For et hundrede år siden var der kvægsyge i Galten. Da alle råd var prøvede, greb man til et sidste middel. Fire mænd blev satte til med et uldent reb at drage ild i en ledstolpe. Dette skete ved, at snoren med hast og størst mulig kraft blev dragen gjennem et hul i stolpen. Mens dette stod på, måtte der ikke være ild i byen. Længe arbejdede de to, men...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
En spinderok må ikke stå om natten med stramme snore, så kommer Fanden og tager den i brug. p. K. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00400
Roverstuen på Tipsmark ejendom ligger på en tør mark, og der er hul endnu, hvor den har været. De havde snore over vejen. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DS_04_0_01521
I Rangelmose-skoven er et bjærg, kaldet Røverbjærget, hvor der i gi. dage har været rovere. De havde snore over vejen, og klokkernes lyd har givet skoven navn. Fur. R. H. K.
da.etk.DS_04_0_01459
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
Når en ko, første gang den kjælver, får en kviekalv, kaldes denne en dobbeltkvie og skal være god at lægge til, for den er sikker mod kvægsyge. jyll. K. P. Dalin.
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle ÅrhusSilkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
Når en ko går ud for at vandes første gang, efter at den har fået kalv, stikkes der eu kniv oven i dørhammeren, eller der lægges to halmstrå i kors udeu for døren. Så kan ingen forhekse mælken. Fyn. Jyll. K. P. Dalin.
På Ivernæs boede en gang en herre, der tillige med sin frue var meget ond. Så efter døden havde de ingen ro, men gik og spøgede omkring ved gården. Tit kunde de folk, som var sildig oppe om aftenen, høre, hvor de gik udenfor og klagede sig, og det var da fruen, der sagde: "Uu, det er så koldt, hvor jeg fryser!" Hvortil herren svarede: "Så kan du jo gå...
Imellem Hover og gården Gammelgård på Store-Ring mark ligger den lille Gidesø. Ikke langt herfra ligger en lille eng, som kaldes Mnlledam, fordi her for en 50 år siden har ligget en vandmølle. Her skal have tjent en pige, som blev frugtsommelig, men for at undgå skammen, fødte hun i dølgsmål og kastede barnet i møllcdammen. Kort tid efter blev hun syg og...
På Ivernds var en gang en jomfru i tjeneste ved herskabet, og hun døde da omsider, men hver nat gik hun igjen, og ingen steder kunde de have ro for hende, for hun havde født nogle børn i dølgsmål og dræbt dem og gravet dem ned i mosen på det sted, hvor nu lystskoven ligger. Der blev da sendt bud efter præsten i Tanderup, som var meget lærd og godt kunde...
På Skanderup mark gik der en gang et ord om, at der var et kongeløsen nedgravet, for nogle havde set lys brænde over stedet ved nattetide. Der var da straks nogle, som vilde grave det op. De fik også gravet så dybt, at de kom til en stor kiste med hanke i, men det hele skulde jo gjøres tiende, og de lavede sig da også til at holde deres mund. Men just,...
På Lærkebanken ret før man kommer til Viby, ligger den gamle kirkegård. Her lå indtil slutningen af forrige århundrede sognets ældste kirke; men præsten blev kjed af at præke i to kirker (Udby og denne), og da Viby var gammel og brøstfældig, tog han det som påskud og lod den bryde ned. Men kort efter fik han lusesyge og døde. Kirkegården er nu kun en...
Imellem Ejby og Gjelsted kirke ligger en stor sten med aftrykket af fem fingre. Kjæmpen Ranke kastede den efter Gjelsted kirke, men kunde ikke kyle den så langt, og den faldt da omtrent midtvejs. Denne Ranke skal være den samme, som der synges om i verset i "Riberhuses indtagelse": . . . Ridder Rank . . . fru Bengjærd blank. Byen Blanke i Rorslev sogn...
I begyndelsen af forrige århundrede brændte Sjelle præstegård. Ilden var påsat af en pige, der tjente i præstegården. Hun blev brændt for sin udåd på en hoj, og der lyste i mange år efter hojblus (vættelys) til tegn på pigens uskyldighed. Hun var nemlig bleven forgjort af en student, og det lå i forhekselsen, at hun skulde øve denne misgjærning. Han var...
da.etk.DS_02_J_00175
Kaj Rask (o: Karen Rasmussen) på Galten mark kan se ligtog komme, flere dage for det sker. Hun så en gang Jakob Jensen gå forbi sit hus. «Ja,» sagde hun så, «det varer ikke længe, inden han kommer her forbi på en anden måde.» Kort etter kom ligtoget forbi, som fulgte hans lig til graven. Da Ras Krogs kone var død, så hun flere dage i forvejen, at Soren...
Da den gamle skolelærer Andresen i Horslevbole en gang vilde gå til Lille-Ring ved aftenstide, modte han en hovedløs so. Hans ærende var at gå til kjobmanden i Lille-Ring, men nu turde han ikke gå længere, vendte derfor om og gik til Labing, hvor han gjorde sit indkjøb. K. P. Dalin.
da.etk.DS_02_H_00094
I Hans Bødkers eng i Herskind går hver hojtidsnat et hovedløst bæst. Ras Kræmmers folk har tit set det, og det trådte i vejen for dem, så de kunde ingen steds komme. K. P. D.
Ved siden af den ny Silkeborg-Århus landevej, lige hvor den ny vej lober af til Galten, ligger et hul, som om sommeren er tort, men om vinteren er fyldt med vand. Det kaldes Horshullet. En gang gik nogle karle og piger denne vej til Hover, hvor der var legestue. Det var ved vintertid, og hullet var fyldt med vand, så de kunde ikke komme over uden at...
