Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Lamme-Dorret, Pludder-Madses kone, kom til Tolstrup i Dolby, hvor der havde været gilde i 3 dage, og nu var det fjerde dag. Så vilde hun tigge et og andet, og hun fik også nok af kage og steg og adskillige gode dramme til. Til sidst siger Dorrit til konen, om hun kunde ikke få nogle suppe. Jo. Det kom hun så i hendes krukke, det var en mælkekande med en...
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Møllersvenden på Lykkeskjær mølle nede ved Fovslet blev gode venner med datteren, men hun måtte jo ikke få ham, for han var en fattig karl, hans moder havde kun et lille sted oppe i skoven til to køer. Så blev hun frugtsommelig ved ham og sagde til ham, at når hun fødte, vilde hun smide barnet ud i mølledammen. Han sagde, at det måtte hun ikke, men hun...
da.etk.JAH_05_0_00440
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
Niels Kjelst nede ved Varde var en stærk mand, min fader kjendte ham godt. Han gjorde hove til Nørholm. Så en dag det var regnvejr, og de kjørte møg, kom Rosenørn ud til ham: Hør, Niels, jeg synes, hans heste bliver så simple nu." Ja-a, det kan gjærne være." Kan de nu trække mog her af det moddinghul?" Ja. kan de ikke, så kan a selv". Nej, det...
En gang blev en fattig gårdmand ordret til at sende en mand til hove. Han selv var dødsens syg og havde ingen anden at sende; ikke heller var der nogen at leje, da det var en travl tid. De stakkels bønderfolk var da meget bedrøvede, for herremanden var stræng, og hans ladefoged var værre, de vidste godt, det vilde komme dem dyrt at stå, hvis ordren ikke...
På Dallund gods var der forhen en 80 hoverigjørende gårdfæstere, og de var inddelte i fire roder. Der var gjærne en rode dernede ad gangen at arbejde. Så arbejdede de omkap med hinanden, for det gjaldt om at blive Først færdig, de havde jo den lange vej at gå til hjemmet. Især havde de en lang vej, når de var i de Himmelstrup skove at hugge de store...
A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
For nogle År siden det var vist 1875 døde her i Spandet en gammel 90-årig Mand, der altid kaldtes Gamle-Niels. Han har Børn her omkring endnu. Han opholdt sig hos en Svigersøn og døde der. Præsten besøgte ham flere Gange, imens han lå syg, men kunde aldrig få ham ene i Tale, hans Kone og hans Datter var altid med ham der inde ved den syge. Præsten...
Tre Kræmmere kom nør fra og vilde sønderpå og kjøbe Kram, for de havde udsolgt. Så kommer de til en Gård i Alslev, hvor de var vant at ligge. Men der var Konen lige død og lå Lig, og Begravelsen skulde være Dagen efter, så der kunde de ikke blive. De dræjer så til Toftnæs, der lå tæt ind til på Alslev Mark, hvor de først var, og der kommer de til at...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke...
da.etk.DSnr_04_0_00991
Der var en Bissekræmmer, der hed Lavst, han gik omkring med Kniplinger. Så havde han fået solgt mange og havde en hel Del Penge med sig. Så loserede han sig en Nat ind ved Jes Bjørholms, og da Jes fik at vide, at Kræmmeren førte mange Penge med sig, så overfalder han ham og slår ham fordærvet. Under Kampen fik Lavst et stort Sår, så hans højre Hånd blev...
Karlen i Vorret var Kjæreste med Pigen og havde været længe. Men hun var fattig, og de var rige, og så kunde Moderen ikke lide, at han skulde have hende, hun vilde, at han skulde have en anden. Pigen var for Resten bleven frugtsommelig ved ham, sagde min Moder. Så gav Moderen hendes Søn en sort Gryde fuld af Penge for at slå Pigen ihjel. Det var en...
Der var forhen en stor Sump, hvor nu Vogn Enge og Mansirup Mose er og Try Mose. I det Tidsrum var der Sejlads ind til Eskjær Bakker og Havneplads ved Eskjær Skov. Der er tre Indskjæringer i Bakkerne, den ene kaldes Møgelbjærg Havn, den anden den sorte Havn, og den tredje Plads den hvide Havn. Den første Mand, der boede der i Try Bakker, han hed Kristen...
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
Et Par Karle fra Mjøls havde været her i Byen, og da havde de hørt fortælle, at det just var Midsommeraften, og når de nu gik hjem og kom forbi Skedebjærg, vilde de Klokken 12 se et Lys skinne imellem nogle Høje inde i Skoven, og der, hvor det Lys stod, lå en Skat begravet, som kunde hæves netop den Aften. Men der måtte ingen af dem tale et Ord, imens de...
