En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00991
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
Karlen i Vorret var Kjæreste med Pigen og havde været længe. Men hun var fattig, og de var rige, og så kunde Moderen ikke lide, at han skulde have hende, hun vilde, at han skulde have en anden. Pigen var for Resten bleven frugtsommelig ved ham, sagde min Moder. Så gav Moderen hendes Søn en sort Gryde fuld af Penge for at slå Pigen ihjel. Det var en...
Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Mansirup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen...
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
En Bondemand lod sin Tjenestedreng gå med Øghøvederne om Natten i Vejgrøfterne og ved Digerne, hvor der var noget Græs det kalder vi jo at søge dem, og herved fik han næsten ingen Søvn. Undertiden kunde det da hænde, at han sad og faldt i Søvn, og Hestene nyttede Lejligheden til at gjøre sig til gode i en nærliggende Kløver- eller Kornmark. Men han...
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
Der var en familie i Norup, der havde en voksen datter, som på én gang blev tosset, så de ikke kunde holde hende af ilden. Når de ikke passede på hende, krøb hun ud i skorstenen og blev tit dygtig forbrændt. Forældrene besluttede da en dag at tage over til den kloge mand i Lindeballe; det var en halvanden mil, og de var ikke selv kjørende, men så skulde...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
Jeg var bestyrer af et teglværk, der lå mellem Skjærup og Store-Velling. Her havde jeg fri bolig i et hus lige ved teglværket. Når jeg om natten lå og passede ovnen ved den østre side, hørte jeg, at der fra den vestre side af ovnen kom nogen gående langs med nordsiden med trin, der drønede som en brolæggerjomfru, bearbejdet af fire mand, ind til ovnens...
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
Jens Langkniv havde den tro, at når han fik 9 drengehjærter, så kunde han flyve. Så slog han jo alle de frugtsommelige kvindfolk ihjel, han kunde komme til, og det var lige så snart en pige som en dreng, han så traf. Han havde fået 7 og kunde nu flagre. Så var de efter ham og vilde fange ham. Han kom ind i et lille hus til en kone og vilde gjemme sig...
Nede på Vitvedgård der kom tolv rovere ind en nat. Konen beværtede dem det bedste hun kunde, for hun vidste nok, hvad det var for herrer. Så trak hun af både strømper og sko og rendt' igjennem den mørkeste skov. Hun rendte til Kalvøslotog fik 12 ryttere derfra med derned. Gjæsterne spurgte manden ad, hvor konen var. Ja, hun var ude at rede de gjæsteres...
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...
Min bedstemoder fortalte, at der på Sneumgård var en froken Vallø, og huu lod sig kjøre ud en aften med fire for og kusk og tjener. Kusken spurgte, hvor de skulde kjøre hen. Ja, de kuude jo bare kjøre. Ja, han skulde da vide, hvor de skulde kjøre hen. Så sagde hun atter, at han skulde bare kjøre. Hau blev halvt vred og kjørte da. Den gang de kom udenfor...
Den gang Svenskerne lå her som fjender, havde de deres hovedkvarter i Niels Andersens gård i Ust. Der kunde ingen kvindfolk være for dem, for de vilde jo skjænde dem, og folk sendte de unge piger i tønder over til Norge. De foregav jo, at det var andet sager, de sendte af sted, men når de var komne af vejen og ud på vandet, så kom pigerne jo af tønderne...
