En gård i Hallund, som hedder Lunden, kom en gang i brand. Så snart man opdagede ilden, kom der bud efter pastor Jermiin fra Øster-Brønderslev, som også kom til stede, før den havde grebet alt for meget om sig. Det var bekjendt for alle, at han kunde slukke ild ved ord, men der var dog én til stede, som tvivlede derom, det var Kristen Hansen fra Helium,...
En gammel kone i Eskelund, Brørup sogn, så en aften, hun var gået uden for, en kulsort rytter fare forbi gården, og der fløj som en gloende teglsten ud af munden på ham. Da råbte hun, at de straks skulde slukke ild og lys, og så da de gjorde det, slap hun for at tage skade ved synet. n. j. termansen.
Ved Hjulsgårds dam ikke langt fra Nysogns kirke har man ofte set lys brænde om natten, og kloge folk har sagt, at det skulde betyde gårdens brand, og at man da skulde hente vand til at slukke med fra dammen, v. Nyrup.
Nogle unge folk vilde en aften til dands på den anden side af fjorden, og dei var en bro over vandet, men den var gået i stykker. Det vidste de nu ikke af, men det havde en gammel kone lagt mærke til, der boede tæt ved broen. Da de nu kom den ene efter den anden og vilde gå over i mørket, faldt de i og druknede. Så fortrød det sådan den gamle kone, at de...
Jule- og nyårsaften må man ikke tage lyset af bordet, efter at det er tændt. Kommer man uforvarende til at slukke det, da døer man, inden året er omme. Arild, S.-Jylland. M. Lauritsen, Des moines.
o En mand i Gjellerup, der hed Aste (hans søn hed Anders Astesen), han sagde, at det var godt at holde sit hus rent, det gjorde hans kone altid. En aften, da han kom fra Gjellerup kirke og gik med en sti tvært over markerne ned efter Gjellerup by, og rigtig nok havde fået sig en lille dram, men ikke for stor, da kom der noget om æ ben på ham. Han troede...
Madmoderen eller pigen i huset skal om aftenen vel bevare ilden og tildække, så den kan leve Datten over, ti slukkes den, så de om morgenen skal låne eller slå andeu varme, har troldfolk den dag et måltid mad af samme gård. J. B.
Jakob Dal i Dagbjærg var noget klog. Han tjente en gang i Viborg, og der skulde han slå lyng, meu så klagede nogen ham ud til hans husbond, at han ingen ting bestilte. Så vilde han ud at se efter. »Ja, det må du godt«, sagde Jakob. Da han kom ud i heden, lå Jakob og sov, og lyngleen gik alt det, den kunde. Så jog husbonden ham hen, den karl turde han...
Der har været en klog doktor i Ballerup, der hed Kongsted. Han kunde stille ild ved at løbe rundt om den. En nat var der kommet ild op hos en mand i byen, og de fik så doktoren banket op, og han kom ud i sin bare skjorte og lob tre gange om ildstedet. Så slukkedes ilden og gjorde ingen videre skade. Derefter lob han ud i gadekjæret og dukkede sig ned...
Den gamle pastor Fritz så en aften klokken 11 kirken fuldt oplyst. Så måtte han have bud over efter hr. Engel, præsten i Nim, og de forenede dem om at gå der ind. Da de havde været der inde en tid, blev lysene slukkede. Johan Mejer, Trebjærg mark. Her tilføjes et par stykker om levendes dands på kirkegården.
En nat, da barnet lå i vuggen, horte manden, der var noget og puslede i stuen, og han sad op og vilde gå ud i skorstenen og tænde lys, men han kunde ikke komme længere end til stuedøren, forend det slukkedes. Man mærkede da snart, at drengen var en bytting, og han kunde tit gå op på den høj, hvor bjærgfolkene boede, og sidde der og snakke om mange...
Thomas Svendsgård i Sevel havde en dag været på jagt og gik om aftenen hjem efter. Da kom han forbi en lille troldhøj, og der var lys inde i højen. Han tyktes, det kunde være skjønt at fa dem til at slukke deres lys, og så skod han på det. Lyset blev også slukt, men bøssepiben fløj af i det samme, og en hel tid efter fandtes den ude i mosen en...
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
En præst i Hvirring holdt så meget af at røge tobak, og han anbefalede det stærkt til sine konfirmanter. Når de skulde ind i kirken til overhøring, gav han hver af drengene en pibe, og den røgte de så af hver tag. Når han fik ny konfirmanter, gav han dem altid det spørgsmål: Kan du smøge! Så var der en dreng, der skammede sig ved at sige ja, og han...
Pastor Lund i Levring kunde aldrig huske nogen ting. En dag han gik op ad kirkegulvet, medens degnen Skovborg skrålte af fuld hals, sagde han med sin skjæve mund: Skovborg! jeg har glemt min bog, og så gik han ud igjen og hentede den. En dag, da han var kommen til Sevel, skulde han berette et almisselem, men glemte brødet hjemme. Da han nu opdagede...
Hellig-tre-kongers nat, da klokken slog 12, slukkede pigerne lyset i deres kammer, og tre af dem gik ned gjennem gården hen i porten, hvor de satte sig ned på en vognstjært og bar sig ad, som når børn hører hverandre i deres lektier. Det var Hellig-tre-kongers verset de gjentog for hverandre, og når de kunde det, begyndte Hellig-tre-koogers rejsen. 3...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
Her døde mange kreaturer af ilden. Så brugte vi følgende råd, som jeg har været med til. Vi grov en groft tværs over gaden på en alens bredde, og efter at ilden var bleven slukket i hele byen, skaffede vi ild igjen ved at slå ild i en fyrtønde, og sá gjorde vi ild i grøften og drev alle byens kreaturer derover. Sådan gik det til for en 50 år siden her i...
Et af Børnene på Frøslevgård var blevet sygt, og de vågede over det om Natten. Mikkel Dissings Kone i Frøslev, Mette Kirstine hed hun, kom tit derned og skulde også en Nat våge ved Barnet. Hun har senere fortalt, at pludselig, som hun sad, slukkedes Lysene. Døren sprang op, og hun hørte et underligt Sus gjennem Huset. Der foregik nu et eller andet, som...
Der var en Mand i Pjedsted, der havde været i Byen en Sommeraften, for Mændene havde været til Stævne, og da han så gik hjemad, skulde han over Præstens Mark. Så kommer han til en rød Hest, der lå og var udstrakt, og det så ud, som den var død. Han mente først, at en af hans egne Stude var løben løs og havde stukket Hesten ihjel, for han kunde kjende,...
