Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
Ude i Darum boede en toldassistent, der hed Bech. En aften var han og hans karle ude på engen og skulde passe på smuglerne. Karlen lå helt ude ved havet, og Bech nede i æ store fenne en 3400 alen derfra. Hen ad midnat da kommer smuglerne, men det var mørkt, og karlen så dem ikke, inden de var tæt ved ham. Så springer han op og snapper fast i den første,...
Min Mands Bedstemoder, gamle Karen Ulvs, der boede i Sandbækhus ved Vinding Land, kunde ikke dø og lå og hev så længe. Så kom gamle Ane Lods der ind for at se til hende, og hun sagde så: »Det er ikke sært,« og i det samme snappede hun en Pude fra hendes Hoved. Så døde hun. De siger, at når der er Hønsefjer i Puden, som deres Hoved ligger på, så kan de...
Der var to piger, der gik ved en høj henne på Sjelle mark, og den ene af dem blev taget ind i højen. Der var én, der kom ud og tog hende og fik hende ind. De vidste ikke, hvor hun var bleven af, men så kunde den anden tøs, der fulgte med hende, sige dem det. Så var der en om aftenen, der rendte til og snappede hende, for da var højen sat på gloende pæle,...
De brændte brændevin i en gård i Almstok og blev så mældt for ulovlig brænding. Der kom nu to eller tre kontrollører, og konen var ikke underrettet derom, så de kern lige ind til hende, som hun var fuldt beskjæftiget. Det var nu en mandhaftig kone, og hun havde som sædvanlig en sureludgryde stående, så da den første kommer ind ad døren, snapper hun den...
En kone gik en aften fra Spentrup til sit hjem i Jennum. Et stykke udenfor Spentrup - jeg véd ikke rigtig, hvor det var, men det var da et stykke udenfor byen - var der noget, der snappede i hendes ene ben, hun kunde ikke se noget, men det blev ved. at holde ved; hun kunde ikke løfte benet, men måtte slæbe det med sig hen ad jorden, lige til hun kom tæt...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
De gamle sagde altid: Gudsfred! og så blev delsvaret: Tak! Samsø. ,
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Krøl-Frederik havde et prægtig krøllet hår, SkallcMathias var en vild slog og meget øvet i at uddele skaller. Pukkel-Johan var en pukkelrygget kreaturhandler. Hans efternavn er Jensen. Fane-Jens havde navn efter sin fødeby. Navn J. Jensen. Jordemoder-Anders var gift med en jordemoder. Navn A. Sørensen. Bødker-Utæfs varer kunde ikke bolde vand. Mikkel...
