Klor den venstre hånd inden i, kan man snart vente en gave. J. G. Pinholt.
Klor den højre side af næsen, kommer der fremmede mandfolk; klør den venstre, bliver det kvindfolk, og klør det lige midt på næsen, kan man belave sig på besøg af begge kjøn. j. g. Pinholt.
En stor næse, en stor forstand. J. g. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00433
Når en kvinde har en spids næse og en skarp hage, er det et sikkert tegn på, at hun har et arrigt sind. j. g. P.
Har man uheld med tillægskalve. skal man ridse ib'ii nyfødte kalv så meget i uret, at der kummer nogle draber blod, og dem lader man dryppe i den forste mælk, som kaivon får at drikke. ,J. G. Pinholt.
Når det blæser pa Blassi dag. vil det slå bygget af. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_00629
Er det så stærk blæst Kyndelmisse dag, at det kan blæse en tot lyng fra møddingen, må man straks gå op på kornog kogulvene, ti så kommer foråret tidlig. j. G. Piubolt.
da.etk.JAT_01_0_00601
Søndags vejr til messe, er ugens vejr til visse. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_00522
Mange stjæmer små, søndenvind vi fa. mange stjærner brede er nordenvinden rede. 42628. J, G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_00428
Hvor man om aftenen ser den forste stjærne komme frem, fra dette hjørne vil vinden komme.
Går solen ned i en banke, fær vi vestenvind.
da.etk.JAT_01_0_00426
Når ens hånd er så tør, at den kan knække, idet man lukker den sammen, betyder det regn. J. G. Pinholt.
Jo rødere solen står op om morgenen, des mere tørre får vi om dagen.
da.etk.JAT_01_0_00353
Kommer solen rod op om morgenen, får vi osten* vind og tørre. 352 0g 353. .1. G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_00352
Når månen ligger på ryggen, får vi tørre, ti sæ falder regnen ned i den. .T. G. Piuholt.
Æ skovmand plejer ikke at ta' møj te borgs af æ havmand. J. G. Pinholt. E. T. Kristensen: Det jyske abnueliv. Tillægsb. I. 4
Præsten i L. på Mors var meget dårlig til at præke, og der kom kun få for at høre ham. Selv vilde han og helst være fri. En anden-juledag var der kun kommet 6 mandfolk, og så satte præsten sig ved dem ude i våbenhuset og snakkede en god tid, for han vilde helst have dem til at gå hjem igjen. Men endelig siger en gammel mand: Vi for wal te å end i æ...
Nede i Tørring var der en kone, som stadig brugte mundheldet: A skiid! En dag hun havde nogle fremmede hos sig, bod hun dem vin til småkager. Nabomanden drak kun lidt, men da hun sa det, råbte hun: Å skiid, Per, tå er å slå er i di hals, de æ gowe nåk. Så fik man det til en sige efter denne kone. J. G. Pinholt.
Der var en gang en kone, som var bekjendt for den udmærkede kål, hun lavede. Selv præsten der i sognet fandt den sjælden fortrinlig, og det traf sig ofte, når han kom, at konen kunde byde ham denne ret. En dag, som præsten sad og gottede sig ved konens udmærkede kålmad, sagde han: Men hør, min gode kone! sig mig eu gang, hvordan hun bærer sig ad med at...
Over en landhandler blev der i en kro, som han ofte havde besøgt, lavet følgende mindevers: Lavst han er nu slumret ind og lagt i denne kiste, han folket snød med tov og skind, det Vorherre vidste. Ty og Mors er klædt i sort, Salling ligeledes, noget stort må Lavst ha' gjort, siden han så begrædes. J. G. Pinholt.
