Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Der var en Præst og en Mand, der var blevne uenige om et eller andet. Til sidst blev Manden ivrig og påstod, at dersom det ikke var sandt, hvad han sagde, måtte Djævelen flå ham levende, og en Skrædder, som tilfældigvis var til Stede, skulde være Vidne til det. Men det var nu ikke sandt, hvad han sagde, og så skulde altså Fanden have ham. Men for at...
I Vium var der hos en Høker stadig Samling af Folk til Svir og Kortspil, men så kom der Spøgeri i Huset, så de kunde ikke være der, og det måtte da høre op. Søren Povlsen, Brandstrup. Vium S., Lysgård H.
Der arbejdede en Snedker i en af de største Gårde i Søby, Albøge Sogn, og så skulde han ligge i en Rullestue om Natten. Men så blev han vækket midt om Natten ved et voldsomt Spektakel, og han hørte Rullen gå. Han blev da meget angest og turde ikke en Gang se op. Endelig kastede han dog Øjet derhen, hvor Rullen stod, og da så han en hvid Skikkelse sidde...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
Fra Skavngårds Led til Vindum Kirke skulde være en Mil, og der kunde de gå hele Vejen i Solskinsvejr, uden at Solen kunde skinne på dem. Min Bedstemoder har fortalt det, men det var jo ikke i hendes Tid. Søren Peter Hedegård, Brandstrup, 1910. Vindum S., Middelsom H.
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
Efter Sagnet skal Præstegården i Brandstrup have ligget lige nord for Niels Duelunds Gård. Det er god Jord, og der er endnu Tegn til, at der kan have været Bygninger og Møddingplads, for der er sådan nogle Ujævninger der; men det er jo næsten plovet efter nu. Der skal også have ligget et Par Gårde lidt til Nordøst for Mads Eriksens Gård, og der er nogle...
Vindum Skov gik forhen helt hen til Mogens Tisteds Gård i Stenhusene. Det var en meget stor Gård, og den har tidligere hørt under Vindum Overgård. Derfor er den også tiendefri. Nu er der jo kommet flere Parceller fra den. Niels Mortensen, Brandstrup. Vindum S., Middelsom H.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
»Månen skinner blanken, og den døde Mand rider ranken, æ du et ræd, lille Maren.« »Nej, hværken ær a ræd, hæller it hår a wan ræd, hwi skuld a så væ ræd få dæ.« Dette siges tre Gange. Så rider han med hende hen til hans Moders. »A tykkes, jær Tænd blywer så lånng, lille Mower.« »Ja, de skal a sæjj dæ, lille Malle, de kommer å, a vel sluug dæ.« Og så...
I Brandstrup fortælles, at man undertiden hører Howns Jæger komme farende gjennem Luften. Han har mange Hunde med sig af alle Slags både Grævlinghunde og Spidser og Puddeler o. s. v. De gjøer i Munden på hinanden, så man kan høre alle mulige Hundelyd.
Man fordriver gigten ved hver morgen at drikke en snaps sat på rødskræppeblade. J. M.
Madam Hald siger: Hvad vil han helst have, Thomas Elle, enten en snaps til hans smørrebrød eller en skål tevand?" Han svarede: A tak, madam, begge dele er gode. Så fik han begge dele. j. B. og M. H, Lille-Tåning.
En mand fra Alielev kom ind til præsten og vilde mælde ham om en datter, han vilde have gift. Da præsten var færdig med at skrive, vender han sig om til ham og siger: Værsågod og sid ned. Nej tak, nu har a stået så længe, nu må De have farvel, nu vil a til at gå. Så havde præsten den. Manden kommer så ind til degnen i samme ærende. Da han vilde til...
Kragelund by haren gang været meget tættere bebygget, og gjennem selve byen førte en bred gade. Bymændene havde en mand, som hed Mikkel, til at passe deres kreaturer, og så drev de dem løse ud på gaden til ham, hvor han da tog imod dem. Når samme Mikkel fik en snaps, var der mange løjer ved ham. j. jensen, refsh.
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
En skrædder fra Sinding og en mand fra Pederstrup fulgtes en gang ad fra Kjellerup og hjemefter. Manden fra Pederstrup havde fået vel mange snapse og satte den ene trumf større end den anden; skrædderen vilde irettesætte ham og sagde om sig selv, at han var meget stærk, sådanne laster fik ikke indpas hos ham. Er du stærku, siger Pederstruprnanden og tog...
Når de drog til stads, og de kom så ind i kroen, kunde de være 3 om en snaps til en gammel skilling eller søsling. En snus kostede en lybskskilling. Den første tog en ordentlig slurk, og så siger han til den anden: "Tag dig nu også en ordentlig slurk, så kan drengen få det sidste." Til bal tog de en skefuld brændevin til et stykke brød. Hans Nielsen...
Pastor Wellejus i Vorgod kunde ikke udtale Bogstavet 1. Når han skulde bede for Kongehuset, sagde han, at han også bad for Enkedronningen Karonine Amanie. Han var en meget tarvelig Præst og holdt meget af en stor Snaps. Han red stadig til Nørre-Vium til Tjeneste. En Dag mødte han på denne Tur Madsen på Skrumsager og beklagede sig over sit besværlige...
