En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
Fra Hundstrup af fortælles om en præst, der blev hugget midt over af en høle udepåeugen ved Hundstrup kirke. Præsten og karlen var komne i strid med hinanden. Den sidste satte sig straks på eu hest Og rømte. Lærer Bliksted, Hillerslev.
I en gård nede i Frøstrup, Tømmerby sogn, har de et gammelt skab, der er muret ind i væggen. Man kan endnu se mærker i skabet af, at låsen er bleven brudt op, og der siges, at det har Svenskerne gjort for at finde penge og kostbarbeder. Skabet er blevet muret ind i det våningshus, der er blevet bygget siden den tid. Lærer Bliksted, Hillerslev.
Da Svenskerne kom til Tømmerby i Han herred, flyede alle folk fra byen ud i et kjær vesten ude fra byen, der kaldtes Tømmerby kjær. Men i Meld-MøUe, der både er vejr- og vandmølle var en karl, som var så modig, og han sagde, at han vilde blive der, han var ikke bange for Svenskerne. Da han mærkede, at de nærmede sig gården, blev han lige godt ræd og...
På toppen af Skarreklit skal stå et sølvfad fuldt af guldpenge. Man siger, at der har været prøvet på at tage det, men dette har altid ført til ulykke, og nu står skatten i fred. En meget gjerrig mand hørte om skatten og besluttede at tage den. Han fik lavet stiger og andre nødvendige redskaber og gjorde sig så rede til at komme derud selve st.-Hans nat,...
Visse karle tager hugormetunger i munden og kysser en pige, for at hun skal løbe efter dem. Martin Smidt, Ovstrup.
da.etk.DS_07_0_00934
Den Onde kunde tage træskoviskerne og gå med, når der ikke var spyttet på dem, efter at de var smidt. Mors. Skallerup. H. Th. Nybo.
da.etk.DS_06_0_00374
Lige øst for Hvidbjærg kirke på Tyholm er Benkjær, der har sit navn af, at alle de ben, der blev gravede op på kirkegården, blev smidt ud der. Det har stået under vand indtil for en 50, 60 år siden. m. nielsen. hvidbjærg.
da.etk.DS_03_0_01807
I Volshøj i Velling er en stor skat. En bjærgmand ejede den. Folk fra Kovsirup vilde grave den ud. Så traf de på en stor jærnkiste, og fik fat på den. Men da så de Kovstrup brænde. De blev så smidt ud af højen. Vinding højskole.
da.etk.DS_01_0_01198
Er Povl god så bliver Per ogsa. men er Povl vred. sa bliver Per værre. Jes Smidt, Favrvrå. Sønderjyll.
»Du skal ikke kaste det efter mig, du véd ikke, hvad jeg er med.« Siges spøgende til den, der smider noget hen på en. Sigter til
Der ligger efter Fortælling en Krigskasse begravet i Havet uden for Bolk, den er bleven smidt over Bord en Gang i gammel Tid. Den kan endnu sees i stille Vejr på Havbunden. Der har været flere Krigsskibe der og haft Kjættinger om den, for at få den op, der har været nogle Dykkere til at lægge dem om, men alle springer de. når Folkene vil trække den op...
da.etk.DSnr_03_0_01365
Da Djævlene blev smidt ud af Himmelen, blev nogle til Hyldfolk Og nogle til Bjærgfolk. Sønderjylland.
Der er en god bog, som der står meget godt i, og det er Henrik Smidt. Den bog havde en mand, hvor a tjente, men vi måtte jo ikke se den. Vi stjal os alligevel til det, når han varikke hjemme. Cyprianus skal endda være bedre. Der var tre brødre, som granskede i de sager, de lavede hver en bog, nemlig Henrik Smidt, Cyprianus og Hans Mikkelsen. Tåning.
Der ligger en stor sten i Ganderup enge, og der er mærke af en hånd i den. Der skal have stået en kjæmpe oppe i den lange hede nør for Ganderup, og der vilde han tage en sten og smide efter Storvorde kirke, men den kom jo ikke over fjorden. morten madsen, ajstrup.
Når de var ved at koge mælk, og den kogte over, skulde de smide lidt salt i ilden, for at koernes yvere ikke skulde blive gale. T&rup Jutta Jørgensen, Kistrup.
En handelsmand sagde, at en skulde smide en rådden pind efter kreaturet, så blev det solgt. K. Ebbesen, Egtved.
da.etk.JAT_01_0_01056
En kviekalv, der er født i fuldmåne, må aldrig blive slagtet. Favrvrá. Jes Smidt.
På Rakkertoften la i gammel tid rakkerens hus. Benene af de døde dyr blev smidt i Rakkertoften. Der er her fundet en masse ben, som er blevne solgte, og der avles altid godt korn på det sted. R. p. Randløv. Tåning.
Når et Par gamle Halmvisker blev taget af Træskoene, så skulde der spyttes på dem, inden de blev smidt bort; ja, de skulde nu egentlig helst loses op og så spyttes på dem med det samme, da var man sikret mod Uheld, som ellers let kunde komme i den Anledning. Tørring S., Vrads H. Jens Terkilsen, Have.
