Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Eæven rover ikke fra den mand, på hvis mark han bor. Måren røver ikke i den gård, hvor den bor. P. Jensen, N. Kr. Pedersen, Or.
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Vi har også haft majtræet her. Det var en stor poppel, et rigtig smukt træ med stor krone, men nu er det ryddet. Det var behængt med krandse majaften. Både karle og piger skulde pyntes med stads, og så dandsede vi omkring træet majdag med musik til. Der blev kastet lod om, hvem der skulde være majkonge og majdronning, og de var udpyntet mere end alle de...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der var en Herremand på Donneruplund, der skulde ride til Kolding med Skatten. Da han kom til Blåkjær Skov, var det sådan lige i Mørkningen. Det første, han kom ind i den, da lå der så meget et kjønt rødt Æble på Vejen. Men han lod det ligge. Da han havde redet lidt igjen, da lå der så meget en kjøn ny Damesko på Vejen, og da han havde redet noget...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive...
I Lindet skov var der en skovrider, der hed Svend, flan havde så stor en flok børn, at han hver aften måtte tælle dem ind. En aften var der blevet ét af dem borte og ved at se nøjere efter viste det sig, at det var det næstmindste. Efter lang søgen fandt de ham, han var nemlig trimlet ind under en slagbænk og lå og sov. Ved samme tid huserede nogle...
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...