En gammel smed her i Karlby, der hed Kristen Andersen, han var så stærk, at han kunde tage de tre største hamre, der var i smedien, og løfte dem op til smedeloftet i stiv arm på én gang. En anden mand, der også var ret stærk, vilde prøve det, men han kunde slet ikke løfte dem. Ane Bilde, Karlby.
I Karlby siges: Gamlæst; a ka endt fåstor er: han mja'æent; i ræ?i høM): i den høj ; så daske han å mø-rem. så lænng. te ban bløw wilds å kam end i en roww-wa;/g. Ane Bilde. Karlby.
Om søndagen gik der tre drenge med en stjærne og sang for dørene. Om mandagen kom tre gamle mænd, hvor af den ene var sort. De gik også med stjærne og havde lys i den. Den sorte trådte frem foran de andre, og så sang han, og dc andre stemte i med. Der stod i visen: Hvorfor han var sa sort? Jo, han var en konge fra Osterland. Ane Bilde, Karlby.
Kvinderne skulde også til hove. De skulde læsse og sprede mog, skyde torv ud, rejse og stakke dem. De skulde skage og rense kornet, læsse hø og binde op efter mejerne. Ane Bilde, Karlby.
Min moder tjente hos Peder Severinsen på Gjerild mark. En dag kommer en sømand derind og ser et skrin stå der i stuen. Han spørger da, om de ikke har fundet det skrin nede ved havet. Jo. Hvad der da var i det? Ja, der var ikke andet end en hammer og lidt mere pilleri. De havde jo først troet, der var penge i det, men havde ingen fundet, og nu brugte...
Mændene og drengene gik her i hvide vadmelstrøjer og hvide lange bugser, og så gik de med røde luer på hovederne. Kvindfolkene gik med stribede skjorter og nedringede buller. Ned under det var halsklædet stoppet. Dernæst havde de røde bindærmer og træsko med kort overtag. Af dem havde hver gjærne to par, det ene til hverdags, og det andet til hove. Disse...
En gammel smed her i Karlby var bleven syg, det var nok en stærk forkjølelse. Så havde hans kone hørt, te kaffæen var så gode til at komme til at svede på. og så kjøbte hun en fjerding bønner. Dem kogte hun, ligesom de var, og gav ham vandet at drikke, hun mente jo, det skulde laves ligesom hyldevand. Men han kom ikke til at svede. I det samme kom en...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
Der boede en gang en fru Trolle på Katholm, der var Så slem ved bonderne, at hun kaldte de velklædte op til sig og klædte dem nøgen af. Når hun så en bonde med gode og hele klæder på, tog hun dem fra ham og gav ham nogle gamle pjalter i steden, så hun tilsidst havde et helt værelse fuldt af gamle klæder, der hang og blev mølædte. Fanden styrtede hende...
Der var Dværge i Torsøhøje. Dwærráens Kone var en Gang i Barnsnød, og så blev der hentet en Kone her i Karlby(l) til at hjælpe hende. En anden Gang fandt en Mand, der pløjede, en Skåde, der var i Stykker, og så gjorde han den i Stand. Da han kom igjen, stod der en Kage til ham. Han tog den hjem og spiste den. Ane Bilde, Karlby.
I Vejle-egnen brugte man for en 40 år siden følgende raiddel mod at skanke sig. Man skrev på en seddel, som man bandt om ankelen, følgende ord, som man skrev således : Abacadabra abacadabr abacadab abacada abacad abaca abac aba ab a. Således tages et bogstav bort hver gang, og det hele sættes i pyramide. Karlby v. Grenå. Marie Buhl.
En mand i Sangsirup så en dag, at der i et hul i en hjørnestolpe sad noget, der lignede smør, og hver dag kom der mere. »Det skal brændes«, sagde han, og derpå tog han det og kom i ilden. Da kom der straks en mand løbende og bad om at låne 10 rigsdaler. Heksemesteren måtte nemlig straks komme, og han gav sig da et ærende. Han fik naturligvis ingeu penge,...
Baltser her i Karlby gik anderledes klædt end alle andre bymænd, han gik i knæbukser og blå hoser og havde en blå kjole, når han gik til alteis, og var da et helt særsyu her. A tjente ham som bitte pige og var godt lidt af ham, og derfor kunde a godt sige ét og andet til ham : »A har hørt, Baltser, ro er frimurer», sagde a. Han svarede: »Re kan min...
En mand, der boede på Fjeldholm, Ojerild, havde en gang truffet en sømand der nede og slået ham ihjel samt plyndret ham. Han var jo fra et strandet skib, og hans hund kom først i land. Men sømanden havde en broder, der endnu stod ude på vraget, og ban blev siden reddet, hvorpå han gik op til morderen og lod ham vide, at han havde slået hans broder ihjel,...
Pastor Seidelin i Rimsø kjørte en gang gjennem Benzon skov, og ved Morkohoved mødte han ritmesteren fra Benzon. Denne siger til præsten, at han skal kjøre af vejen. Nej, det vilde han ikke, for han havde lige så stor en titel som ham. Det ene ord tog nu det andet, og så vilde præsten have at vide, hvad hans navn var. Ja, han hed Lys. »Ja, det må jeg...
Grev Skeel kunde kjore på sit eget gods lige fra Svostrup til Viborg, undtagen gjennem Randers. En gang var han nede i Italien, og der kom han til at spille så højt, at alt gik med, og han blev sat i fængsel. Han havde her hjemme en tjener, som hed Lange, og han rejste derned og skulde udfri ham. Dette lykkedes også, og da Lange kunde musik, og de slet...
Herremanden, der bygger A/sø kirke. Kvindestemmen sang: "Ti stille, barnlille, i morgen kommer Fin, fader din, med menneskeblod, du skal drikke." Trolden huggede med sin økse i væggen, så der blev en revne, som endnu er der. Bakken kaldes endnu almindelig Fins bakke.
En kone fortieller, at hun juleaften 1839 så et hvidt lam gå heu ad en mur. Hun gik ind og kaldte på sin fader, som også gik ud for at se efter det, men han så intet lam, heller ikke så konen lammet, da hun igjen var kommen ud. Men dagen efter døde hendes moder. Marie Buhl.
Kn klog kone gav hende det råd, at hun skulde tage så mange æggeskaller, som hun kunde få tal på, og kaste dem op under grubekjedelen, når hun bryggede øl. Hun skulde derefter sætte barnet foran ilstedet, så det kunde se de mange æggeskaller i ilden. Derpå skulde hun gå ud i bryggerset og stille sig på lur for at hore, om barnet vilde tale. Da hun havde...
An Husmand fræ Dåen hon haj i sæn, re wa fåblrfend. Han gik neier i tårekj<æred we foelken, få ræ ku han fo en mælldma å en dram, å re wild han gien ha. Sá kalldt ri a ham, om han wild kom h søø min måw. "Nææj, så wel a ålde sæt men ski i ræ far." - "Mæn wi skal ha brænndwin å duur-om ti (dyppe i)." - "Ja, så for a ha en bete skifel." Jen da så skuld...
