247 datasets found
Danish Keywords: snakke Place of Narration: Hjørring
En mand i Ralckeby havde Cyprianus, og for at skade en anden mand lagde han bogen på et gangbræt, vedkommende skulde over. Bogen var lagt opslået og vendt mod den side, manden skulde komme fra. Det var nu meningen, at han skulde med foden støde an mod bogen og derved falde og komme til skade; men da han havde fået nys om sagen, tog han bogen op. Han...
da.etk.DS_06_0_00232
På herregården Vosborg tjente der for mange år siden en pige, som efter at være død var slem til at gå igjen ude i gårdens have. Folk mente, at hun havde født i dølgsmål eller noget lignende, men intet vidstes bestemt. Hver aften var hun på færde, så at gårdens folk næsten blev fortrolige dermed og ikke agtede videre derpå. Så var det en aften, der kom...
da.etk.DS_05_0_01386
Norden for Furreby kirke er en høj, hvor der ofte har været set spøgeri om natten. En aften så meddeleren to personer stå oppe på højen, og han gik derop, men så var der ingen. Han gik da ind i en gård i nærheden, og han måtte blive der til næste dag på samme tid, da han var så syg, at han næppe kunde gå. Der skal være begravet dønninger i denne høj, og...
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
da.etk.DS_04_0_01115
På den østlige side af TJgilt præstegårds mark i Vendsyssel, var en stor steusat gravhøj, som kaldtes Fruerhøj eller Frulingshøj, og til den knytter sig følgende sagn. I gamle dage kom en ridder, som boede på Knivholdt ved Frederikshavn, kjørende med sin unge frue, som var frugtsommelig, for at ville til herregården Kokkedal. Fruen blev syg, da de kom...
da.etk.DS_04_0_00696
I Tornby sogn nordvest for Hjørring er et højdedrag, som kaldes Tornby bjærg. På dets højeste punkt findes en stor sammenført høj, som af bønderne kaldes Hjannbøw. På højen er en stor sten, kaldet Hjannsten. I højen ligger kong Hjann begravet med syv tønder guld, som han vil komme til hjælp med, når gamle Danmark er stedt i den højeste nød, og hver tønde...
da.etk.DS_04_0_00043
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Da Skallerup kirke byggedes, siges der, at der var en svend, som vilde gjælde for at være lige så dygtig som bygmesteren. Så en dag lod denne en bjælke udspænde fra det øverste af tårnet, hvorpå han gik ud og huggede en økse fast i enden af bjælken, sigende til svenden: "Gå ud og tag mig den økse!" Svenden gik ud på bjælken, men da han vilde tage efter...
da.etk.DS_03_0_00435
IAstrup sogn har været en høj, kaldet Volhøj. Der fortælles, at forhen havde ejeren af marken, hvorpå højen har været, en søn, som stjal en af hans heste. Manden blev yderst forbitret over tyveriet, og da sønnen blev overbevist om at have stjålet hesten, lod faderen spænde to heste for en tønde, og sønnen blev sat deri, og hestene joges af sted, til...
Noget i syd for Hjames hoj, Tornby sogn, ligger på en mark en stor flad sten. En gang vilde markens ejer have stenen bort, da den var ham i vejen sådan midt i ageren. Han sendte da fire stærke karle hen med stålstænger for at vælte stenen bort. Endelig fik de den lettet i det ene hjorne, men så med skræk, at den hvilede på fire store hjornesten, og...
da.etk.DS_02_G_00325
På Liver åes øvre lob kaldes den også Astrup å. Den vil hvert år have et menneske. Når tiden er omtrent udløben, og den endnu intet menneske har fået, hører man den råbe med dyb, hul rost: « Tiden og stunden er kommen, men manden er ikke kommen endnu. > Det varer så ikke længe, inden man sporger, at nogen er kommen af dage i åen. T. Kr. Kristensen.
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
da.etk.DS_02_C_00137
"Vil I mæ no a I il bj ær re driww. så skal I mæ aldrig a Søbårre sø driww." I den so er der eu sten, som er større end et hus, og under den siger de, at skatten skal være. t. Kr. Kr.
da.etk.DS_01_0_01390
141.1 Krustrup findes en høj - eller rettere fandtes, ti den findes ikke nu, da den er bortkjørt til fyld - hvor der i gamle dage boede ellefolk. En gammel kone, som døde for en halv snes år siden, fortalte, at hendes forældre ofte havde set ellefolkenevande deres ko ved en bæk, der løber et stykke sønden om højen. Thomas Kr. Kristensen, Skallerup.
da.etk.DS_01_0_00141
Til lødgryden skal kun samles af kvindfolkenes urin, og det må kun være det om natten. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00378
Horer man en mand tale i sovne, kan man ved at tage i én af hans stortæer få ham til at fortælle alt, hvad der i den sidste tid har ligget ham på sinde. Vendsyssel. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00374
Når én hikker, siges til ham: No mangle di dæj o stue stæje, hwå di mangle en koks te djæ hund å jæn te å go få bue få djæ swin.
da.etk.JAT_03_0_00353
På Bunden af Lading Sø skal de for mange År siden have set to store jærnbeslået Kister. Men nu er de sådan døjet (o: dyndet) efter, at Folk kan ikke få Øje på dem. Jens Peter Smed har snakket med en Mand, der havde set Kisterne. Lading S., Sabro H. Erik Eriksen, Borum. (Ry Højskole).
da.etk.DSnr_03_0_01360
Der er en Familie henne ved Ydby Kirke, og Folk snakker om dem og siger, te de er af æ Dwærreslaww. De har det i Røven og med sådan stakkede Ben. Konen er død nu, men hun var nok lige sådan. Nu er der altså Manden og to Børn, og Datteren er bleven gift, men har nogle Børn, der er lige så sære. Det er sådan noget Dosselværk det hele. Ane Marie Jensdatter,...
da.etk.DSnr_01_0_00681
Hikken hører op, dersom vi kan gjætte, kvem det er, der snakker om os, for hikken kommer af, at der er nogen, der snakker om os. »Nu snakker de om mig, hvor de ikke kjender mig.« P. Jensen.
da.etk.DS_04_0_01916