Afdøde husmand Hans Hansen i Svendstrup, der i regelen blev kaldt Tindre-Haus H. på grund af hans yndlingsed: F. tindre mig, tjente for ungkarl hos en gårdmand i Rettestrup, som man ikke vidste andet navn til end Mads Basherumpe, men derimod vidste man helt sikkert, at han stod i åbenbart ledtog med den Onde selv. Mads kjørte ikke sjelden bort og kom...
Cypriauus kunde kun erhverves ved, at man sov med den tre torsdag nætter i træk på det bare bryst. Den tiende, der havde den i sit værge, kunde ikke blive af med den, og den kunde brændes og begraves, men kom stadig tilbage. De ni kunde godt have den og gjøre kunster med den, og endda blive af med den. Men det var jo ikke godt at vide, hvem der var den...
Vi havde en gammel husmand, der hed Jørgen Kristensen og vist over 50 år havde tjent på Gavnø. Han gik meget tidlig ud om morgenen for at fodre. Flere gange havde han da mødt en hare ude på dæmningen, der førte ud til gården og øen. Den hare var der mange, der havde set sådan på visse tider. Den sprang ud i vandet, og han vidste godt, det var ingen...
Den gamle Morten i Vejlø, som nu er død, gik en gang ud med mad til sine folk, der skar torv i skoven, men da han kom i den tykning, der kaldes Tåget, blev han helt vildfarende, og skjøndt han tydelig kunde høre folkene tale og arbejde i tørven, var det ham dog umuligt at finde dem længere, men måtte gå i tykningen adskillige timer, før han fandt dem....
da.etk.DS_05_0_00329
Intet menneske kan være en mare, når det er med andres vidende. En gammel kone i Svendstrup, Vejlø, som lever endnu, var i sin ungdom en mare, men blev befriet derfra. Hendes forældre ejede en gård i Rettestrup og havde både karl og dreng i tjeneste. Hun havde et godt oje til karlen, men da denne ikke besvarede hendes følelser, hævnede hun sig ved at...
Gamle Esben Ydernæs tjente i sin ungdom på Svinø hos Hans Kusk, som var én af halvøens mest velhavende gårdmænd, der havde meget kvæg, hvilket just ikke var almindeligt hos bønder for 50, 60 år siden. Nu havde Hans Kusk foruden den jord, som blev kaldt Lodden, en temmelig stor strandeng, som gik umiddelbart ned til Ostersoen, og som om sommeren blev...
En gammel mand i Vester-Egesborg modte en aften ved Vejlø-broen et ualmindelig stort fruentimmer, der pustede og stønnede, så han kunde høre hende, længe før hun kom til ham. I det klare måneskin så han, at tungen hængte langt ud af halsen på hende af bare anstrængelse, oghendes blottede bryster hængte helt ned til bæltestedet. Lidt længere henne, hvor...
En kone, der en aften just havde brygget 61 og nu stod og drak sig en kop kaffe, hører en smaskende lyd bag ved sig. Da er det tre røde hunde, der læskede deres torst. Så kom kong Vollermand ind ad doren, og ham gav hun et sikar mælk for hans egen mund, da han trostede hende godt og betalte hende ved med ildskuffen at øse af de gloende emmer i hendes...
Den gamle Jorgen Kristensen i Vejlø, der i over tredive år har tjent som rogter på Gavno avlsgård, var i almindelighed meget tidlig på færde om morgenen. Som han nu en morgenstund ved juletider kommer i kostalden, ser han den krumhornede ko gå nede i diget (?), og Jorgen, der intet ondt aner, tager et stykke reb og lægger på koen for at trække den hen...
Det gik heller ikke rigtig til på høstænget, ti det slog aldrig fejl for gamle Jorgen, rogteren på Oavtio, at når han havde fået kastet så meget hø ned, som kvæget behøvede til én gang, var det ham aldeles umuligt at få mere ned, men lige så rask han kastede det hen mod hullet, kom det tilbage igjen, og når han vilde tvinge høet ned, kom det flyvende...
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
Når en hest er slem til at løbe løbsk, og de ikke kan holde den, skal de smede en mile af jærn, der er gravet op på kirkegården, og lægge den i munden på den. Lars Nielsen.
Dem, der kvæler dem selv, de skal have kniv og strikke med i kisten. Da smedens kone her i byen hængte sig, fik hun strikken med sig og så deres brødkniv, for den havde de skåret hende ned med. An' Fiskers, der skar hende ned, sørgede for det. maren knudsdatter, uglbølle.
På Håjkjærsbakken (eller måske det var nede i kjæret) har de gravet efter penge. Da de kom så nær, at de så kjedelen, kom det dem for, at Peder Smeds gård brændte, og så snakkede de med hinanden om ilden, og nu forsvandt kjedelen.
Jens Væver fortæller også, at da han og broderen sad hjemme og vævede, var broderen en dag gået til Lundsgårdene sønder på Mors og kom sent tilbage over Redsted hede om aftenen forbi en høj, hvori han tydelig hørte én smede på en ambolt og blæse med blæsebælg. Jens Kr. Kristensen, Rakkeby.
Der ligger en sten imellem den søndre kirkegårdslåge og våbenhusdøren på Sønderup kirkegård vesten for gangen, og der ligger under en hestehandler, hvis gård var på tolv tønder hartkorn, og han havde tolv heste. Han blev gift med en pige her i byen, de kaldte Smedens Maren. Jens Hansen, Sønderup.
da.etk.JAH_06_0_00092
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Her på en Remme, de kalder Vesterholmens Remme, er en Høj, de kalder Risbakket. Der smedede det ved hjemlys Dag, ligesom to Smede kunde være på et Værksted, og mange Mennesker har hørt det. Jens Pedersen, Rendborg.
