Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
En spinderok må ikke stå om natten med stramme snore, så kommer Fanden og tager den i brug. p. K. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00400
Roverstuen på Tipsmark ejendom ligger på en tør mark, og der er hul endnu, hvor den har været. De havde snore over vejen. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DS_04_0_01521
I Rangelmose-skoven er et bjærg, kaldet Røverbjærget, hvor der i gi. dage har været rovere. De havde snore over vejen, og klokkernes lyd har givet skoven navn. Fur. R. H. K.
da.etk.DS_04_0_01459
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
Der, hvor man ser brushøns mages, bygger de red'\ og vil man sætte en snore på samme sted, kan man fange dem.
I den allervesterste Gård her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok stå om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske. Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
da.etk.DSnr_01_0_00339
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
For at få en vorte bort må man snore den af med tråd, og lægge samme tråd tillige med vorten på kirkegårdsdiget. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02075
Ved den søndre side af den store høj, der ligger påMåre mark, Herrested, gåi en vej, hvor bjærgfolkene (sic!) havde usynlige snore spændt over ved nattetid, og traf én så at komme til at røre ved dem, ringede det inde i højen, og bjærgfolkene kom da ud Og tog dem. Sødinge skole.
Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
Min rok har mangen gang spundet om natten. Nu skruer a den al tid ned, for a vil ikke have den spindeu. Min mand vilde aldrig tro det, når a fortalte ham det, men han kom alligevel til at få det at se, inden han døde. Da han lå og var syg, så han min moders rok spinde og sagde så til hende, at hun skulde stå op og tage snoren af, for han vilde ikke have...
Stander: lille firkantet bord til afsætte en lysestage på, som var fastgjort deri. Den kunde skydes op og ned, når der skulde lyse højere eller lavere, og den kunde også let flyttes omkring i stuen. Lintrup. På Rømø brugtes en messingopstander; fissimand: lille lampe med væge og uden glas. Thade Petersen.
Man tror, at i hvilken retning hundene tuder, derfra vil snart komme lig. j. L. K.
Når man på Mandø vil til at kjærne, overslåer man loftet med flode, da man ellers ikke troer, at man kan få smør. J. L. K.
Heste får aldrig ondt af at hente jordemoder, ihvor stærkt de end må løbe, og hvis man i sin ilfærdighed glemmer at vende vognen, kan man dog være vis på, når man kommer ud igjen med hende, og hun skal sidde op. at heste og vogn vender den vej, man skal kjøre. j. L. K.
da.etk.JAT_01_0_00991
Det har Else Jens Søvrens fortalt og ellers også andre, når vi har været til kartegilde, at i deres unge dage da skete det på Orø, at en kone, Barbara hed hun, som ejede den ene af gårdene ude i flegnet, hun forheksede en pige, så hun brækkede både skruptusser og langhaler og bændler op. Pigen havde før tjent, og da hun en søndag kom og besøgte hende,...
For nogle år siden var det skik at gå til skrifte om løverdagen. Så var nogle Gasse-bonder, der havde været i Skjærbæk for at skrifte, men da skriftemålet var til ende, gik de i kroen og satte sig til at spille kort uden at tænke på den hellige handling, de næste dag skulde tage del i o. s. v. J. L. K.
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
