Knud Skjælder har boet i et af Rathlousdals huse og haft det i fæste, men om han er der endnu, véd a ikke af. Greven skrev selv fæstebrevet, og deri stod, at han skulde gjøre 30 dages arbejde og levere 30 stegekyllinger. Så havde han også en høne, der rugede kyllingerne ud, og han fik dem samlet alle 30, da de var en tre dage gamle, og gik nu til...
Der var en gammel Kone, de kaldte Sidsel Hus, ovre i Bredlund i Vrads, hun gik sådan omkring og fik noget Mælk i hendes Kande, og tiggede et Stykke Kjod eller Flæsk eller sådan noget. En Dag hun kom til min Fader og fik Mælk, vilde hun også have noget Ost, men det fik hun ikke. Så blev hun vred over det, og lav hun nu kom ud, kom hun imod min Fader, der...
En Mand i Risbjærg, de kaldte Johannes Risbjærg, hans Kone var bleven helt sindssvag i en Barselaffære. De puste først på hende, men da hun blev bedre, så slog de hende vårresløs ud. Så stjal hun sig væk fra dem og blev henne med det samme. Der blev jo ledt efter hende både i Åer og Mergelgrave, og hele Brande Sogn var i Oprør for at finde hende. Flere...
En Mand, der boede nede i Stjær Sogn ude på Marken, han var en af deher Søndagsfolk, der kan se Ligskarer og sligt. Ham og én til de kommer følgesend ad på Vejen fra Stjær og til S to reRing, og de gjær og snakker. Da de kommer et lille Stykke neden for Stjær, så siger han til Ledsageren: »Gå af Vejen.« »Å hå, a har ikke noget at gå af Vejen for,«...
En Kone vilde gå til Kirke, og så sagde hun til Karlen, han skulde være kjøn til at passe på Barnet, så skulde han få Lat til en Skjorte. Hun gik så, men Tiden blev ham for lang at sidde der inde ved Barnet, og så går han ud i Kjøkkenet en Tur at lave sig en Tår Kaffe. Denher Dreng, han skulde passe, han var nu en gammel én, og han havde aldrig fået lært...
For en 10, 12 År siden løb to Dampskibe sammen på Havet lige herud for mit Hjem. Det var om Eftermiddagen og noget tåget i Vejret. Ingen af Skibene sank, da der blev losset så meget ud af Ladningerne, at Skibene kunde blive flot igjen, og så fik Folkene Hullerne nogenledes stoppede, indtil de kom til Kjøbenhavn og der fik Skibene reparerede. Netop den...
En mand i Làstrup, Mads Degn, som var noget klogere end de fleste, havde en søn, som i sindssvaghed skar halsen over på sig selv med en ragekniv. Moderen var ene inde ved ham, da det skete. Så snapper hun kniven og løber hen og kalder p\ faderen, jeg véd ikke, hvor han i øjeblikket var, og siger: »Du snakker så tit om, bitte fåer, at du kan stille blod,...
En kone, der boede i Mørke, fortalte, at hendes moder kom en gang og skulde besøge hende, hun boede også i Mørke. Så kom hun ind at besøge min moder, for datteren havde megen omgang hos os, for de var fattige. Da den gamle havde drukket og spist og atter drukket en kop kaffe, som moder gav hende, og de havde snakket en hel del, så siger hun : »Ja, nuskai...
Ved herregården Ulstrup i Hundborg sogn ligger en vejrmø \le, hvor for nogle år siden en møllerkarl hængte sig af kjæres. esorg, og han går igjen. Gravers i A . . . . havde været oppe i Hundborg, og da han gik hjem lidt over midnat just ved den tid, da man sagde, at gjengangeren skulde være til færds, fik h,an en person ved siden af sig, og skjøndt det...
Den gang Vorherre og st.-Peder vandrede på jorden, kom de også over til Fy en. Det var sådan et dejligt land. Så siger st.-Peder, at det var en skam, sådant et dejligt land skulde være ubeboet. Men Vorherre svarer, at de folk, som kom til at bo dér, skulde blive så slemme til at bande. St.Peder snakker lige godt med Vorherre om, at han syntes, der skulde...
Mosemanden går fra Nedre-høje til Hammel høje på Djørup hede. Der var en sti tværs over markerne, og det så ud, som én kunde have gået med en hole og skåret kornet af hele det strøg. I de sidste år er den sti forsvunden. A tror, a er kommen imod ham en aften. Det var i Karls mose neden for Snor up høje. Han så ud som et almindeligt menneske. Der fulgte...
Norden for Agerskov er et bjærg, som kaldes Nulbjærg, der har forhen været rettersted. En gang da én var bleven hængt der, var der en del folk forsamlede i Agerskov kro om aftenen, og så er der én, der siger: Da kan a ikke vide, hvordan han har det der oppe. Du kan jo gå op og spørge ham ad, siger en anden, men det tør du ikke vove. Jo, han...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
En pige fødte i dølgsmål her oppe i Ovsted sogn og tog barnet af dage, og hun blev jo opdaget og draget til ansvar for hendes handling. Dommen lod pa. at hun skulde henrettes. Se så søgte de Enevold Hvid på hånd, det gjorde hendes forældre, om hun kunde ikke beholde livet. Han boede på Tammestrup. Han sagde dem hele tiden, fra de begyndte at snakke med...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham...
Søren Jakobsen i Store-Lime var en stærk mand og en vovehals. Så var han nede til hove på gården, og der skulde han skyvle og gjøre rent i vandgarden, det var et springvand lige uden for nodset, og så var der en kumme uden om, som de vandede kreaturerne i. I det samme kom justitsråden ned og vilde egse ham også, men Søren vilde ikke hore på det, og så...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
