En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg,...
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
Løverdag er aldrig- sa vred, den må endda lade sin sol gå ned. L. Fr.
Mætt å Malén di såj o Gråsten å báj te Våhærr, te æ Sol måt skenn. R. P. Clausen, Smedager,
Når én var bleven ildeset, skulde den siden solens nedgang gå til en bro, hvor både onde og gode havde gået over. Der skulde han eller hun tre dage i træk drikke af det rindende vand under broen, det skulde hjælpe. M. K.
I meget slemt vejr har Fanden sin oldemoder ude at sole. F. Dyrlund.
Stålormen vil slå morgen, hojmiddag og aften, lige når sol går ned, og lige sådan netop idet den kommer. Andre tider kan de ikke slå. Såret er uhelbredeligt. Påbøl.
Snoge, man slår midt over, lever, til sol går ned. Skårup. V. Bennike.
I Hammer siges: Hon sa po stwft/ å so te swå/ å søeb å en ssvåt påt. I Helium siges: Hon s po stoZ å so te soL å søeb å en sot påt. Kristen Andersen, Sveudstrup.
Man må ikke slå en edderkop ihjel før efter solnedgang, ti dens ben kan ikke dø før. Marie Fink, Bøffelk.
Når det regner i solskin, så bar den Slemme sine penge ude at sole. K. R Stenbæk.
Når der or tre sole på himmelen, giver det forandring i vejret. jurg. h.
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
Met å Malén di sad å Gråsten å båj te Vårhærr, te æ Sol måt skenn, æ Sol dænd skenn, æ Måån dænd lyyst, klaw int, klaw int, flyw øwer te mint å få Dåwwer. P. Skovrøj'.
Om Vorherre aldrig er nok så vred, lader han på Løverdagen altid sin Sol se. J. H. Riis, Barsmark.
Vorherr er alder så vre, end som han å ae Løwerda lar sin Sol se. Kun to Løverdage om Året skinner Solen ikke. M. J. Skov, Øster-Åbølling.
I en Høj på Frederikshøjs Hede boede der Bjærgfolk. Det var nogne bitte små nogne, de var som Børn på en 9 År. Vi kunde se dem om Morgenen ved Solens Opgang, når vi lå i vor Seng, de rendte op og ned ad Højen. A sagde: »Hvi kan Børnene ikke passe Kreaturerne,« for a mente, det var dem, der løb der oppe og lod Hovederne passe sig selv. Niels Lavrids...
