78 datasets found
Danish Keywords: smedie Place of Narration: Brundby Samsø
Under Vestborg ruiner inde i banken boer der en gammel so. Hver Voldborg aften (30te april) går hun ind gjennem Kolby fulgt af sine tolv grise; ved smededoreu standser hun og kiger over doren ind i smedien, derpå går hun videre med grisene til Jannes hbj, som ligger mellem Hårmark og Pilemark på venstre side af landevejen, hvor der også bor en so. Her...
da.etk.DS_02_H_00111
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
da.etk.JAT_05_0_00031
Når et lig ligger søndagen over, da bliver der lig
da.etk.JAT_03_0_01541
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
da.etk.JAT_03_0_01306
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
da.etk.JAT_03_0_01233
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_01167
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00924
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
da.etk.JAT_03_0_00687
Hvis en piges tørklrode hænger skjævt på ryggen, og det hænger til den højre side, vil hun få kjærestesorg. Fr. P.
da.etk.JAT_03_0_00671
Når pigen klapper og jævner dejen glat i bagetruget efter æltningen, far hun en glat mand. Fr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00659
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_00263
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
da.etk.JAH_03_0_00008
Hvis man stryger Knive på Dørtærskelen, får man slemme Sår på Benene. Marie Poulsen, Brundby, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01184
Lægedomsurter skal plukkes Dagen for St. Hansdag, så er de bedst. Frederik Poulsen, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01172
Majmåneds Smør er godt for Øjne og Sår; det skal tages i Nytænd og ikke fra Trædrup eller Tagdryp, men frit ude. Frederik Poulsen, Samsø.
da.etk.DSnr_04_0_01105
Stihøw leøer å Langemårk Mark hielt neje we Hauæ lig åwwen få Klætti. De æ i lelle Kempehøw, å de ska wæ dæn rigest Hø«; å hile Sams, få dær æ begrauæ tøl Tønde GuZd i ham; mæn di lege så lawnt neje, så dær æ Enndgang te dom fra Hauæ. Dær æ månne, dæ hå prøuæ po å graww ætter e, mæn di hå båre granæ let op i Tåppi, å de æ engen Nøt te. A hå åsse hoer, te...
da.etk.DSnr_03_0_01391