Den sidste præst i Grætrup hed Hjenn, og Tise hørte den gang til Grætrup. Så var der to søstre i Tise, der var udspekulerede hekse, den ene kunde gjore ondt, og den anden gjøre det tilbage. Den gang de blev så gamle, at de ikke kunde gå, så skulde folkene kjøre dem til kirke. Men de kunde gjore dem så tunge, at folkene kunde ikke kjøre dem på hjulbøren,...
Der var en kone i Lønborg, hun gjorde ondt hvert sted hun kom, og gjorde det så grov, at de arresterede hende. Men hun vilde ikke tilstå. Så skulde hun kylles i vand, og de fik reb om livet på hende og trak hende ned til åen. Så sank bun, og altså trak de hende igjen op og fesenterede hende. Nej, de kunde ikke finde noget. Atter blev hun smidt ud og...
Da Jens Pedersen havde fået Henrik Smidt og Sehrian af provsten, begyndte han at hjælpe folk. Fortællerens moder, som boede på Time mark, kunde en sommer i hans ungdom ikke få smør af fløden, hvor meget hun så kjærnede. Der gik da bud efter Jens Pederseu. Han kom og bød dem fyre godt i kakkelovnen, lod dem tage deres plovjærn af og gjøre dem rene,...
Der blev i sin tid spøgeri i Mogens Lindbjærgs gård i Dyrliy. Det begyndte med, at der faldt en tagkjærv ned i den søndre port. Den løftede folkene straks op igjen, men aldrig snarere de havde gjort det, så faldt der en 3, 4 ned. De flyede også dem op, men følgen var, at der kom mange flere ned, jo flere de flyede op, jo flere faldt der ned, og til sidst...
I Bræstrup blev ejeren af Vellinggård og så ejeren af den største gård i byen uenige om en eg, som fældedes af Vellinggårds ejer. Den stod lige i skjellet af deres skovdrifter, og de kunde ikke blive enige om, hvem der skulde have den. Den anden troede jo, dether var et overgreb. Så begyndte der på gården i Bræstrup et helt spøgeri. Det begyndte med, at...
Her i Farsø sogn ved et væld, der kaldes Kjeldhovedet, samledes heksene st. Hans nat og kjærnede smør. Der bor nu en væver i nærheden af det sted. Så var der en karl, som snakkede med ham om, at han vilde gjærne se, hvordan de gjorde dem til. Ja, væveren vilde gjærne følge med ham hen til vældet. Der var nogle skudtørvskruer tæt ved, og dér sætter han...
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
Præjst-Jens i Borup, Svostrup sogn, havde også Cyprianus. Deu daværende præst i Grønbæk havde den først, men vilde gjærue af med den. Han måtte ikke give den til eu voksen, og så gav han Præjst-Jens den, da han en dag var til konfirmationsforberedelse, men bød ham, at han ikke måtte læse i den på hjemvejen. Jens gjorde det alligevel, da han ikke kunde dy...
En kone skulde til et barselgilde og bære barnet, og da hun var noget fin på det, gik hun hen og lånte eu silkekjole. Den gang hun kom hjem, mærkede hun, at der var en bog i lommen, men den brød hun sig ikke mere om end det samme og tog og smækkede den op på en hylde ved bjælken. Hun tænkto jo, at hun kunde tage den med igjen, når hun bar kjolen hjem....
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
Om den bekjendte flittige forfatter Henrik Smid i Malmø har jeg i Nordfyen hørt følgende fortælle: Han var en broder til Cyprianus, og de var begge meget lærde og kloge mænd ; men den sidste brugte sin viden i det ondes tjeneste, medens den første var en god mand, der havde skrevet flere lægebøger, som også indeholder heksekunster lige så vel som bogen...
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
I Sejstrup var der en gårdmand, som i levende live havde gjort stor uret med at måle og sælge korn. Hans enke kunde tydelig høre én måle korn oppe på loftet og smide strygeholtet hen ad loftet, te det rullede. Når han havde målt, kom han ned af stigen og gik ind i stuen og satte sig for bordenden og skrev, og der kunde konen se ham. Deraf vidste hun, det...
Der har gået det sagn, at der har været et gjenfærd i Lerkenfeldts mølle. Der var en karl, som hed Søren Søkbæk, og han var møllerkarl der. Så kom der noget om aftenen og vilde gå i sengen til ham. Han snakkede om det i gården til de andre folk og sagde: "Når den nu kommer igjen, så vil a smide mig omkring, jage dynen på den og holde den. Så siger han...
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
Kristrup præst løb her på vejen som en sort hund, og han løb til Viborg domkirke. Han har haft hans hvileplads under vejs her i byen (Kvorning). Den gamle jordemoder i Hammershøj havde truffet ham flere gange, når hun var ude at kjøre om aftenen. Så en gang talte hun ham til på vejen uden for hendes bolig og spurgte ham om, i hvad anledning han færdedes....
En nat var vi ude med sandvåd her norden for Vorde tæt ind mod Låstrup kirke i den bugt, der hører til Sønder-Borup, og vi gik jo og vadede begge to med vadet. Da hører a, der er noget, der rører sig indenfor os. "De fisker der inde", siger a til min kammerat. Vi var begyndt at tage våddet op på båden til os, da der kom én slæbende med et dødt menneske...
Over en dør i Rubjærg præstegårds stuehus er fastslået en fjæl, hvorpå findes følgende indskrift. med sit fromme forsyns øje og tilskikket dette brød, hvor jeg skal Guds tjener være; gid jeg må hans navn med ære stedse prise til min død. Povl Friis, 1705. Om denne fjæl fortælles, at hvis den borttages, kan folkene i gården ikke være der for spøgeri. Den...
En pranger sønder fra rejste op til Ty for at handle med kreaturer. På vejen kom han over en hede, hvor han blev angreben af en meget fint påklædt rover, men han overvandt og dræbte roveren, samt kastede liget hen på et afsides sted i heden. Derpå rejste han videre og afsluttede sin handel, men kom fra den tid ikke mere til Ty. En gang spørger hans søn...