Der var en præst, han havde en af hans folk troet til at have taget en kobbel fra ham. Så sagde han til folkene, at dersom de ikke vilde gå til bekjendelse, så skulde han snart lære dem det og lade det se på den, der havde gjort det. Han tog da et søm og slog hen i luften, mens han læste i hans bog, og da gav soen, der gik ude i gården, et forfærdeligt...
da.etk.DS_06_0_01117
Gamle Iver i Kjær gik ud og vilde give hans øg en aften. Så hørte han én, der råbte og sagde: "Fem furer tilbage!" Han svarede: "Ja, i morgen". Anden dagen gjorde han dog ikke noget ved det. Den aften måtte han værsgod og ud ad marken, som var norderst / Rødding ved Hesthave mark, og kjøre ploven. Da han havde plovet fem furer tilbage, så var han fri....
Kristen Stamp og så Søren Ladefoged de gik en aften over broen, og da de var kommen over, var det, ligesom der kom noget og kjorte imod Hesthave port lige te det brasede. Kristen lur fortalt mig det mange gange. hans kirkes kone, rødding.
I Vester-Hærup ved en gård, hvor a har tjent, gik en ko med en kalv, og hun havde et yver, der slæbte på jorden. Der gik også en so med fem grise og en præst og en jomfru og en stor hund lige i et markskjel. Den hund var lige så lang som dether bord, og den gik der hver aften. Tæt ved var en bakke, hvor det gav det ene skrald efter det andet. Der rendte...
Da præsten kom af kirken, sagde folkene: "Hvad er det?" "Det er den sorte død." "Lad os gå ind igjen og bede den fra os." Det bar min fader fortalt. Hans Kirke, Rødding.
da.etk.DS_04_0_01684
Der sad en pige, Sofie, til huse ved min fader, og hun blev lokket, men karlen regnede hende ikke. En aften sad min fader og så en gårdmand fra Lundgård, der hed Jens Andersen, inde i hendes stue, og så tager barnet til at skrige, te det var forfærdeligt, men lidt efter tej det igjen. Da lyset blev tændt, var barnet dod, moderen havde holdt hånden for...
Der var en kirke et sted, som de ikke kunde bruge, for den var så fuld af tusser og frøer og firben, te det var forskrækkeligt. Så kom der en Nordmand til byen, og de er jo bekjendte for at være noget kloge. Så snakkede folkene med ham, om han kunde ikke rydde det af kirken, sådan at de kunde få den taget i brug igjen. Jo, det kunde han jo nok, men det...
En mand gik ovre på Mors og såede hans korn. Så hørte de en rost, te der råbte : «Tiden er kommen, men manden er ikke kommen,» og den kom fra en pyt eller et hul, de kaldte Vinds pyt. Så kyller manden sædeloben og flyver af sted hen til hullet, og der mistede han livet. Det hul var al tid blank, der var ingen bund at se og føle i det. Hans Kirk, Rodding.
Der var en gang en gammel pige, de kaldte An Ovster (Ovesdatter), hun satte sig oppe vesten for Sønderlem by, og der faldt hun i dumsen. Så var der én, der sagde: "Ånn, Ann, An' Ovster." Hun fortalte os det bag efter der nede i byen. "A tyt Fan uløk," sagde hun, "te det kund et vær ajer end di smo bitte nåwer mæ æ røø luer o." Hans Kirks kone, Rødding.
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
Lige øst for Hvidbjærg kirke på Tyholm er Benkjær, der har sit navn af, at alle de ben, der blev gravede op på kirkegården, blev smidt ud der. Det har stået under vand indtil for en 50, 60 år siden. m. nielsen. hvidbjærg.
da.etk.DS_03_0_01807
I Volshøj i Velling er en stor skat. En bjærgmand ejede den. Folk fra Kovsirup vilde grave den ud. Så traf de på en stor jærnkiste, og fik fat på den. Men da så de Kovstrup brænde. De blev så smidt ud af højen. Vinding højskole.
da.etk.DS_01_0_01198
Er Povl god så bliver Per ogsa. men er Povl vred. sa bliver Per værre. Jes Smidt, Favrvrå. Sønderjyll.
»Du skal ikke kaste det efter mig, du véd ikke, hvad jeg er med.« Siges spøgende til den, der smider noget hen på en. Sigter til
Der ligger efter Fortælling en Krigskasse begravet i Havet uden for Bolk, den er bleven smidt over Bord en Gang i gammel Tid. Den kan endnu sees i stille Vejr på Havbunden. Der har været flere Krigsskibe der og haft Kjættinger om den, for at få den op, der har været nogle Dykkere til at lægge dem om, men alle springer de. når Folkene vil trække den op...
da.etk.DSnr_03_0_01365
Da Djævlene blev smidt ud af Himmelen, blev nogle til Hyldfolk Og nogle til Bjærgfolk. Sønderjylland.
Der er en god bog, som der står meget godt i, og det er Henrik Smidt. Den bog havde en mand, hvor a tjente, men vi måtte jo ikke se den. Vi stjal os alligevel til det, når han varikke hjemme. Cyprianus skal endda være bedre. Der var tre brødre, som granskede i de sager, de lavede hver en bog, nemlig Henrik Smidt, Cyprianus og Hans Mikkelsen. Tåning.
Der ligger en stor sten i Ganderup enge, og der er mærke af en hånd i den. Der skal have stået en kjæmpe oppe i den lange hede nør for Ganderup, og der vilde han tage en sten og smide efter Storvorde kirke, men den kom jo ikke over fjorden. morten madsen, ajstrup.
