502 datasets found
Danish Keywords: snor Place of Narration: Kværndrup Fyen
Når vi spiser æg, lilivrr vi kurndsige. siger mon. men det bliver forst på den tredje dag derefter. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00196
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange år af vort liv skal vi tigge vort brod.
da.etk.JAT_03_0_00178
Lige så mange saltkorn vi spilder, lige så mange tårer skal vi komme til at græde for vor kjæreste.
da.etk.JAT_03_0_00177
Hvem der spiser meget salt, siger man om, at de går i kirke om løverdag aften. Det er for eu del en spydig bemærkning til sådanne, som, efter hvad man antager, vil gå på kommers om aftenen. 176—78. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00176
Balderstårer kalder man de dugdråber, der flyver ned ad vinduesruderne. p. Jensen,
da.etk.JAT_03_0_00057
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
da.etk.JAT_03_0_00011
Går der en vandåre under skorstenen, bliver der ikke god træk i den, men det vil røge i stuen, for vandet trækker luften til sig og forstyrrer trækket. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00006
En fornem herremandsfrue havde endnu aldrig set en bonde, og så kom hun da i tanker om, at hun nok vilde se sådan én. Hun sendte derfor tjeneren ned i baggården, hvor bønderne netop var i færd med at kjore møg, for at hente én op til hende. Bønderne gik den gang i lange kofter og knæbukser af hvidt vadmel og dertil træsko, men under arbejdet blev det...
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at “skjære” tørven op, og da den ikke egnede sig...
Kukkeren kukker kun så længe den kan tage fugleæg. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01464
Kukkeren kukker ikke lamgere, end til den har set syv høstakke. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01458
Horer karlene kukkeren om foråret første gang, nær de er fastende, sæ bliver de gjækkede. (Pigerne bliver lokkede). P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01445
Kukkeren skal komme til 1ste maj, ellers har ban sin løn forbrudt. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01433
Om nogen finder en bisværm eller har bier til halvs, og de så kommer i trætte om dem, så får de aldrig held af dem. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01400
Dersom man slår et kreatur med staldkosten, vil det efter den tid hverken lykkes eller trives mere. P. J.
da.etk.JAT_01_0_01250
Vi må aldrig spise brod i et kohus, så får koerne lus. P. Jcusen.
da.etk.JAT_01_0_01237
Hestene må lige så lidt som andre kreaturer sættes på græs om foråret en løverdag, for så kan de slet ikke trives. Det må ske på en hvilken som helst anden dag. men dog helst på en af de såkaldte tre kjoddage. nemlig søndag, tirsdag og torsdag, for så trives de bedst, p, Jensen.
Pas på, at mad-ammet ikke går ud. for så dø er farene. Had-ammet: at maden (engen) ikke udtørres. p. .).
da.etk.JAT_01_0_01201
Hvis man har vanskeligt ved at fa tillægskalveim lil at leve, skal man fa en kvinde til at lade sit vand i det forste mål mælk. spm gives kalven. P. J.
da.etk.JAT_01_0_01198
Når man far fjerkræ et fremmed sled og vil forbyde det at gå hjem igjen, skal man slippe et bosebånd, lægge det på vejen og lade fjerkræet gå over det. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_01130