I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
I min moders oldemoders ungdom havde man den skik at dandse omkring ligkisten og synge eller fremsige noget, som kaldtes ligvejt, jeg véd ikke, om det var for, at den døde bedre kunde få ro. For fa år tilbage havde man endnu i Vedsted den skik ved kistelæg at drikke det salig ligs skål, hvorved man dygtig klingede med glassene. Derpå tømtes en skål for...
Min pige tjente i en gård, hvor sønuen skulde have bojel. Stadsen var færdig, og gjæsterne budne. Da sker det, at brudgommens moder uventet blivei lig. Hvad var nu at gjøre? Det var alt for bekosteligt at anskaffe sørgedragter, og man bliver da enig om at holde den gamles død hemmelig. Liget bringes sæ i seng i bryggerskammeret, og man sagde til alle...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Endnu bruger somme den gamle skik at stjæle flæsk fastelavns mandag. Efter den tid bringes det igjen. Men man har dog også hørt, at uredelige folk har beholdt det og fort sig den skik til nytte. Anna L., Døstrup. 6. Trolovelse og bryllup.
De Vedstedder og Østerlygummer har altid haft et slags pikhad til hverandre, som udbrød i voldsomheder, når de ved lejligheder forsamledes i Emmervad kro, der ligger pa grændsen af begge. Endnu for ikke mange år siden vankede mange blodige pander ved slig sammenkomst. I gamle dage skal det være gået blodigt til. A. L.
De Kassøer drenge må have været meget trættekjære folk, da mundheldet siger: Vi er int skillest ad enno, sai Kasse drenge, da hai di slåsset i trej døjn. A. L., Jordkjær.
En karl kom til en gårdmand og vilde fæste sig. De blev godt euige om lønnen, men da føjede karlen til. "Jeg ma gjøre dig opmærksom på en fejl, jeg har. Jeg er ikke i stand til om æ morgen at springe lige ud af æ seng, jeg skal altid sidde et bitte korn i rukkebaj1) forst." "Så mænd," sagde manden, "enhver har sine fejl, og da du er så oprigtig mod...
I forrige tider skal der have været så mange snoge på østkanten, at de havde bolig i sengene og krøb omkring i husene på hederne. I Andholm nær ved Øster-Lygum var et par folk, som stadig var i arbejde om dagen på mosen og lod deres små børn være ene hjemme imens, idet de satte mælkebrød til dem. En gang kom forældrene for hjem end sædvanlig, men hvor...
To rige gårdejere kom for mange ár siden sammen i et værtshus. Talen kom på, hvem der snarest kunde fortære 100 rdl., og den, som Først blev færdig, skulde have 200 rdl. af den anden. Den første bad.værten forskaffe ham de dyreste vine og alt det rareste, der var at bekomme. Den anden forlangte et smørrebrød. Så tog han en 100-dalers seddel op af lommen,...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
Min bedstefader har fortalt, at da kvægsygen grasserede, og næsten alt kvæget var bortrevet, kom en dag ved lys middag en lille tyk blå sky farende, som dalede ned i byen Jord kj ær og svævede hen mod et hus, hvor der var et hul i portstolpen, og derind for den. Men manden, som stod hos, var ikke sen med at tilstoppe hullet og siden lade en træprop sætte...
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste...
En kone af frisisk herkomst boede i byen Seet. Hun havde 4 børn og var i trængende omstændigheder, hvorfor hun anmodede sognemændene om en understøttelse. Men den blev hende nægtet. Hun gik da hjem, lavede grød med rottekrudt og gav hornene, og selv spiste hun også deraf, hvorpå de alle døde. Man bod en hund æde resten af grøden for at anstille en prøve,...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Når nogen ser et Hus stå i Forbrand, skal han stiltiende kaste Håndfulde Jord eller Sand i Vejret. Lige så mange Håndfulde han kaster op, inden Synet forsvinder, skal det vare År, inden Huset brænder. Anna Ludvigsen.
Der var en Pige, der var så god, at hun tænkte mere på det himmelske end på de jordiske Glæder. Hun var også kjøn og havde mange fornemme Bejlere; men ingen gjorde Indtryk på hende. Hun havde mest Lyst til at gå i sin lille Blomsterhave og passe den. En Dag kom der en fremmed ind i Haven, og hun blev strags helt underlig bevæget ved hans Tale. »I har en...
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
Da Vorherre og St.-Peder endnu vandrede på Jorden, kom de en Aften sildig til et Hus, hvor de bankede på for at forlange Natteleje. Men ingen kom at lukke op. Endelig kom et spædt Barn og lukkede op for dem ti før den Aften kunde Børnene strags gå. Da klappede Vorherre den lille nøgne Skabning og satte sine tvende Fingre på den lilles Lænd, og deraf...
Min Bedstemoder gned sine Børn med Hvidløg under Fødderne og på Brystet, for så kunde Troldtøjet ikke gjøre det nogen Skade eller forbytte det, når de var afklædte og skulde i Seng. Hun har sagtens også gjort det ved mig, for hun har da gjort det ved min Søster. (Sjælland.) Anna Ludv.
