En herremand her omkring havde en ven i Tyskland, som sendte ham et par kartofler -- de første, som var sete her omkring med fuld anvisning på, hvordan han skulde plante dem. De groede også godt nok, og hen ad sommeren bar de dejlige kartoffelæbler. Da herremanden syntes, at nu måtte de være tjenlige til at spise, indbod han nogle af omegnens herremænd...
Når en kone holdt sin kirkegang, så mødte alle konerne fra hele gildefællet, og deres mænd kjørte med dem til kirke. Kirkegangskonen sad ligesom de andre koner der bag i den smalle vogn i en bøvlstol og med kvistkurv til bagkurv. Den var til at skyde ind i vognen og var så der gjort fast. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Af det gamle Vellumgard i Sydsalling er pladsen endnu kjendelig. Den er lige øst for Stengård i Håsum på østsiden af en smal eng, og der er endnu dvbe grave omkring forhøjningen. Her skal Jens Glob have boet. n. pedersen, bolle.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
De havde smalle vogne, og nar de kjorte tørvekláden hjem, kjorte de kun 24 skuer til et læs En karl sagde : Det er jo ikke mere, end en stærk karl kan trække det. Ja, så skulde han da til at prove det, og han trak også læsset, men hans træsko gik i stykker pa stenbroen. Hans Nielsen Nørgård, Sig.
En mand i Vejle, vi kaldte ham deu smalle Fævejle, gjorde besværgelser eller kunster for at vinde i tallotteriet. Han vandt også en stor sum, men så kom der en hund og lå i æ sengehvojem ved ham, så længe han levede. Han døde som en ung mand, og hans enke giftede sig igjen og beholdt pengene. Egtved.
Hodde kirke er den uanseligste af alle Nørholms kirker i udstyrelse. Den er meget smal, og mandfolkestolene var ikke bredere end en agestol og meget smallere end kvindfolkenes. Det var lige på hvippen til, at kongen havde taget den på grund af, at den blev holdt for ringe ved lige. Man mener, at kongen sådan har taget Lunde og Ovtrup kirker. frederik og...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
Man havde en lille handel med at sælge tobakspunge af sælskind i Grenå. Kvinderne vævede også sejl til bådene og slog ni slag. Bruden vævede selv sine dyner og slog fem slag. De bandt tårne i strømperne. De stjal for at leve. Da Visborg en gang vilde have dem ud at fiske op på revet, og de beklagede sig over, at de fik så lidt derfor, sagde han: Lønner...
Skarnet fra koerne må ikke blive båret ud. inden solen er nede, for at koerne ikke skal blive solskådne, eller for at kalvene ikke skal få solstik. Den regel iagttager min fader endnu. Sådanne koer bliver så smalle og usle. Selde. Th. N.
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Om Foråret, når Køerne var solskådne, skulde de have noget lunkent 01 igjennem et selvgroet Hul, og når de havde fået det, skulde Konen komme med Skåden og stryge på den højre Side tre Gange, så var de kurert. Køerne blev så smalle og usle af den Sygdom. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel. Ørum S., Dronninglund H.
Der fortælles, at på Smølbakke har stået en Vikingeborg. Man kan også godt tænke sig det, da Volden ligger på Tangen mellem Vemmingbund og Nybøl Nor, og den har den Gang været meget smal. Smølvold kaldes også af nogle Svenskeskandsen. Andre fortæller: På Smølvold skal have stået et Vagttårn i Valdemarernes Tid, for at man der kunde have Udkik med de...
Der skal i gamle dage have gået en å mellem Fano og fastlandet med stemmeværk og sluser som ved en anden strøm. Ved de skytter gik vejen, som forte over til Fanø. Så i et forrygende vejr kom en grevinde kjørende og vilde over. Vejen var meget smal, og folk rådede hende fra at kjøre derud. Men hun vilde af sted og kjørte. Da hun kom til skytterne, væltede...
Der er endnu nogle agre her på Dostrup mark, der kaldes Havgårds agre, de har navn efter en mand, som hed Havgård og ejede Volstrup, en fjerdingvej her vesten for, og så ejede han også nogle bonder her i byen. Men så solgte han den gård og byggede sig en gård her. Han blev da endnu anset for en lille herremand. Af hans bygning er der nu kun et lille...
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
