En jysk karl fortalte mig, at da han om sommeren 1810 tjente ovre på Sjælland mellem Vordingborg og Næstred, hørte han fortælle af en karl, han tjente i gårde med, at dennes bedstemoder havde set den vilde jagt. Som hun gik en aften, hørte hun en rytter komme bag ved sig. Hun vendte sig hurtig om, og da var rytteren så nær, at hesten stejlede, da hun...
I Rasmus Povlsens gård i Udby var i gamle dage en nisse. Han var meget godmodig og gjorde mange tjenester i huset; men gjorde nogen ham fortræd, så spillede han dem og til gjengjæld alle de puds, han formåede. Da således en pige eu gang havde gjort sig lystig over ham, trak han om natten, meus hun sov, begge hendes hoser inden i hinanden. Da hun så...
For mange år siden var der en mand fra Balslev, der hed Kristen Jakob, han kjørte til Middelfart med et læs korn. Som han kom ud for Jeppes torvemose, så han to nisser, som sloges. Han vilde skynde sig at kjore, for det var jo ikke rådeligt at se på, at nisser slås. Men i det samme blev slagsmålet forbi, og den nisse, som stod sig, råbte hen til ham: «Så...
For et hundrede år siden brændte de meget trækul i Venge, og de holdt da vagt om natten, at ikke ilden skulde gå ud. Da en mand sådan lå vagt en nat, kom en ellekone lobende hen til milen, hvor hun satte sig på hug foran ilden for at varme sig. Som hun sad der, slog hun ud med armene og råbte: «Sko skrip, sko skrip Es Hvad det var, vidste manden ikke, og...
I Bjemstok skal der for en snes år tilbage have været mange ellefolk. De var meget ondskabsfulde. Når folk tidlig eller silde kom igjennem skoven, blev de al tid forfulgte af eliefolkene, der vilde stikke dem med deres skarpe pigkjæppe. Folk kunde som oftest rende fra dem, for ellefolkene var gjærne gamle folk. K. P. Dalin.
Ved Knud Andersens gård i Bubbel var der i gamle dage ellefolk. En gang konen i gården havde gjort barsel, gik hun ud, inden hun havde holdt sin kirkegang. Da kom én af ellefolkene efter hende og greb fat i hende, men hun sled sig fra ham og rendte hjem efter kjøkkendoren, alt hvad hun kunde, og råbte, at de skulde lukke op. Men inden dette skete, tog...
På Alleen mark i Skanderborg-egnen ligger Dakbjeerg, der måler omtrent tyve fod fra grundfladen til toppen. Her boede for nogle år siden en del ellefolk. Hver aften, når solen var gået ned, blev hojen lettet og sat på store sten, og så daedsedede. Folk, som kom forbi, kunde godt se dem, men de fik dem kun at se forfra, hvor de så meget kjonne ud. En...
For mange år siden boede der en bjærgmand i Dover sogn, men der var så mange hunde der i sognet, og de havde intet godt øje til ham, så når han kom ud om aftenen, vidste han sig aldrig sikker for dem. Det blev han da til sidst kjed af, og så en nat, da alle var gået i seng, gik han hen i en husmands stald og lånte hans to stude, spændte dem for vognen og...
En karl, der tjente en præst på Sjællaud, skulde en aften ride til kjøbstaden, da datteren var bleven syg. Da han red hjem, var det blevet midnat, han skulde just forbi en høj, og som han kom lige ud for den, så han, at den stod på fire gloende pæle. Han red nærmere for at få det rigtigt at se, og da så han tydelig, at højfolkene dandsede der inde. Som...
Ude ved Bari ug slcov ligger en høj, der hedder Troldhøj. For en 40 år siden var der en mand her ude for at kløve "trunder". Mens han sad og spiste sin meldmad, kom der to små mænd med røde huer på hen imod ham. Han skjønnede da, at det måtte være bjærgmænd eller nisser, og da de kom ham noget nærmere, truede han ad dem. De gik da ind i højen igjen. K....
På Horslev mark ved Aidius, fortælles der, så en mand en aften sildig en vogn komme ud fra en høj med 4 kulsorte heste for. Den kjørte ned i byen, ind gjennem en gård og derfra ud på en åben plads, hvor højfolkene opholdt sig en lille tid. Andre vidste, at de gjorde denne kjoretur hver nat klokken 12, og hver gang de kom tilbage, legede de ved to huse,...
I Mads Hansens gård i Bubel havde de en gang slagtet, og der var ild i bryggerset sent på aftenen. Om ved Kl. 12 blev der med ét et sådant spektakel, som om huset skulde falde ned, og ingen kunde skjønne, hvorfra det dog kunde komme. For at få ro gik de ud og slukkede ilden, og da så de, som var der ude, at der kom en trækkende med fire kulsorte heste....
Der, hvor man ser brushøns mages, bygger de red'\ og vil man sætte en snore på samme sted, kan man fange dem.
I den allervesterste Gård her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok stå om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske. Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
da.etk.DSnr_01_0_00339
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
For at få en vorte bort må man snore den af med tråd, og lægge samme tråd tillige med vorten på kirkegårdsdiget. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02075
Ved den søndre side af den store høj, der ligger påMåre mark, Herrested, gåi en vej, hvor bjærgfolkene (sic!) havde usynlige snore spændt over ved nattetid, og traf én så at komme til at røre ved dem, ringede det inde i højen, og bjærgfolkene kom da ud Og tog dem. Sødinge skole.
Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
Min rok har mangen gang spundet om natten. Nu skruer a den al tid ned, for a vil ikke have den spindeu. Min mand vilde aldrig tro det, når a fortalte ham det, men han kom alligevel til at få det at se, inden han døde. Da han lå og var syg, så han min moders rok spinde og sagde så til hende, at hun skulde stå op og tage snoren af, for han vilde ikke have...
