Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
Jens Rytter i Rerup kom i ry ved følgende lejlighed: En vinter var han som så mange andre på Limfjorden at stange ål. Da han gik hjem med ålene sammenbundne på ryggen, gik tre unge overmodige gårdmandssønner hen og skar snoren over og drillede ham på anden måde. flan lovede dem da, at de en gang skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad ham. Siden...
En spinderok må ikke stå om natten med stramme snore, så kommer Fanden og tager den i brug. p. K. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00400
Roverstuen på Tipsmark ejendom ligger på en tør mark, og der er hul endnu, hvor den har været. De havde snore over vejen. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DS_04_0_01521
I Rangelmose-skoven er et bjærg, kaldet Røverbjærget, hvor der i gi. dage har været rovere. De havde snore over vejen, og klokkernes lyd har givet skoven navn. Fur. R. H. K.
da.etk.DS_04_0_01459
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
Der, hvor man ser brushøns mages, bygger de red'\ og vil man sætte en snore på samme sted, kan man fange dem.
I den allervesterste Gård her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok stå om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske. Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
da.etk.DSnr_01_0_00339
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
For at få en vorte bort må man snore den af med tråd, og lægge samme tråd tillige med vorten på kirkegårdsdiget. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02075
Ved den søndre side af den store høj, der ligger påMåre mark, Herrested, gåi en vej, hvor bjærgfolkene (sic!) havde usynlige snore spændt over ved nattetid, og traf én så at komme til at røre ved dem, ringede det inde i højen, og bjærgfolkene kom da ud Og tog dem. Sødinge skole.
Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
Min rok har mangen gang spundet om natten. Nu skruer a den al tid ned, for a vil ikke have den spindeu. Min mand vilde aldrig tro det, når a fortalte ham det, men han kom alligevel til at få det at se, inden han døde. Da han lå og var syg, så han min moders rok spinde og sagde så til hende, at hun skulde stå op og tage snoren af, for han vilde ikke have...
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere deriblandt flere præster ...
Drenge og piger måtte ikke dobes i sanime vand, ti blev pigen døbt efter drengeu, fik hun skjæg. Degnen Bro rostes for, at han i så tilfælde altid skiftede vandet. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
Blev et par folk viede, og der samme dag ved kirken blev en død jordet, da fik de nygifte i deres ægteskab et vanført barn. Salling. P. Chr. Chr., Knebel
da.etk.JAT_03_0_00602
Da la Cour blev kjed af Åbjærg, kom hans broder generalen at besøge ham og fik så lyst at inspicere skolen i gymnastik. Hjælpelæreren kom da op til præsten og bad ham være til stede for om mulig at afværge en storm, da det nok ikke stod videre godt med gymnastikken. Jæger mødte og hilste på generalen, idet han mente, at her vilde han vist føle sig...
Biskop Tage Midler var en grundærlig kristen, stræng imod andre, dog mest imod sig selv. Han skal en gang, da han opholdt sig i Stege, om natten have hudflættet sig selv. Han var en mørk, tung natur, og mange forstod ham ikke. Han troede at gjore ret. da han opdrog sine børn med den største strenghed, men det førte til, at flere af dem skejede ud. En...
Provst Petersen, siden præst i Gammelby, der kaldtes Århus stifts andet bispedomme, var så vidt jeg véd pastor Jægers provst, men han kunde ikke lide ham og havde lyst til ved given lejlighed at give ham en sten i nakken. Da provsten i sin katekisation i skolen spurgte børnene, om de kunde sige ham, hvor tit der st<>d forløsning i deres lærebog,...
