To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
Om den gamle tids fattigdom i Nordskov, llindsholmen, fortælles, at hver mand havde ikke råd til at kjobe sig et par støvler, og så skillingede de sammen og kjøbte i fællesskab et par støvlet. Man satte dem ved smedjen, hvor den mand, der skulde af by, da kunde hente dem om morgenen, og når han kom hjem, sætte dem på deres plads igjen. Men da støvlerne...
Min fader fortalte meget om, hvordan de gjorde hove til Kitvadgård. En gang var de der for at kjøre kom hjem, også gav det tordenregn hen på eftermiddagen. De blev lige godt ved at kjore, til herren kom ud, så skulde de jo boble op. lian gik i gule skindbukser, og så råbte han til dem: Hold nu op! Da var der en bonde fra Kisum, han hed Kram Jensen og...
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Der var en præst, der kom bud til en aften, han skulde hen at berette en syg. Så havde han glemt bogen i kirken og sender bud ind i folkestuen til hans karl. om han kunde gå op og hente ham den. Karlen siger: Det tør a ikke; men så havde de en lam skrædder i de dage, og han sad jo oppe på bordet med benene under sig som skræddernes skik er. Da han...
Min fader Peder Albæk var kjørende sønder pa efter kram, og han havde én med sig. Det var blevet smuglet over Kongeåen, og nu skulde det fragtes videre nord på. Så får de læsset og havde stort læs, men kontrollørerne havde lige godt fået sporgen på det, og der blev et par sendt ud efter min fader. Den ene var en stor tamp og den stærkeste mand, der var...
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Der var en præst i Østbirk en gang, han var så gruelig stærk. Det var, Så vidt a husker, Såbye, han hed. Så var der en gammel mand i Såby, der hed Niels Ase, han kjørte til Horsens med favntræ, og så kom der en kyrasser til ham og vilde have at vide, hvad han vilde have for hans træ. Ja, det skulde koste tre rigsdaler. Det tykte han da var meget for...
Kapitain Sehested, der boede på Refstrup, han havde to karle at tjene sig, den ene hed Jens Lavrsen, og den anden Søren Iversen, a har kjendt dem begge. De stod i laden og tarsk om vinteren. Så havde kapitainen fået en hare, og den var udspækket med flæsk, og den skulde steges til ham på en stegevender, så den kunde vende sig selv for ilden. Så stod de...
Der var ulve i gammel tid, og da skulde vogsne folk være hjorder, børn kunde ikke passe på ulvene. I Påbøl havde de jo så mange får, og så skulde et par vogsne mennesker gå og passe dem. Om morgenen de drev ud, havde de et krumt horn at blæse i, og så kom folk med deres får, og nu tog hjorderne til mark med dem. De passede dem jo sa godt de kunde, men...
Der var en Gartner i Rind, ham skyldte de for, han kunde hegse. Hans Nabo var en Gang kjørt til Viborg tilligemed sin Kone, og da de så skulde til at hjem og var kommen på Vognen i Kjøbmandsgården, kommer Manden i Tanker om, at han havde glemt noget og siger til Konen: »Hold ved Tømmen lidt.« Han går så ind og får sit Ærende besørget, men da han kommer...
Søren Svenningsen i Hinnerup var kjørende til Vejsmark, og på Vejen hjem kom der en Person til ham og spurgte, om han kunde få ham til at kjøre ham til Eskjær. Det siger han nej til. Så siger Personen igjen, at det var ham meget om at gjøre, for dersom han ikke var der til bestemt Klokkeslæt i Aften, så gjaldt det hans eget og måske en andens Liv. Søren...
Manden i Sønder Mølle i Sevel Sogn, der ligger omtrent midtvejs mellem Hagebro og Sevel Kirke, havde Cyprianus, men gjemte den omhyggelig for hans Husstand. Så en Søndag var Mand og Kone gået til Sevel Kirke, og da fik Sønnen, der var alene hjemme, snuset efter i Faderens Gjemmer og fandt Cyprianus. Han gav sig til at læse i den, og nederst på hvert Blad...
I Vester-Karleby Præstegård har altid været skyldt for at være galt. En Karl, som tjente der, havde en Kjæreste, og de sad i Kjøkkenet, da de andre var gåede til Ro. Så begynder det som sædvanlig at rive i Loftstrappen og buldre oppe på den, og til sidst kom det ned i Kjøkkenet til dem. Søren Vildsø tjente der for Avlskarl, og Hestene var nu så tossede...
Der var Spøgeri i Skallerup Præstegård. Vi havde en Karl, der forud havde tjent i Præstegården som Kusk, og han fortalte, at når nu Karlene lå i deres Kammer om Natten i den østre Længe, så kunde de næsten hver eneste Nat høre sådan et Spektakel på Loftet, det var, som de kunde måle Korn op og smide med Skjæppen, så de turde ikke ligge der, undtagen de...
