skulde tærske kornet om vinteren, men da det var på akkord, sled han sådan, at han næsten ingen hvile undte sig selv hverken nat eller dag. Hans natarbejde fik imidlertid ende, ti en aften, da han som sædvanlig stod i laden og arbejdede, så han pludselig en kvindeskikkelse, klædt i hvidt, lægge sig...
Min bedstemoder fortalte mig, at den, hun var kaldt efter, fortalte for hende, hvordan det gik til her, da Polakkerne var her. De lå på skibe ber uden for, og der var jo ingen soldater ber i byen, men så gik kvindfolkene oppe på klitterne langs med havet med deres rode skjorter oppe over skuldrene og vilde forestille soldater. Men fjenderne kom alligevel...
En hjempermitteret soldat og en karl vandrede hen ad landevejen. Så blev de trætte og lagde sig til hvile ved siden af vejen. Da faldt karlen i sovn, og soldaten så en mus lobe ud af munden på ham. Han tog da sin kaskjet af og dækkede hans ansigt til med, fulgte der næst med musen gjennem skov og krat hen til en bæk, og da han kunde se, den var i...
Stubbergård i Sevel er ikke noget nu imod, kvad den var far mæ sinnd (for om dage), da var der efter de gamles fortælling en mængde herligheder, som tilhørte den. Den skal have haft syv kirker, syv møer (?) og syv søer, syv drivende plove og syv gange halvfjerdsindstyve vinduer i borggården. Der fortælles, at der i sin tid skal have ligget en lindorm...
En gård her oppe i Bislev hedder Iylsogård, og derved er et kjær, hvor der har været en sø, som nu for resten er tilgroet. Men i min ungdom, da jeg gik og rev der ude, var det endnu en sø. Her fortælles, at der har ligget en »gård, som er sukken, og når det var blankt solskin, og de lagde dem ned ved siden af søen, sagde de, at de kunde se skorstenene...
På marken nord for Jandrup ligger to høje, hvori der har været bjærgmænd. Den ene kaldes Lerpotshøj, fordi den ligger i et stykke fællesjord, hvor der er lerpytter. Den anden kaldes Påhøj. To mænd gravede en gang efter skatte i Lerpotshøj. Jandrup by i lys lue. Så sprang der to vildsvin ud af højen. Menende, at vildsvinene også var værd at tage med, og...
En gang var der kun nogle fiskerhuse i Ærtbolle. Da lå byen| i Ildrup lige en fjerdingvej øst for, hvor den nu ligger. Der tæt osten for Ildrup sige har været berygtet for et kjedsomt sted at komme forbi om natten. En pige og en dreng slog lyng der, og så så de på en bitte trind høj, der kaldes Srnedehøj, en bitte dreng som et barn med et bart rødt...
da.etk.DS_01_0_00180
