I Hegledal i Bomme imellem Romme kirke og Vilhelmsborg kro var der rovere, som havde tråd med klokker spændt tværs over vejen, og når folk kom fra Lemvig og ad Nes ved aftenstide, stødte de mod snoren, og så ringede klokken, og roverne kom da og tog dem. En mand fra Nes kom en nat kjørende og blev der overfalden af to mænd. Den ene fik han fat på, men...
Der skal en gang have været røvere i Rørbæk skov i Vester sogn. Der siges, at de havde en snor spændt over vejen, som gik gjennem skoven. Når nogen rørte ved den, ringede en klokke nede i deres hule, hvorpå de foer op og overfaldt den vejfarende. En gang kom en mand med kone og børn kjørende ad vejen, det mærkede røverne, overfaldt dem og slog dem ihjel...
På vejen mellem Ringe og Brangstrup er en lang banke, som kaldes Oøe hanke. Forend den ny landevej blev anlagt, var her en dyb hulvej igjennem dalen nedenfor banken, og denne var bevokset med skov. Her har været rovere, som spændte snore over vejen og slog somme tider folk ihjel. Man har siden fundet benrade af mennesker her, der formodentlig er myrdede...
Wen/.el Rothkirch på Krogsgård havde været rideknægt hos kong Kristian den fjerde. Hesten var falden ned i en grøft med kongen, og han kom op med det bare hoved. Så kom Rothkirch til og hjalp ham op igjen, og han kom hen til hans folk. Derfor fik han Krogsgård. Han vilde råde over Sneum. Der ligger fem hele gårde, som kaldes Bondegårde, og dem skar han...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
For et hundrede år siden var der kvægsyge i Galten. Da alle råd var prøvede, greb man til et sidste middel. Fire mænd blev satte til med et uldent reb at drage ild i en ledstolpe. Dette skete ved, at snoren med hast og størst mulig kraft blev dragen gjennem et hul i stolpen. Mens dette stod på, måtte der ikke være ild i byen. Længe arbejdede de to, men...
Ved Røver kjælder, som ligger en tre Fjerdingvej syd for Varde ad Nebel til, går der en Vej i Nordøst op over Heden, som kaldes æ Tyvcvej og fortsætter op ad Grumstrup og ind i Næsborg. Den har Kræmmerne færdedes ad for at undgå Byen, og den har sandsynligvis gået delt op igjennem Hoven ad Borris, hvor der endnu findes en gammel Vej, der går forbi den...
Imellem Voldtofle og Ebberup ligger Bytterhuset, og der er en Mand bleven henrettet, fordi han havde hængt sin Kone i en Klokkesnor. Han var Rytter, og deraf har Huset Navn. For at den røde Stribe om Konens Hals af Klokkestrængen ikke skulde være kjendt, havde han bundet et Halsklæde om den, og så blev hun begravet på Flemløse Kirkegård på ordentlig...
Imellem Varde og Øllevad ligger nogle høje og hulveje, hvor der i gammel tid har været rovere, og stedet kaldes endnu Røverkjælder. Herremanden fra Endrupholm kom en aften ridende der forbi. De havde snor over vejen og klokker, der ringede nede i hulen, så de kunde høre, han kom, og de sprang ud og vilde gribe ham, men fik kun fat i hestens hale. Da...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
Mosemanden går fra Nedre-høje til Hammel høje på Djørup hede. Der var en sti tværs over markerne, og det så ud, som én kunde have gået med en hole og skåret kornet af hele det strøg. I de sidste år er den sti forsvunden. A tror, a er kommen imod ham en aften. Det var i Karls mose neden for Snor up høje. Han så ud som et almindeligt menneske. Der fulgte...
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæg: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
Pjalteriborq lå på hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade i Kjøhenhavn. Her søgte alle vagabonder til om husly, og vægterne i Åbenrå havde billetter. Ingen blev indladt for at få losi, uden at det betaltes til ham. Der var forskjellige afdelinger, eftersom den hussøgende var rig eller fattig. Et leje på den bare trappe kostede 2 skill., på pinden 4skill., og...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Jeg er både bleven målt og skåren for Skjæver. I den Tid skrev både Mænd og Koner for Feber på Vægge og i Skorstene. Jeg tjente på en Bondegård i Sædinge, og der blev jeg syg og fik Koldfeber. Så hentede de en klog Kone til mig, og hun sagde, at jeg havde Skjæver. Det var nogle hvide Orme i Maven, sagde hun, og så skulde jeg skjæres for dem. Der skulde...
Tæt ved Tvingstrup Station ligger et Hus, der kaldes Tag-migham, og et andet på Særslev Mark, der hedder Så-du-ham. Begge Husene skrives endnu med de Navne. Imellem dem er et lille Krat, der kaldes Jordkjælldskoven, og både Huse og Jord hører til Særslevgård. Inde i Skoven er et Hul, der kaldes Røverkulen, og der var i gammel Tid Røvere, som havde en...
Der var Røvere i Egnen omkring Velling, og de huserede ganske forskrækkelig der og havde deres Bolig ude i Velling Skov og havde Snore på Vejen, der gik fra Snede til Tem, med Klokker, der ringede i deres Kule, når nogen færdedes på Vejen. De opdagedes ved en ung Pige, som de havde fået fat på. De truede hende på Livet, hvis hun robede det allermindste...
Gamle Per Hansen i Brunde var meget sikker til at tumle heksene, flan hjalp således en pige vester ude, der var forhekset af sin bedstemoder, dog først efter megen umage. Han fik et råd fra Haderslev, hvilket han indviklede i et skident polt og hængte pigen om halsen ved hjælp af en snor, således at pjalten hængte midt for hjærtcgruben. Men det gjaldt...
Jeg tjente som ung pige på en bondegård på Revninge mark ved Kjærteminde. Så var jeg en aften gået ind til byen, hvor der var møde og foredrag i friskolen, og gik hjem igjen omtrent ved midnat. Da jeg gik over Langebro, ringede klokken tolv, og jeg var så glad og sang: Dejlig er jorden, for det var det yndigste måneskin. Men da jeg så kommer til et lille...
