179 datasets found
Danish Keywords: smal Place of Narration: Hove ved Lemvig
Når en kone holdt sin kirkegang, så mødte alle konerne fra hele gildefællet, og deres mænd kjørte med dem til kirke. Kirkegangskonen sad ligesom de andre koner der bag i den smalle vogn i en bøvlstol og med kvistkurv til bagkurv. Den var til at skyde ind i vognen og var så der gjort fast. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_04_0_00217
Af det gamle Vellumgard i Sydsalling er pladsen endnu kjendelig. Den er lige øst for Stengård i Håsum på østsiden af en smal eng, og der er endnu dvbe grave omkring forhøjningen. Her skal Jens Glob have boet. n. pedersen, bolle.
da.etk.DS_03_0_01319
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
da.etk.JAT_01_0_01416
De havde smalle vogne, og nar de kjorte tørvekláden hjem, kjorte de kun 24 skuer til et læs En karl sagde : “Det er jo ikke mere, end en stærk karl kan trække det.” Ja, så skulde han da til at prove det, og han trak også læsset, men hans træsko gik i stykker pa stenbroen. Hans Nielsen Nørgård, Sig.
da.etk.JAH_01_0_00204
En mand i Vejle, vi kaldte ham deu smalle Fævejle, gjorde besværgelser eller kunster for at vinde i tallotteriet. Han vandt også en stor sum, men så kom der en hund og lå i æ sengehvojem ved ham, så længe han levede. Han døde som en ung mand, og hans enke giftede sig igjen og beholdt pengene. Egtved.
da.etk.DS_06_0_00586
Hodde kirke er den uanseligste af alle Nørholms kirker i udstyrelse. Den er meget smal, og mandfolkestolene var ikke bredere end en agestol og meget smallere end kvindfolkenes. Det var lige på hvippen til, at kongen havde taget den på grund af, at den blev holdt for ringe ved lige. Man mener, at kongen sådan har taget Lunde og Ovtrup kirker. frederik og...
da.etk.DS_03_0_00458
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
da.etk.DS_02_D_00121
Ved et gilde var der 20 mennesker til stede, men værten havde kuu 20 dramme. En karl plejede at få 4, en dreng en halv og en pige en kvint, og det slog også lige til. Hvor mange var til stede af hver slags? — 3 karle, 15 drenge og 2 piger. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_06_0_00833
“Niels!” så æ kowen, “no æ wå anker tårn ijæn”. — “Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ”. — “Peer”, så en ajen kowen, “no hår wi et mejer brææwin ijæn”. — “Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert”. J. Gr. Pinholt, Trans.
da.etk.JAT_06_0_00757
Ved en eksamen i Harboøre skole spurgte præsten en lille dreng, hvad han hed. Han svarede: “Æsi” (o: Eskild). “Hvad behager?” sagde præsten. “Æsi. Æsi!” sagde drengen, der jo ikke kunde snakke rigtig og slet ikke kunde udtale n og 1. “Jeg forstår det ikke, min ven, hvad er det, du hedder?” — “Mæ heje Sa' kuus mæ (o: Satan knuse mig) Æsi, Æsi!”
da.etk.JAT_06_0_00674
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01634
Når hønsene kagler ved bjælken (i hønsehuset), vil de til begravelse (o: skal bruges til send). J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01628
Der spørges lig, når maden koger, efter at den er sat på bordet. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01600
Når et sygt menneske ligger og piller i dyne eller lagen, er det et sikkert tegn på, at det ikke mere rejser sig. Disse bevægelser kaldes dødens pluk. J. G. Pinholt.
Når man synger med brod i munden, kommer man til at græde for brod. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_01070
Vand, der er brugt ved hjemmedåbeu, hældes ud i dammen, bronden eller en andeu vandsamliug. Eller på steder, hvor det snart kan sive i jorden. Uet må ikke kastes ud som andet vand. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00869
Vugger man den tomme vugge, bliver barnet meget værkeligt og pylleret. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00777
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00773
Der må ikke ske standsning i et brudefølge, for så bliver ægteskabet ikke lykkeligt. Især er det slemt varsel, om brudevoguen kommer til at stoppe. J. G. Pinholt.
Ægtefolk må ikke have hvedehalm i sengen, for så får deres børn rødt hår. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_03_0_00596