519 datasets found
Danish Keywords: smide Place of Narration: V-Fiskbæk Gudum
Der var en spektakel i en gård i Bramdrup. Så snart der var lys tændt, var der intet i vejen, og derfor lod de lyset brænde hele natten. Det var, ligesom tærskemaskinen gik, eller som en spand vand eller en pispotte blev smidt hen ad gulvet. Men når de kom op, var der intet at se. Så flyttede de yderdøren, og da hørte spektaklet op. jeppe jensen, bramdrup.
da.etk.DS_05_0_01672
Der er én, der pløjer med hovedløse stude - jeg véd ikke, enten det er ved Dværgehøj eller ved Greteshøj, men når nogen kommer forbi ham om natten klokken tolv, skal de kjøre en omfer for ham, han smider dem tommerne om halsen, men så skal de passe at smide dem på det samme sted, hvor de har fået dem, ellers kan de ikke blive skilt ved dem inden dag....
da.etk.DS_05_0_01544
Et gammelt sagn fortæller, at bønderne i Vejstrup i Sønderjylland slog deres præst, hr. Hak, ihjel inde i kirken. Der er et vindue i kirken, som altid er i stykker, og der siges, at der mange gange har været sat et nyt vindue ind, men det er altid gået i stykker. I dette vindue skulde hr. flak være sprungen op for at frelse sig, og der skal de have slået...
da.etk.DS_04_0_00909
Nordligst i Tisted plantage har ligget en gård, der hed Bisgård. Engen norden for kaldes endnu Bisgård eng. Der har gået en jomfru nede i plantagen, og hun skulde have født i dølgsmål og smidt barnet i gårdens brønd. Der gik hun så og søgte efter det. Brønden er til endnu, men tildækket. lars peter eriksen, hassing.
Vi havde en nabo, der en aften gik udenfor på landevejen. Med et blev han smidt ned i grøften, og da så han en stor skare drage forbi og op imod kirken. Det var en ligskare. Han rejste sig igjen og gik, men var noget fortumlet i hovedet over det. Jebjærg hojskole.
Når én tager en hugorm og smider i en stor myrebo, kan den ikke lobe derfra. Myrerne stimler sammen om den og æder kjodet helt fra benet. Den rad kan bruges til én ting. Lars Nielsen.
da.etk.DS_02_E_00127
Kammerherre Vichfeld på Engestofte lod en gang en kjæmpehøj gjennemgrave, og der fandtes iblandt andet en del ben, som blev lagt op i det kammer, hvor kammerherren havde sine oldsager. Men om natten hørte de alle både oppe og nede en farlig støj der inde, og det lød, som om alle oldsagerne blev smidt hen ad gulvet. Benene blev næste dag sendt ind til...
To ældre koner vilde begge to op på én vogn. Den ene stod nu og høkkede og kunde ikke ret trine op ad trappen. Så sagde hun: “A ær it møj nøt no” (o: ikke meget nyttig). Mon den anden svarede: “Do æ få møj not, mi mower” (o: du er forslæbt, slidt op, for meget nyttet). Jens Smidt, Kjøbenhoved,
En frugtsommelig kone må ikke, når hun står i skorstenen og skummer gryden, tage det afskummede og smide ben i skorstenen, for det skal være slemt at gjore det, hun skal samle skummet op i en kop eller lignende. Frøken Eggers.
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
De klædte en stafen ud og skrev en seddel på, og så skulde den gå bylængs. Den blev nemlig flyttet fra ét sted til et andet og bad hvert sted om husly og levemåde. Tit blev den bringet ud på afsides steder og sat i et sovekammer eller sådan. Når den havde været alle steder, hvor den kunde anbringes, blev den til sidst smidt ud til gadedrengene og split...
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
En mand i Astrup var så stærk, han hed Kiels Kjærsgård. Han gjorde hove til Sødal, og så skulde han en dag kjøre gjødning ud. Men da kjører han på hjørnestolpen af laden. Det så herremanden, og han begyndte at give ondt af sig. Da tog han i bagenden af vognen og smed mog og det hele over til den anden side med de ord, at lige så let det var for ham at...
Imellem Skibsted og Svejbæk har de kunnet se to Ryttere komme ridende i fuldt Firspring om Natten med et Lig imellem sig, og de smider det ned i en af Søerne der inde. Det er jo noget Spøgeri, der går efter en Misgjerning, som en Gang er bleven udført der inde. Der er et Kvindfolk put ned i det døde Hul, som findes imellem Rodebæk og Kristen Sørensen...
Der boede en Kone nede fra Sønderjylland i et Hus i Vons/W, hvor der var Spøgeri. I det Hus havde før boet en Kone, som havde stjålet nogle Penge og gjemt dem oppe på Loftet ved Taget. Efter at hun så var død, så denher sønderjyske Kone hende, hun viste sig for hende en Nat og sagde, at de Penge var der og der, og hun havde stjålet dem og fortalte også,...
Der var en Præst i Bylderup, der hed Krångård, han var sprænglærd, men en Særling. Når han vilde have nogen af hans Familie enten Kone eller Pige til at komme ind i Kammeret til sig, hvor han sad og studerede, så havde han en Hestesko at smide imod Døren, så snart de så hørte Babalderet, så kom de. Han fortalte om Gjengangerne, at det ene Hundredår gik...
I Gården Krog, Vorladegård Sogn, hænger endnu nogle Rådyr oppe på Loftet. De hænger der med Hud og Hår. Man har ikke villet tage dem ned, for så bliver det galt med Spøgeri. Nu har Sønnen fået Gården, og han vilde have dem smidt ned, men så bad den gamle Kone så mindelig for dem, og så blev de hængende, og er der endnu. Erik Eriksen, Vorladegård....
Der går det Sagn, at der var en Herremand på Spandetgård, der var så slem til at gjøre sine Piger frugtsommelige. Når det var sket, så han efter at få dem gift, og så fik hver af dem et lille Hus med lidt Jord til at bo i. De Huse fandtes nord for Spandet og blev kaldt Mølby. Derfor bestod Mølby i sin Tid af lutter Småsteder. Men nu er der noget af det...
På Bagstykket af en gammel Skriftestol, der er smidt øp på Vinkel Kirkes Loft, men ellers ikke har nogen antikvarisk Betydning, står malet følgende: Når menniskens søn skal sidde på sin herligheds stoel, skal I og sidde på tolv stoele og dømme de Tolv Israels stammer.
da.etk.DSnr_03_0_00332