Lige vest for Bjærgby kirkes våbenhus ligger en ligsten, hvorpå et anker er udhugget. Her skal en søkapitain ligge begravet, som druknede her, da vandet stod over det kjær, der nu strækker sig helt inde fra Galtrup og længere syd på til fjorden (Tisted bredning) i nord, altså imellem Overgård og byen, og som nu er helt tør, a, h. schade,
I Junget kirke er en stol, kaldet Jungetgårds stol, hvorom siges, at den har været en brudeseng. Der var to adelige frøkener på Jungetgàrd, som skulde giftes med to riddere, en Skeel og en Bille, men de faldt i krigen, og da der nu intet bryllup blev af, kom brudesengene op i kirken, og de står der endnu. Den ovennævnte stol er lukket med himmel og...
På Præstehøj på Junget præstegårds mark mødtes i gamle dage, da- der var kirke og præst i Grætrup, denne præst og Junget præst og sad og røg af deres piber. De gravede også en tønde gammeløl ned i højen, og den tappede de af, medens de røg, og fik dem en snak, men om der endnu er mere øl tilbage, véd man ikke. a. h. schade.
da.etk.DS_03_0_00343
Tødsø kirketårn blev slået ned af en kjæmpe fra Ty, som blev vred over, at dens klokke lød så stærkt, a. h. schade.
I herregården Sobos have, et par mil nordvest for Fåborg, står en ældgammel, halvudgået lind, der tidligere har stået i en nu bortryddet skov. Når denne lind forgår, så skal også Søbo forgå, idet en lindorm, som ligger under træets rod, da kommer frem og vælter Søbo ud i søen. Lindormens billede påvises i træets bark, idet nogle striber eller udbolninger...
Folk fortæller, at der nu kun findes ellefolk ét sted på Mors, nemlig i Flade bakker. For halvtredsindstyve år siden kan Per godt huske, at de havde linned ude til bleg på en hoj i Ordimj. A. H. Scbade.
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
I Molsyårds østre høj ved Em stod der en gang en skive (bordplade) af guld. Per Jørgensens fader, Jørgen Kristensen, vilde soge efter den i hans ungdom, for en firsindstyve år siden. Han gravede den hele nat, men da der på én gang vrimlede med tusser, holdt de op. Men havde de kommet noget hår eller egstål stiltiende der ned, skulde det nok have...
Peder Sejersen fra Lægind har fortalt mig, at han meget godt kan huske, at han i sin barndom har set ellefolk have linned på bleg ude på en høj, der fandtes tæt ved hans faders gård i Or ding. A. H. Schade.
Der er en høj på Mollerup hede på Mors, kaldet Prinskøj, hvorved der for længere tid tilbage var noget sært skidteri. Langt borte kunde man mangen gang se den belagt med linned, men når man kom nærmere, var det borte. A. H. Schade.
Om Dalgårds østre høj i Lodderup siges, at en gang havde man begyndt at grave den ud, men da stod dværgene rundt omkriug ildstedet i Dalgård og vilde ikke derfra. Så spurgte man dem, hvorfor de stod der, og de svarede da: "Vi er husvilde, og det regner ned til os." Højen blev nu straks tildækket med hestemøg, og siden den tid har ingen vovet at udgrave...
På Torshøj pløjede en mand, Søren Kristensen, for en 20 år siden. Da kom et kvindemenneske ud af højen i sorte klæder og sort i ansigtet, om han ikke vilde fære en skade, hun gik med, så skulde han få en kage. Så kom hun med en, og da blev en dreng, som kjørte ploven, syg. Torshøj er tæt ved S o 1 bj æ r g præstegård. Deri er fundet en offerkniv. A. H....
da.etk.DS_01_0_00404
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
Når en hest er slem til at løbe løbsk, og de ikke kan holde den, skal de smede en mile af jærn, der er gravet op på kirkegården, og lægge den i munden på den. Lars Nielsen.
Dem, der kvæler dem selv, de skal have kniv og strikke med i kisten. Da smedens kone her i byen hængte sig, fik hun strikken med sig og så deres brødkniv, for den havde de skåret hende ned med. An' Fiskers, der skar hende ned, sørgede for det. maren knudsdatter, uglbølle.
På Håjkjærsbakken (eller måske det var nede i kjæret) har de gravet efter penge. Da de kom så nær, at de så kjedelen, kom det dem for, at Peder Smeds gård brændte, og så snakkede de med hinanden om ilden, og nu forsvandt kjedelen.
Jens Væver fortæller også, at da han og broderen sad hjemme og vævede, var broderen en dag gået til Lundsgårdene sønder på Mors og kom sent tilbage over Redsted hede om aftenen forbi en høj, hvori han tydelig hørte én smede på en ambolt og blæse med blæsebælg. Jens Kr. Kristensen, Rakkeby.
Der ligger en sten imellem den søndre kirkegårdslåge og våbenhusdøren på Sønderup kirkegård vesten for gangen, og der ligger under en hestehandler, hvis gård var på tolv tønder hartkorn, og han havde tolv heste. Han blev gift med en pige her i byen, de kaldte Smedens Maren. Jens Hansen, Sønderup.
da.etk.JAH_06_0_00092
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
