I Gravlev havde de en Skifting. Fik det Råd at hede Ovnen .... Tog Drengen i én Arm og ét Ben og lod, som hun vilde smide den ind. Så kom Bjærgkonen. »Skam dig, a har været meget bedre ved din, end du ved min, der har du dit eget Barn igjen.« Somme troede, at det bragte Lykke til Gården at være god ved Skiftingerne. Et Sted fik Konen det Råd at sætte...
Min bedstefader var en gang kjøit til Randers med sild. Da han havde dem så solgt på Randers torv, kjørte han hjem igjen. Hestene var jo mindre gode, og da han kom ned i dalen mellem Ejdrup og Skivum i nærheden af Halsmanbro, så kunde hestene ikke trække længere. Så kom han i tanker om, at det var ikke så sjældent på det sted, at man fik en fremmed...
7?8. En gang da præsten Valther, som var pastor Bonnnies formand i Vallekilde - således er fortalt - havde været borte og var kjørende hjem ad, så ligesom han var ved den smalle stivej, der drejer af til kirken, kunde hestene ikke trække vognen længere, de pustede og stønnede, men de kunde ikke. Så siger præsten til kusken, Jørgen Karlsen, at han skal stå...
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
Lige øst for Hvidbjærg kirke på Tyholm er Benkjær, der har sit navn af, at alle de ben, der blev gravede op på kirkegården, blev smidt ud der. Det har stået under vand indtil for en 50, 60 år siden. m. nielsen. hvidbjærg.
da.etk.DS_03_0_01807
I Volshøj i Velling er en stor skat. En bjærgmand ejede den. Folk fra Kovsirup vilde grave den ud. Så traf de på en stor jærnkiste, og fik fat på den. Men da så de Kovstrup brænde. De blev så smidt ud af højen. Vinding højskole.
da.etk.DS_01_0_01198
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
Til bryllupper her skulde spillemanden jo have penge. Der var gjærne to, og de kom spillende ind anden bryllupsdag, nar gjæsterne skulde have kage, og den var sat på bordet. Nu sang karlene, og spillemændene spilte melodier, mens de gik omkring til hver enkelt: Vi har to raske spillemand Fryder eder i velstand! de er kommen fra fremmede land. Og så...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Froecr skulde mændene fastelavnstirsdag have deres tyr til kirke."' Efter at ungdommen havde haft lystighed de to dage før, skulde bytyren, der gik på omgang, flyttes fra den ene mand til den anden, og det kaldtes at få den til kirke. Om aftenen sad de så og fik nogle dramme og snakkede sammen. De gik en gang imellem sammen om aftenen ved en mand i...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Mæjjbogen blev rejst pintsenat. De kjobte den i skoven og pyntede den, så det flagrede rundt omkring den. Så red de unge omkring forsto eller anden pintsedag og sang og var pyntede med hvide skjorter over klæderne. De sang: Vor mæjjbog haver vi opsat, og den satte vi om pintsenat, og den satte vi så fast i jord, og den skal stå i fjorten år. Karen Marie...
De brænder blus både Voldborg og st. Hans aften. Den sidste aften får de gadelam, og alle de unge er med. Er der for mange piger, får én to lam. Somme får gamle enkekoner. De unge lærere her i skolen får gjærne sådan én. Der råbes blot: Her brændes blus for N. N. og N. N.. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
