I den tid, da Bindeballe og Daldover gjorde bove til Kjeldkjær, var der en mand nede i Dalen (Randbøldal), der hed Ib; han tilligemed alle de andre bovfolk sad en dag og spiste nieldmad. Da er der en gammel mand, som havde et stykke ost, han bed af til noget tort brød, men brødet var blevet noget tort for ham, tg så dyppede han det ned i åen. Da snappede...
Da etatsråden byggede gården Nørholm, var han stræng ved arbejdsfolkene, de skulde passe deres ting, men så lønnede han dem også godt, og de var kjede af at blive jagede vade. Det kunde for resten let ske, når de ikke paste tiden. En morgen kom en tømmermand for sildig op, og han vidste nok, at det var galt. Så jager han lige hans underklæder på, tog i...
Den sidste ulv. der var i Salling, så min fader norden for Ejstrup smedje, en dag han var til smedje, og den satte nordvest, men så vidste han ikke, hvor den blev af. Den havde taget et fol fra Estvadgård, som gik ved sin moder. Den snap ved føllet og snurrede det lige om bag ved sig, så den havde gode kræfter. Elven fik det ikke helt med sig den første...
Det var den gang her var ulve i landet, at der i Bækdalen i Engesvang by, Kragelund sogn, gik nogle får og græssede. Jeg husker nu ikke så lige, hvor mange der var, men så kommer der to ulve løbende gjennem dalen, snappede et får, tog hver i en ende, og rev det midt over og løb så videre alt hvad de kunde, hver med det halve af faret. Det skal nok være...
I Firehusene tjente en dreng for fårehyrde. De sagde til ham, at når han så ulven komme der ude i heden, skulde han give sig til at råbe for at forskrække den. Nu døjede han jo en del med at holde fårene sammen og måtte rende meget omkring efter det, hvad han naturligvis var kjed af. Sa tænkte han, da han så ulven: Håhå, lad den kun tage et, så har a...
Nar den gamle Peder Meldgard i Hvinningdal kjorte første gang ud om foraret med sin hjulplov med de fire heste for og skulde til at pløje, så smed han sin plovogse ud foran alle fire heste og oven over dem. Det skulde bringe held med pløjningen og plovens vedligeholdelse. En gang agtede plovdrengen det ikke, måske han aldrig havde set den skik før, og da...
For Gigt. Tag en Flaske halvfuld af Fløde, grav den ned i en Myretue, lad den ligge i 24 Timer, gå stiltiende bort uden at tale et Ord, til du kommer hjem igjen, ellers hjælper det ikke. XXX 'JO-3 P.P.P. Hvid Kanel sættes på Brændevin, tager hver Morgen et Snapseglas fastendes. Niels Hansen Bybud, Horsens. Horsens.
En Bjærgmand havde stjålet en kristen Kone, og så kunde hendes Mand se ved Måneskin, hvordan de dandsede med hende i Højen. Så tog han en uskår Hest og red derhen en Aften. Der var en Ager Rug, han red ad, og så snappede han hende og fik hende slængt til sig og red så ned ad Ageren. På den Måde fik han hende igjen. Maren Kristendatter, Folderbakke,...
Provst Funder i Vrove var lige kommen ud af kirken og gik med kjole og krave på. Da ser han en mår, der løber langs ad mønningen af kirken, og han snapper en bøsse fra en mand, der lige var kommen til i det samme, og skyder måren. Men nu blev han så hvid som en væg, for han målte jo ikke have skudt i den påklædning. Han gik igjen, og pastor Batcher var...
Der kom 12 rovere til Ildsgård på juleaften, og manden sad inde ved dem, men konen, der var frugtsommelig, gik fram af æ vej og tog en hest og red til Hald for at hente ryttere. De 11 fik de fanget, men den 12te tog flugten. Han kom deromnogle år mod og havde en kone med sig, og da var det barn, Ildgårdskonen den gang gik med, vokset op. Begge mænd...
Der var en anden mand, ham gik det ikke et hår bedre. Han så også et lys en aftenstund og gik det så nær, at det for hans øjne at tykke var et græsstrå, der stod og brændte. Så for at få kjendemærke på stedet stak han hans kjæp i jorden lige ved lyset; men da han kom der ud på anden dags morgen tidlig, før solen var kommen, så han, der stod vel over de...
Henne på Lindbjærggård i Olgod gik en lille pige ude i haven og legede. Der blev hun en hugorm vaer, som hun snappede og gik ind i kjøkkenet til sin moder med. «Moder,> råbte hun, sikken en dejlig ål, der lå vide i haven.* «Ja, mit barn, men den duer ikke, gå ud og læg den igjen, hvor du tog den.> Det gjorde den lille, og sådan slap hun godt fra...
Nede ved Skjodstrup var der en hoj, der var så mange elle ved siden af, og der var mange ellefolk. De dandste så gjævt oppe ved hoj en. Så var der en dreng, der gik og gandede (o: vogtede) kreaturerne, han havde sådan f)laser af at se på dem. Til sidst omkredsede de drengen, og nm kunde ikke komme ud nogen steder. Deres karl han plovede knap derved, og...
Der kom én om natten til vinduet i en gård i Brovst og spurgte, om konen vilde ikke hjælpe hans kone, hun var i barnnod. Det vilde huu ikke svar gjærne. Ja, dersom hun vilde, måtte hun få alt det sølv og guld, hun kunde bære hjem. Så fulgte hun også med ham. Hun var nu en klog kone, og så havde hun hort, at når man gik op igjen, skulde man spænde sit...
I Åsted er en gård, på hvis mark der ligger en høj, i hvilken der bor ellefolk. En dag gik manden i gården og pløjede ved nævnte høj og fandt da en skade, hvis skaft var i stykker. Manden kunde nu straks forstå, at det var ellefolkenes, og at de vilde have den gjort i stand; han tog derfor et søm og slog skaftet sammen med. Næste dag var skaden væk, men...
Der var en mand i Lindeballe, han hed Søren Olesen Brun, han bandt kurve, og der skulde han jo have skinnekjæppe til. Så vilde han jo ikke stjæle, og derfor gik han til herremanden på Refstrup og vilde have forlov til at skjære nogle. Da gav herremanden ham en seddel, og derpå stod: Søren Olesen Brown af Lindeballe sown har fri forlov i Refstrup skov at...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Da Tyskerne var her, var de slemme til at tage De kom tit over til Knud Gjermand og stjal æg der. Omside forklagede konen dem til manden. En dag de havde taget all dem, hun havde, blev hun ret gnaven og siger det til Knud Han snapper en buløkse og sætter efter tyvene. De bliver bange og sætter af sted med æggene over til nabogården, hvor de lå...
En gammel møller i Løvel var en rigtig gudsbespotter. Da hans kone døde, sagde han: Det og det klokkeslæt da kom han og snappede hende. Men hvad det var for en han, véd a ikke af. Han vilde selv begraves vesten for en torn på kirkegården, at han kunde have den at tage ved, når han skulde stå op af graven. Han bestemte, at der skulde lægges en sten på...
