I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
For nogle år siden kjorte nogle gårdmænd fra Solsted til Tønder med korn i den tidlige morgenstund. Lidt henne så de alle en skare småbitte folk komme til vogns fra en fjærntliggende høj. Det syntes at være flyttegods, de førte med sig. Vogne og heste var i forhold til folkene. A. L.
"Xo ær æ så gammel som ti skov' omhuggen å opgroi, men aller har æ se en fruu i et æggeskal bruu." o. s. v. Den kloge kone vilde have puttet skiftingen i den glohede ovn, men konen i sengen bad for det. Så kom bjærgkonen: "Her har du noget til svob til dit barn," sagde hun og gik. Men svobet bestod af et væv af purt guld, besat med ædle stene. a. L.
En at min moders piger, der var fra Henne, bar fortalt, at et par forældre der i nærheden havde en søn, som var stum, og som man holdt for en skifting, men som i meget var klogere end andre folk. Når hans fader t. eks. vilde så eller forrette andet markarbejde, og derfor tog seletojet ud af stalden, slæbte den lille det ofte ind igjen, og stundom...
Et par mænd gik en aften fra Mogeltonder til Tønder og så da en lille kulsort figur komme frem af jorden ikke langt fra dem. Straks derpå kom to lignende skikkelser, den ene fra øst, den anden fra vest, og disse tre begyndte nu en underlig dands et stykke fra jorden på den jævne mark. Da den havde varet ved en stund fløj de to atter mod hver sit hjørne,...
Min mand, præsten Jessen i Vedsted, lod en stor høj på præstegårdens mark gjennemkaste for at finde oldsager, som dog ikke fandtes. Adskillige frarådede det som farligt, da ingen levede længe, som gav sig af med sligt. Året efter blev min mand syg og døde, og vist nok tror adskillige, at højens gjennemkastning har været årsagen. A. L.
da.etk.DS_01_0_00583
På den vestligste gård i Svendstrup, Brede sogn, var konen en sondag formiddag ene hjemme. Som hiui stod for skorstenen ved maden, kom pludselig en lille bitte kone hen til hende rned gyldenstykkeshue, sort skjørt, blåt forklæde og rødt livstykke. "Jeg vil bede jer låne mig en saks at tilskjære min datters brudeklædning med" o. s. v. Da toget drog...
I Mohøj i Vedbysøudre ved Slagelse var der bjærgfolk, og der kom tit en lille mand ind til en skrædder, som boede i Ottestrup vest for højen, og lånte brød og sligt. Derfor stod han sig så godt, og al ting lykkedes godt for ham. Det var min bedstemoders fader. a. l. ""
da.etk.DS_01_0_00466
Underboer - således kaldes uisserne her var man meget plaget med i gammel tid i Nørhus, Åbel ved Tønder. Vor tjenestepige, som er derfra, fortæller, at man en gang hørte en tydelig sige: "Hils Brihat, te Peeses kat er død." A. L.
da.etk.DS_01_0_00362
En gammel mand i Husby kom forbi et par høje og så dato puslinger med røde huer på hovedet løbe foran sig, indtil de nåede en gård ved vejen, hvor de da smuttede ind ad lovinduet. En pige fra Staby gik forbi de samme to høje, og da kom der to små drenge, som rejste dem op fra en agerren, lob forbi hende og tog vejen lige op mod højene. A. L.
Min moder var som ung pige hos en meget gammel kone i Tingelev. Denneo sagde altid, når noget var forlagt eller på urigtigt sted: "A, hær æ vætter ik tejen et, for di ka lisså gåt grassér om nat som om daw, for di hær alti dært løjter mæ dem." Når det så fandtes, sagde hun: "No har di et åbrugt, de slemm tøj! I går haj di tejen mi fadklud, åka do så...
En gammel enke fra Homo, som ejede mange får sagde, at om vinteren, når de stod ude i stien, plagede vætterne dem så skrækkelig, idet de brugte dem at ride på og holdt et jag med dem, som om huset skulde falde. "Så står a op", sagde hun, "å sæjer: Vil I døwelskav vær rolle! så er de stilt en bitte kon, men int så snåer har a loi mæ te, så er et de samra...
Der er fortalt, at karlene i Risby andre siger i Sandvig, en gang vilde stjæle pærer i en mands have. For at narre ham havde de udpyntet en fugleskræmsel en rædemand som de satte op i træet med snore og så rystede de i træet. Manden inde i stuen så det, tog sin bøsse og gik ud i haven. Hvem er du? råbte han. Frakken deroppe i træet kunde intet...
I det Sted, hvor min Moder var fra, var der Ellefolk. De havde et Træ udenfor Vinduerne, og der boede Hyldefolkene i. De gik til Folkenes Arnested for at få Mad kogt, og når min Bedstemoder tog hendes Potte af, satte Ellekonen hendes på. Rokkerne gik begge to, ret te det skralrede efter. Den ene var min Moders, og den anden hendes Moders. Den gamle kom...
Jens Rytter i Rerup kom i ry ved følgende lejlighed: En vinter var han som så mange andre på Limfjorden at stange ål. Da han gik hjem med ålene sammenbundne på ryggen, gik tre unge overmodige gårdmandssønner hen og skar snoren over og drillede ham på anden måde. flan lovede dem da, at de en gang skulde få andet at tænke på end at gjøre nar ad ham. Siden...
En sypige i Kirke- Vejrløse fortæller, at da huu var i Uggeløse at sy, lå hun der hos en fattig huskone. Da de var komne E. T. Kristensen: Danske sagn VI. 10. i seng om aftenen, begyndte spinderokken at spinde: Snur-rur. Stine siger da: »Hvem er det, der spinder nu?« »Å, det er ingen ting, men det er, fordi jeg bar glemt at tage snoren af.« Næste aften...
Mod koldfeber skal man tage en kankel (edderkop), lægge den i et fingerbøl, som man binder over med et stykke hørgarnslærred, ligesom det er taget af væven, og biuder det ved en snor om halsen, så at det hænger ned for hjærtekulen. Eftersom edderkoppen opløses, svinder koldfeberen. J. m.
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
Lyster, et fiskeredskab som en fork, men med flere grene (flæner), på grenene igjen holker. Glends, fiske med glends. En snor på en stage, på snoren er et jærn med en trekiøftet krog, på krogen en bid. På hver krog en holk (modhage). Ta&er, et fiskeredskab, den ene side er behængt med bly, den anden med kork. Hver af disse småstykker kork kaldes også...
Der gik en gammel Vej over Agerskov Hede, og den kaldte de Lovringvejen. Den kom ude fra Silkeborg-Egnen og gik ad Holstebro. Et lille Stykke norden for den ude i den Spids, hvor Over-Ure og NedreUre støder sammen, i Skjellet mellem Haderup og Bording Sogne, var der en Forhøjning med to store runde Lavninger i, og de kaldtes Røverstuerne. Der var både...
