Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...
Der levede for nogle år siden i Harris en herredsfoged [Himmark?) Om ham fortaltes almindelig, at han kunde sees to steder på én gang. Han opholdt sig på Træjborg og kom kun af og til hjem til sin bolig i Harris. Ofte kunde man der høre ham komme ridende i skarpt trav og holde for døren, springe af og gå med korte, faste skridt gjennem den lange forstue,...
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Vasevejen ved Trøjborg har fra umindelig tid været i rygte for spøgeri. Kjørende folk føler pludselig, at der vælter noget ned bag i vognen, og denne bliver af en sådan tyngde, at hestene ej kan komme frem. De puster og springer, og de hvide skum ligger på dem. Bliver det muligt at nå den sidste bro, hvoraf der findes tre på vasen, så bliver vognen...
En meget oplyst mand har fortalt mig, at mellem Dagebøl og Læk var en meget berygtet vejstrækning. Når til visse tider nogen om aftenen kjører der og er kommen et godt stykke frem, føler man pludselig en standsning, og derpå bliver vogn og heste og folk i rivende fart revet tilbage et temmelig langt stykke, hvorpå atter en øjeblikkelig standsning følger,...
En af vore karle fortalte mig, at han havde en gang set et frygteligt syn, idet gårdhunden tudede. Han tog nemlig ved begge øren og så ind imellem dem over snuden, men hvad han så, vovede han ikke rigtig at fortælle, da han frygtede hævn af den, han så. Det var den Onde i egen person, troede man. Han fik så meget ved den lejlighed, at han måtte ligge til...
I Nørre-Gjørding døde en mand, som gik så skrækkelig igjen. Præsten dér var beredt til på hjemvejen fra en rejse at gjøre ende på dette uvæsen, og sagde derfor til sin kusk: "Kjør du nu hjem og sig til min kone, at hun ikke må bryde sig om, at jeg kommer bag efter og bliver noget borte, jeg har en ting at forrette". Kusken kjørte hjem og gjorde efter...
En kone fra Gammelby, Visby, har fortalt, at hun flere gange har set en den gang afdød mand stå med spaden i hånden, hældende sig over sit havedige, som man sagde, at han på ulovlig måde havde flyttet. a. l.
Imellem Trælborg og Bredebro er det ikke rigtig fat. Mange har været i filteri der snart på én, snart på en anden måde. Somme vil have set en stor skikkelse, klædt som præst, andre et fruentimmer i mørke klæder. Man tror, at det er en mand, som har gjort svig ved landopmåling. Vejen mellem Bredebro og Sønder-Vollum er også i ondt rygte, flere har været i...
I Avlum gik en kone igjen. Næsten hver aften til en vis tid gik hun forbi lovinduet. Karlen dér sagde: "Det gad jeg set", og stillede sig derfor om aftenen for det åbne lovindue. Da kom gjenfærdet, og idet hun gik forbi, drejede hun hovedet om mod karlen med et fælt grin, og han kunde skinbarlig se, at hun var gloende helt ned i halsen. a. l.
I det bekjendte frøkenkammer på Trøjborg lader sig stundum se en hvidklædt skikkelse oppe i vindueskarmen. En kone fra Brede fortæller: En morgen meget tidlig gik jeg fra Visby til slottet for at vaske, som jeg ofte gjorde. Klokken kunde vel være to, og der var mange stjærner oppe. Da jeg kom hen imod Tevandskilden, så jeg et hvidklædt kvindfolk stå der...
Ingeborg Rask Ira Brede har fortalt mig, at ved præstegårdens østre havelåge her i Vedsted lod sig i hendes ungdom imellem se en jomfru, sort og hvid påklædt og i meget gammeldags dragt. Hun havde tænder, der var så blændende hvide, at de skinnede. Hvad hun gik efter, vidste ingen, og heller ingen var modig nok til at spørge derom. a. l.
En smeds enke i Tinglev, som havde fire små børn, giftede sig med en person, som var en sand tyran mod de stakkels små. Denne mand kommer en morgenstund til præsten og ser helt forstyrret ud. "Hvad fattes dig, Kristen? du ser så elendig ud." - "Ak Herregud, kan fatter hjælpe mig, så gjør det. I nat, da jeg ligger vågen, ser jeg børnenes fader stå henne...
I Fjand by er der et hus, hvor man næsten al tid ser lys brænde, endskjøndt der aldrig er lys i det værelse. Datteren der, som var sypige, var i nabolaget at sy. Det blev sildig sengetid, og da hun vilde gå hjem, var hendes forældre endnu oppe, syntes hun. Men da hun kom nær til huset, så hun vel, at lyset var i det kammer, og hun går da hen til vinduet...
En kone har fortalt mig, at i hendes forældres gård i Alslev, Højest sogn, så de jævnlig en skikkelse omme i en krog bag ovnen. Den var meget skyggeagtig, så at de ikke kunde se, hvad den havde på, eller hvad tegn den gjorde. Endelig lod manden ovnen nedrive for at bygge en ny, og da de rodede op i gruset, fandt de en sort jydepotte, fuld af gamle...
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
En mand fra Nørby ved navn Hans Jeefsen kom meget sildig over den grønne plads, som ligger midt i Visby. Da han kom ved præstegårdens dige, så han nogen der komme haltende bag efter. Han siger: "God aften! vil I til Nørby, kan vi følges ad." Ikke så snart havde han sagt det, før skikkelsen med et hop sprang op på hans ryg og omslyngede ham med et par...
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
I Tønder kirke hænger, omtrent lige over for hinanden, to store malerier, begge LT.tsier, fader og son. Om dem har man fortalt mig, at faderen gik så skrækkelig igjen, at h.ms egen søn, som var en erfaren mand, til sidst måtte til at mane ham. d.i ingen anden kunde fa bugt med ham. a. l.
da.etk.DS_05_0_00673
