Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
En kone havde brygget, og så spurgte hun manden om, hvad han syntes om det, Ja, siger han, det har en kjøn ren smag, for det smager hverken af humle eller malt. Kristine Andersen, Fastrup.
Når kokken smager menneskeblod, vil den blive mandwolm og forfølge mennesker eller vel rettere det menneske, hvis Idod den smagte. X. Kr. Pedersen, Gr.
En kone i Harresø, de kaldte Harre-Karen, havde krohold. En dag kommer en mand ind og forlanger et glas øl. Da han havde smagt det, siger han: Hår I hæjsen godt vand her? Ja, vi har. Da hår I illd dæret et. Lærer Balling. Liudeballe.
I Hvidding er der en høj, de kalder Glanshøj. Der kjørte en mand og pløjede ved den, og så kom der en ddrage op, som var i stykker. Den gjorde han i stand, idet han smækkede den sammen med et søm. Lidt efter lå der en bitte sigtekage på en sten på samme sted. Han tog den og spiste den, og den smagte lige så godt som deres eget brød, og det bekom ham godt...
Et Sted, hvor min Bedstefader tjente og en Dag var ude at arbejde i Marken, kom der en Bjærgmand ud til ham med en Kage på en Skåde og bad ham at spise af tillige med de andre Folk. Min Bedstefader vilde ikke, men blev syg; de andre, der spiste, fejlede intet. De sagde, at det smagte ligesom andet Kage. Niels Madsen, Hagenbjærg.
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
Jeg var mig en lille bitte dreng, jeg skulde ud at tjene, tidlig op og sildig i seng, altid bk jeg skjænd. Kai fik jeg lilad i blad. kjod tik jeg da i da. flæsk smagte jeg aldrig. Herre dog Gud nåd' mig! pigerne vil forrad' mig; to skilling gav de mig, tre tog de fra mig. Herre dog Gud nåd' mig. Svendborg amt. Seminarist P. Olsen.
Jeg var mig en HT bit' dreng, jeg skuld ud at tjene, tidlig op og silde i seng, altid fik jeg skjænde. Kål fik jeg fad i fad, flæsk det smagte jeg alier, ryggen fik rabalder! Pyen. Diderik Johansen.
Nar vi bagede og kunde få plads i ovnen, så bagede vi blååkager. Mælk og en lille klat bygmel var rørt sammen, og hver i huset fik så en lille kage af det. som var bleven lagt på et kålsblad og sat ind på den bare arne. De smagte udmærket godt. Letbæk mølle.
Hver kjørende mand skulde til havet en gang om året efter et læs fisk, og var de rigtig magtede for det, så skulde de have 2 læs, ét om foråret og ét om efteråret; men om efteråret var det mere usikkert at få det. Men til gjengjæld var det da også meget bedre. A var et stort knophoved, inden a smagte kaffe, men vi fik dygtig meget hjemmelavet brændevin....
Der var en kone fra Klitlund, der hed Ane Hjortlund, og hun var bleven syg. Så kom der bud efter præsten, om han vilde komme og berette hende. Han kom også og snakkede noget med hende. Det var af de gamle alkovesenge, hun lå i, og hun lå noget inde i sengen. Siden han skulde nu til at give hende vin og brod, så kunde han ikke rigtig nå hende og vilde...
Nogle kjæltringer kom ind i en gård her i Århus egnen og spurgte, om de måtte ikke lave noget mad i skorstenen, og det fik de lov til. De fik suppe og satte den ind på bordet. Så vilde de have manden til at spise med. Da de havde afspist, spurgte de ham ad, hvordan det smagte. Jo, det smagte udmærket godt. Om han kunde gjætte, hvad suppen var kogt på?...
Ole Gret og Hans Glarmester gik omkring og stjal, og Ole blev så arresteret i Ringkjobing. Efter at han havde udstået hans straf, skulde sognefogden fra Vinding hente ham, og så sad han på vognen og fortalte om hans bedrifter. Da de kom forbi en kartoffelkule, sagde han: Her har Hans og mig stjålet kartofler. Men Hans var lige godt for slem, for den...
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem? Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: li, ti stille, dem har madammen selv lavet. Straks vender hun om: Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de...
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
Morten Rowe (Hoved) han boede i Vandborg, og var en dag kommen til Lemvig, hvor han havde faet nogle punse og var bleven svirende. Så på hjemvejen kommer ban ind til en niaml, som hed Lars Gade og boede i S.-Torring. Det var om aftenen, og da er Lavst gået i seng. Æ ær gån han-end te dæ Lås, æ wild ha nøj å drefr, siger han. Så svarer konen: Der står...
