Ude i Darum boede en toldassistent, der hed Bech. En aften var han og hans karle ude på engen og skulde passe på smuglerne. Karlen lå helt ude ved havet, og Bech nede i æ store fenne en 3400 alen derfra. Hen ad midnat da kommer smuglerne, men det var mørkt, og karlen så dem ikke, inden de var tæt ved ham. Så springer han op og snapper fast i den første,...
Min Mands Bedstemoder, gamle Karen Ulvs, der boede i Sandbækhus ved Vinding Land, kunde ikke dø og lå og hev så længe. Så kom gamle Ane Lods der ind for at se til hende, og hun sagde så: »Det er ikke sært,« og i det samme snappede hun en Pude fra hendes Hoved. Så døde hun. De siger, at når der er Hønsefjer i Puden, som deres Hoved ligger på, så kan de...
Der var to piger, der gik ved en høj henne på Sjelle mark, og den ene af dem blev taget ind i højen. Der var én, der kom ud og tog hende og fik hende ind. De vidste ikke, hvor hun var bleven af, men så kunde den anden tøs, der fulgte med hende, sige dem det. Så var der en om aftenen, der rendte til og snappede hende, for da var højen sat på gloende pæle,...
De brændte brændevin i en gård i Almstok og blev så mældt for ulovlig brænding. Der kom nu to eller tre kontrollører, og konen var ikke underrettet derom, så de kern lige ind til hende, som hun var fuldt beskjæftiget. Det var nu en mandhaftig kone, og hun havde som sædvanlig en sureludgryde stående, så da den første kommer ind ad døren, snapper hun den...
En kone gik en aften fra Spentrup til sit hjem i Jennum. Et stykke udenfor Spentrup - jeg véd ikke rigtig, hvor det var, men det var da et stykke udenfor byen - var der noget, der snappede i hendes ene ben, hun kunde ikke se noget, men det blev ved. at holde ved; hun kunde ikke løfte benet, men måtte slæbe det med sig hen ad jorden, lige til hun kom tæt...
Der tjente to karle i en præstegård, og den ene siger til den anden, at han var ikke bange for det og det. Så vilde den anden have ham til at gå ind ad benhuset for i gamle dage havde dQ et benhus til at slænge benene ind i og så tage et ben med sig hjem. Han kommer også derind og får fat i et ben. Da siger der en rost: Det er mine ben. Nå, sá smed...
En uhrmager i Bjertrup gav sig ud for at kunne vise igjen, og når nogen havde taget noget, søgte de til ham. En gang var der stjålet noget på en gård, og så blev ban hentet. Alle folkene skulde så sætte sig om et bord og lægge hænderne på bordet. Så hentede han en langskaftet økse og forklarede dem, at den vilde falde ned og hugge hænderne af den, der...
Der kom en gang en kone til Tisted og vilde smugle nogle æg ind. Hun havde dem jo inden i en pakke. Så kom betjenteren og spurgte hende om,,,hvad hun havde der. Ja, det var nogle klæder og noget andet småtteri. Men han vilde nu se det, og hun skulde løse op. Endelig fik hun det da raffelt op, og sa finder han jo en snes æg inden i det hele. Så siger han:...
Smedekonen i Hatting sved selv brændevin og havde udsalg af det. Min bedstefader, Thomas Smed kaldtes han, også Kristian Ladefoged, de hk i sinde at gjore hende et spil, og så tik min bedstefader fat i en spraglet høne af smedekonens, tog den under sit kjoleskjod og gik hen til hende. Til du kjøbe den høne og give mig en flaske brændevin for? sagde...
Halehøj ligger et lille Stykke nord for Grinderslev Kloster og vesten for Landevejen. En Forvalter på Gården red der forbi en Aften og så en Kone med lange Bryster. Han forlangte noget at drikke, og hun kom med et Sølvbæger. Det red han med lige øst på efter Hvalpsund. Han var heldig med at komme over rindende Vand ved Halevads Bro, for der var hun ham...
En mand kom en aften forbi en kirkegård. Der sad en kone og græd på hendes egen grav. Han spurgte om, hvi hun græd. Ja, hun restede en liste. De havde nok flyet hende noget med, men ikke alt. Så snappede han hans hosebånd af og hyt til hende, og så svandt hun væk. else mikaelsdatter, grindsted.
En karl fortalte mig følgende: Hans fader tjente i Tojstrup, og den gang gik skoven helt ned til Tojstrup by, nu er der kanske en hel fjerdingvej op til den. Der i skoven var eliefolk, som var hule op ad ryggen. De kom tit hen til ham, når han var hyrde, og de vilde gjærne liste hans meldmad fra ham, det var jo det, de gik efter. De gik også ind i byen...
Det var i ]>alle, deres flyttehjorde blev henne en gang og var v
En and sad en gang på nogle penge ude i Li Sande, sådan kaldes en sandbrink nede osten for Ligård. Da kom der en mand derom og så det. Han trak hans kjole af og lagde ved siden af, og så tog han hans luffer på og tog ved anden med og satte den så over på hans kjole, snappede i en fart pengene og gik. Så siger anden: "Havde du ikke taget mig så let og sat...
Dagbjærg Dås var det villeste slot at se til. . . . . Bjærgmandskonen, der løb efter ham, kunde ikke komme tværs over plovfurerne, men skulde rende omkring hver enkelt. Hun nåede at snappe hestens ene bagsko, men ban beholdt sølvkanden. Hun styrtede, men da bjærgmanden så, at hun lå død, tog han i en stor sten med hans fem fingre og lagde den over hende....
En pige fra Sønder-Kongerslev, der en dag var nede på Kjællingbjærg og flytte køer, så en mandsling, som barhovedet og i skjorteærmer stod og kastede sand op af en sandgrav. Da han fik øje på pigen, ved at hun udstødte et forundret råb, snappede han sin røde tophue, der lå på jorden, og var øjeblikkelig forsvunden. M. Nielsen.
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
