Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
I gamle dage drog Lovringerne med forarbejdet træ til Holstebro og Skive. Ude på den uopdyrkede hede i Kragelund var dybe hulveje, og her var det en god forretning at være rover. Det blev drevet i stor udstrækning og ved en bæk, som hedder Roverstuebæk, blev en snor udspændt på vejen. Denne snor gik ned i bulen, hvor der fandtes en klokke, så at de intet...
Der er fortalt, at karlene i Risby andre siger i Sandvig, en gang vilde stjæle pærer i en mands have. For at narre ham havde de udpyntet en fugleskræmsel en rædemand som de satte op i træet med snore og så rystede de i træet. Manden inde i stuen så det, tog sin bøsse og gik ud i haven. Hvem er du? råbte han. Frakken deroppe i træet kunde intet...
I det Sted, hvor min Moder var fra, var der Ellefolk. De havde et Træ udenfor Vinduerne, og der boede Hyldefolkene i. De gik til Folkenes Arnested for at få Mad kogt, og når min Bedstemoder tog hendes Potte af, satte Ellekonen hendes på. Rokkerne gik begge to, ret te det skralrede efter. Den ene var min Moders, og den anden hendes Moders. Den gamle kom...
Jens Rytter i Rerup kom i ry ved følgende lejlighed: En vinter var han som så mange andre på Limfjorden at stange ål. Da han gik hjem med ålene sammenbundne på ryggen, gik tre unge overmodige gårdmandssønner hen og skar snoren over og drillede ham på anden måde. flan lovede dem da, at de en gang skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad ham. Siden...
En sypige i Kirke- Vejrløse fortæller, at da huu var i Uggeløse at sy, lå hun der hos en fattig huskone. Da de var komne E. T. Kristensen: Danske sagn VI. 10. i seng om aftenen, begyndte spinderokken at spinde: Snur-rur. Stine siger da: »Hvem er det, der spinder nu?« »Å, det er ingen ting, men det er, fordi jeg bar glemt at tage snoren af.« Næste aften...
Mod koldfeber skal man tage en kankel (edderkop), lægge den i et fingerbøl, som man binder over med et stykke hørgarnslærred, ligesom det er taget af væven, og biuder det ved en snor om halsen, så at det hænger ned for hjærtekulen. Eftersom edderkoppen opløses, svinder koldfeberen. J. m.
I skoven ved Shjlcejter tæt ved Flensborg opholdt sig mange rovere i gi. dage. Havde snore over vejen og fangede en lille pige. Gjorde ed o. s. v. Gik til Flensborg. Ejede en skilling og kjøbte for den gule ærter. Nogle, som kjendte hende, spurgte, hvor hun opholdt sig. Rystede på hovedet og pegede på ærterne. Vinkede og strøede og viste vejen. a. L.
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
Der gik en gammel Vej over Agerskov Hede, og den kaldte de Lovringvejen. Den kom ude fra Silkeborg-Egnen og gik ad Holstebro. Et lille Stykke norden for den ude i den Spids, hvor Over-Ure og NedreUre støder sammen, i Skjellet mellem Haderup og Bording Sogne, var der en Forhøjning med to store runde Lavninger i, og de kaldtes Røverstuerne. Der var både...
Imellem Borum og Lading ligger en Skov, der hedder Skanderborg Hulen, og der har i fordums Tid været en stor Røverbande, som opholdt sig der i en Høj, og de havde Snore over Vejen, der ringede. Når der så kom nogen forbi, overfaldt de dem og slog dem ihjel og tog, hvad de havde. Ligene kylte de i Åen, der løber nedenfor. Der går en Bro over Åen, som...
Jeg kan huske, at da jeg var Barn, blev der vist mig Mærker i Stængerne i Lavst Høj rings Lade i Sønderbyen. Vandet fra Havet skal en Gang have stået så højt op i Laden. Jeg tror nok, at disse Mærker var godt 1 Alen oven for Gulvet. I 1825, førend Diget blev slået ved Snor-om, en Kro imellem Daler og Højer, da var Vesterhavet gået ind og havde...
I min Gammelfaders Hjem han hed Jens Holsten, for det lian som ung Karl rømmede op til Holsten for at blive fri for Kongens Tjeneste var det Skik fra gammel Tid, at de spandt ikke om Løverdag Aften, for den Aften kaldte de en Helligaften. Min Moder var hjemme den Gang, og så overtalte hun en Gang hendes Moder til at spinde den Aften, for at hun kunde...
En Mand var ude i sin Mark, da Kasper Jæger kom til ham. Han flyede ham så hans Hunde at holde ved, de var koblede sammen i en Snor. Så siger han til ham: »Når jeg fløjter ad dem, så skal du vare dig.« Da Kasper Jæger var gået, blev Manden ræd, og han havde en Kjæp, den stak han i Jorden, og så tog han sin Kofte af og hængte på den. Dernæst smed han sine...
Mig og min mester vi arbejdede ved H. K. T. på ildved mark. Så var vi inde at spise meldmad, og i det lag gik manden ind ud den anden stue og bentede en krukke, og så smurte ban nogle pinde, der sad på sengefjælen, og de hængte hver i sin snor. Så gik han igjen med krukken, og så siger a til min mester, om det var ikke for frisnic, han der gjorde ved....
I Frørup ved Nyborg var der i gamle en præst, som gik igjen. Han viste sig i et fols skikkelse; hver aften, når det blev morkt, stod dette fol bag kjøkkendoren, og alle var bange for det. Gjengangerens son, som var bleven præst i Frorup efter faderen, havde en pålidelig karl, som han gav følgende hverv. En aften ved midnatstide vilde præsten give karlen...
Lige overfor sygehuset i Æm^sfed boede Anne Margrete, hun kurerede mig for modersyge ved at sno en fingertyk tråd af blår om livet på mig under brysterne, »og der skal den ligge,^ til den går af selv, før er du ikke af med sygen.« Jeg kom, måtte af klæderne og blev målt. Som vi stod der, bankede én på døren, men A. M. tav og fortsatte tavs og lod dem...
Der var 12 røvere i Ry skov, og anføreren det var den trettende. Der gik en vej igjennem skoven, og de havde spændt snore med klokker ved, så de kunde høre, når der kom nogen. De havde gjort akkord med Fanden, og så skulde han lære dem, hvordan de skulde bære dem ad med at komme til at flyve. Deskulde have fat i en frugtsommelig kone og skjære barnet ud...
Der var en gang en røverkule henne ad Bleld ved landevejen mellem Horsens og Århus, det kan være, det var på Serritslevgårds mark. Der var fladt overalt og grønt at se til, så ingen kunde opdage deres kule, som de lige havde et låg på. Så trækkede de snore over vejen og plyndrede mange menuesker, og ingen var for at færdes ad den vej. De havde en gang...
