I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
1785 blev begravelsen renset her ved Gadbjærg kirke. Der var 32 lig, store og små, i den, og de blev smidt ud i en firkantet kule på kirkegården, som bønderne var blevne bojede til at kaste. De blev smidt ned imellem hverandt, og der blev hverken sunget eller læst over dem. Siden blev begravelsen brugt til sten og kalk og materialier. For en snes år...
Når en kone holdt sin kirkegang, så mødte alle konerne fra hele gildefællet, og deres mænd kjørte med dem til kirke. Kirkegangskonen sad ligesom de andre koner der bag i den smalle vogn i en bøvlstol og med kvistkurv til bagkurv. Den var til at skyde ind i vognen og var så der gjort fast. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Af det gamle Vellumgard i Sydsalling er pladsen endnu kjendelig. Den er lige øst for Stengård i Håsum på østsiden af en smal eng, og der er endnu dvbe grave omkring forhøjningen. Her skal Jens Glob have boet. n. pedersen, bolle.
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
De havde smalle vogne, og nar de kjorte tørvekláden hjem, kjorte de kun 24 skuer til et læs En karl sagde : Det er jo ikke mere, end en stærk karl kan trække det. Ja, så skulde han da til at prove det, og han trak også læsset, men hans træsko gik i stykker pa stenbroen. Hans Nielsen Nørgård, Sig.
En mand i Vejle, vi kaldte ham deu smalle Fævejle, gjorde besværgelser eller kunster for at vinde i tallotteriet. Han vandt også en stor sum, men så kom der en hund og lå i æ sengehvojem ved ham, så længe han levede. Han døde som en ung mand, og hans enke giftede sig igjen og beholdt pengene. Egtved.
Hodde kirke er den uanseligste af alle Nørholms kirker i udstyrelse. Den er meget smal, og mandfolkestolene var ikke bredere end en agestol og meget smallere end kvindfolkenes. Det var lige på hvippen til, at kongen havde taget den på grund af, at den blev holdt for ringe ved lige. Man mener, at kongen sådan har taget Lunde og Ovtrup kirker. frederik og...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. Det er Cyprianus". ^Nej", svarer manden, det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. Hvad...
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
