For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
Det er en almindelig tro her, at hvis et menneske har hængt sig eller er blevet hængt i et træ, går dette al tid ud (døer). Samsø. Mikkel Sørensen.
Når ænderne lader, som de vasker sig på isen om vinteren, bliver det snart tøvejr. Mikkel Sørensen.
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
En bonde i Agerup - han hed ellers Peder Kristian og er død for mange år siden havde et år lovet en husmand i Østerby arbejde hele vinteren, men henad forår, da de fik optærsket, kunde bonden ikke finde noget at fly ham at bestille og sagde så til husmanden, at han kom til at blive hjemme, da han ikke havde noget arbejde for ham. Men du har jo lovet...
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
Folkelønnen var for omtrent 30 år siden for en karl otte alen vadmel, tretten alen lærred, to alen tossel (hvergarn) til en vest, to får født, en halv skjæppe hørfrø sået, samt 36 daler i penge. En dreng fik seks alen vadmel, ti alen lærred, en alen tossel, et får født, et fjerdingkar hørfrø sået, og ti daler i penge. En pige fik ti alen tossel, tretten...
For omtrent 30 år siden var det skik, at tjenestefolk fik skjøn (et brød og en ost), når de flyttede af deres gamle tjeneste, hvis folkene havde været godt fornøjede med dem. Brødene var bagte for det samme og omtrent dobbelt så store som ellers og vejede henved 40 mark. Brød og ost var almindelige for enhver, som havde opført sig ordentlig, men traf det...
I Bovlstrup ved Odder boede en gammel aftægtekone, som hed Bodil, og hun var vidt bekjendt for sit gale sind. Blandt andet provede hun på at skjære halsen over på sin mand, men det nåede hun dog ikke, da ban var så lang, at hun ikke kunde nå, og manden lob da ud. De to tog for resten så tit en torn. En gang de havde været oppe at slås, lukkede han Bodil...
Peder Andersen var husmand og boede på Elling mark. Hans kone kaldtes Store-Trine, og hun var også både stor og stærk, hvad stakkels Per ofte måtte bekjende. En gang havde han været til marked i Horsens med en ko, som han også fik solgt, men på vejen hjem var han så uheldig at tabe pengene, og det opdagede han først, da han nåede sit hus. Modfalden ved...
Indtil for henved en snes år siden avlede folk endnu meget hør og lavede selv deres herred og stribtow (b: halvuldne kjoletøjer for kvindedragter), men fik det vævet hos en væver. Min fader var skagemand og havde en skagemaskine, og han tjente meget om vinteren ved at skage folks hør. Han fik tre mark om dagen og kosten, og fire mark, når han tog hørren...
Jeg har set flere koner have for skik at sætte fade og lignende med mad i sengen og dække det til med dynen for at holde det varmt, Hvor der findes utøj i sengene og det gjør der mange steder, hvor uordentlige koner hersker kan det ofte være lidt uappetitligt at spise af et sådant fad. Eu mand i Besser har fortalt mig, at han var på arbejde et sted...
En kone på Bjertrup mark var lidt svinsk af sig. En gang havde hun sypiger, og så skal de have vælling til deres uudenøffle. Så koger gryden over, og da konen i sin befippelse ikke kan få fat i noget at røre om i gryden med, griber hun ildklemmen og jager den i gryden. En anden gang var de ved at lave til til gilde, da en af døtrene skulde giftes, og så...
Kiiapkagor var store og flade, og vi gjorde mærker i dem med fingrene for at kjende dem. Okaenvad Mikkel-S.
Forhen avlede de så lidt rug heromkring, at de måtte blande det med ærter til brod. Det så godt ud, men smagte ikke godt. De brugte også at lave rugmelsgrød, grvniuelsgrod, grynmelspand'kager og boghvedepaud'kager og ærtemelspand'kager, de sidste var så fulde af sand fra stenkværnene, at sandet knaste mellem tænderne. (Adslev.) Mikkel Sørensen.
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_03_0_00118
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
På det brændselfattige Sams opsamlede beboerne endnu indtil 1860 den gjødning, som kvæg og heste tabte på græsmarkerne om sommeren, torrede det i solen og førte det i hus for at bruge det som brændsel om vinteren. Samsingerne kaldte den således behandlede gjodning for horsskæu og siger, at det brænder godt. men lugter nederdrægtig. Tidligere skar man en...
Før de fik jærnkakkelovne, havde folk kakkelovne af mursten med et fyrhul fra skorstenen, og når de så fik den godt varm, stoppede de en vad hedetorv i hullet. Kakkelovnen kunde da stå og holde sig varm længe. For at trækket ikke skulde være helt tilstoppet, blev der et lille hul åbnet over fyrhullet, lig det der er i bagerovnene. Mikkel Sørensen. Samme...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
