31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: snor Place of Narration: Linde
Når folk sønderfra kjørte til Randers og skulde gjennem Karlslund skov, forsynede de sig med én eller flere løse vognkjæppe, som de lagde i vognen, og sørgede altid for at være flere mandfolk på samme vogn. Der var nemlig rovere i skoven, og de spændte snore over vejen og overfaldt de vejfarende, hvorpå disse belavede sig på at slå fra sig, det bedste de...
da.etk.DS_04_0_01460
Der var en pige i Væram, der blev rent borte og var borte i syv år, ingen vidste, bvor hun var, og hun vidste det heller ikke selv. Hun var bleven fanget af rovere, der havde deres kule i Lundbjærg skov, som den gang var meget større end nu, og hun slæbtes ned i kulen, hvor hun måtte leve med roverne. Hun fik flere børn, men hun vidste ikke, hvor hun...
da.etk.DS_04_0_01569
En spinderok må ikke stå om natten med stramme snore, så kommer Fanden og tager den i brug. p. K. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00400
Roverstuen på Tipsmark ejendom ligger på en tør mark, og der er hul endnu, hvor den har været. De havde snore over vejen. Mariane Jensdatter, Hjerm.
da.etk.DS_04_0_01521
I Rangelmose-skoven er et bjærg, kaldet Røverbjærget, hvor der i gi. dage har været rovere. De havde snore over vejen, og klokkernes lyd har givet skoven navn. Fur. R. H. K.
da.etk.DS_04_0_01459
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
da.etk.JAT_03_0_01387
Der, hvor man ser brushøns mages, bygger de red'\ og vil man sætte en snore på samme sted, kan man fange dem.
da.etk.JAT_01_0_01521
I den allervesterste Gård her i Byen tør de ikke endnu lade deres Rok stå om Natten, uden at tage Snoren af, da de er rædde for, den skal blive brugt af de underjordiske. Anders Kr. Smed, Vesterbølle.
da.etk.DSnr_01_0_00339
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
For at få en vorte bort må man snore den af med tråd, og lægge samme tråd tillige med vorten på kirkegårdsdiget. J. A. Jensen.
da.etk.DS_04_0_02075
Ved den søndre side af den store høj, der ligger påMåre mark, Herrested, gåi en vej, hvor bjærgfolkene (sic!) havde usynlige snore spændt over ved nattetid, og traf én så at komme til at røre ved dem, ringede det inde i højen, og bjærgfolkene kom da ud Og tog dem. Sødinge skole.
da.etk.DS_04_0_01450
Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
da.etk.DS_04_0_01264
Min rok har mangen gang spundet om natten. Nu skruer a den al tid ned, for a vil ikke have den spindeu. Min mand vilde aldrig tro det, når a fortalte ham det, men han kom alligevel til at få det at se, inden han døde. Da han lå og var syg, så han min moders rok spinde og sagde så til hende, at hun skulde stå op og tage snoren af, for han vilde ikke have...
da.etk.DS_02_H_00384
Oppe ved Jens Holsts boede Ellefolk, der gik ind og vilde strente på Konens Strongel og spinde på hendes Rok, når hun ikke tog Snoren af. Johanne Pedersdatter, Lundø.
da.etk.DSnr_02_A_00069
Ude i Gjestruplund, et stort krat mellem Gjestrup og Agerskov, findes endnu en lavning lidt fra vejen inde i k rattet, og det har været en røverkule, hvoraf der endnu findes spor. Den har endnu navnet Roverkulen. Disse rovere havde snore med klokker på over vejen. Gjestrup.
Vedsted sø lige tæt ved præstegården skal på et sted ovre ved kirken være så dyb, at man ikke kan nå bund med en 40 alens snor, omcndskjøndt den dog pá flere slcdcr cr at mådelig dybde. a. l
da.etk.DS_03_0_01719
Kolden. Der skrives: Sator arepo tenet opera rotas, og lægges i et forseglet papir. Det skal man have i en snor om halsen og tro på, at det hjælper. A. M.
Den hængte tik lige til den nyeste tid alt med i kisten, han havde haft hos sig, da han døde: klæder, træsko, penge, snoren, brændevinsflasken, om en sådan havde været til stede, samt en splint af det træ, han havde strikken gjort fast om. Jeg har set, at en gårdmand, da han ombyggede sin lade, udtog et spændtræ, som han vidste en karl havde benyttet til...
I gamle dage drog Lovringerne med forarbejdet træ til Holstebro og Skive. Ude på den uopdyrkede hede i Kragelund var dybe hulveje, og her var det en god forretning at være rover. Det blev drevet i stor udstrækning og ved en bæk, som hedder Roverstuebæk, blev en snor udspændt på vejen. Denne snor gik ned i bulen, hvor der fandtes en klokke, så at de intet...
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043