Når en kone holdt sin kirkegang, så mødte alle konerne fra hele gildefællet, og deres mænd kjørte med dem til kirke. Kirkegangskonen sad ligesom de andre koner der bag i den smalle vogn i en bøvlstol og med kvistkurv til bagkurv. Den var til at skyde ind i vognen og var så der gjort fast. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Af det gamle Vellumgard i Sydsalling er pladsen endnu kjendelig. Den er lige øst for Stengård i Håsum på østsiden af en smal eng, og der er endnu dvbe grave omkring forhøjningen. Her skal Jens Glob have boet. n. pedersen, bolle.
Der er mange, der mener, at der er kun én tarm i en stork, deraf kommer de ord: så sulten som en stork, så smal som en stork.
De havde smalle vogne, og nar de kjorte tørvekláden hjem, kjorte de kun 24 skuer til et læs En karl sagde : Det er jo ikke mere, end en stærk karl kan trække det. Ja, så skulde han da til at prove det, og han trak også læsset, men hans træsko gik i stykker pa stenbroen. Hans Nielsen Nørgård, Sig.
En mand i Vejle, vi kaldte ham deu smalle Fævejle, gjorde besværgelser eller kunster for at vinde i tallotteriet. Han vandt også en stor sum, men så kom der en hund og lå i æ sengehvojem ved ham, så længe han levede. Han døde som en ung mand, og hans enke giftede sig igjen og beholdt pengene. Egtved.
Hodde kirke er den uanseligste af alle Nørholms kirker i udstyrelse. Den er meget smal, og mandfolkestolene var ikke bredere end en agestol og meget smallere end kvindfolkenes. Det var lige på hvippen til, at kongen havde taget den på grund af, at den blev holdt for ringe ved lige. Man mener, at kongen sådan har taget Lunde og Ovtrup kirker. frederik og...
Der er nogle her (Gylling), de kalder Åtrismænd (Ærterismænd). De er lange og smalle som et læssetræ. En sådan mand lagde sig over en bæk, sådan at folk kunde gå over på ham, men når de er midt på ham, springer han op, og folkene falder i vandet. Det slår han en skvalder op af. Pastor Otto Møller, Gylling. kan være i hasselnødder, er gåede helt igjennem...
Man havde en lille handel med at sælge tobakspunge af sælskind i Grenå. Kvinderne vævede også sejl til bådene og slog ni slag. Bruden vævede selv sine dyner og slog fem slag. De bandt tårne i strømperne. De stjal for at leve. Da Visborg en gang vilde have dem ud at fiske op på revet, og de beklagede sig over, at de fik så lidt derfor, sagde han: Lønner...
Skarnet fra koerne må ikke blive båret ud. inden solen er nede, for at koerne ikke skal blive solskådne, eller for at kalvene ikke skal få solstik. Den regel iagttager min fader endnu. Sådanne koer bliver så smalle og usle. Selde. Th. N.
I gamle dage havde de pinde, der sad en tomme op af plovbæmmen i steden for sav af jærn, som de nu bruger den. Så havde de bæmtister af vidier eller smalle klejne vredne rønner. Vi havde også ståwwbånd til vore kreaturer, og de skred op og ned ad rendepælen; de var også af vidier. Et sted her i byen har de endnu stavrede bæslinger. Der var slået en stav...
Om Foråret, når Køerne var solskådne, skulde de have noget lunkent 01 igjennem et selvgroet Hul, og når de havde fået det, skulde Konen komme med Skåden og stryge på den højre Side tre Gange, så var de kurert. Køerne blev så smalle og usle af den Sygdom. Smed Kristian Pedersen, Ørum, Vendsyssel. Ørum S., Dronninglund H.
Der fortælles, at på Smølbakke har stået en Vikingeborg. Man kan også godt tænke sig det, da Volden ligger på Tangen mellem Vemmingbund og Nybøl Nor, og den har den Gang været meget smal. Smølvold kaldes også af nogle Svenskeskandsen. Andre fortæller: På Smølvold skal have stået et Vagttårn i Valdemarernes Tid, for at man der kunde have Udkik med de...
Der skal i gamle dage have gået en å mellem Fano og fastlandet med stemmeværk og sluser som ved en anden strøm. Ved de skytter gik vejen, som forte over til Fanø. Så i et forrygende vejr kom en grevinde kjørende og vilde over. Vejen var meget smal, og folk rådede hende fra at kjøre derud. Men hun vilde af sted og kjørte. Da hun kom til skytterne, væltede...
Der er endnu nogle agre her på Dostrup mark, der kaldes Havgårds agre, de har navn efter en mand, som hed Havgård og ejede Volstrup, en fjerdingvej her vesten for, og så ejede han også nogle bonder her i byen. Men så solgte han den gård og byggede sig en gård her. Han blev da endnu anset for en lille herremand. Af hans bygning er der nu kun et lille...
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
På fastelavns mandag måtte alle gjemme deres skinker og mellemsider, ti ellers blev de bortstjålne. De unge karle især sparede ingen møje og klatren op på lofterne for at få fat på noget. Stundum bar de sig meget fiffig ad. Nogen tid efter bragte de det stjålne tilbage og måtte da trakteres. Denne skik blev iblandt til uskik, da ildesindede forte sig den...
