På Engelsholm er der firo tårne, og allerøverst oppe i det ene spir er der en seng, hvor en hund kommer og lægger sig hvert år. De kan se på lejet, når den har været der, og hvis sengen ikke bliver redt, efter at den har været der, så skal gården synke ned i søen. Når pigen kommer op at rede sengen, finder hun en gammel skilling i lejet. Der er en gammel...
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
En fattig bonde i Skamstrup (?) havde i sin elendighed grebet til det middel, at forskrive sig den Onde i vold. Da nu tiden kom, at kontrakten var udløben, og Djævelen fordrede hans sjæl, tyede bonden i sin angst til pastor Dastrup, der var en gudelig og vel forfaren mand. Alen Djævelen satte efter synderen lige ind i præstegården og bankede på præstens...
Da jeg var en bar ung tøs og tjente i Hårlev præstegård ved Valø, vilde vi piger gjærne sidde oppe om aftenen, når de andre var gåede i seng, og bestille lidt for os selv. Så havde vi gjærne selv Kjøbt lys, for hvis nogen skulde have kommet og set det, var det da vore egne lys, vi brændte. Så sad vi sådan en aften til hen over midnat, da begynder svinene...
i mit hjem, Tyrrestrup ved Nibe, der nu er to store bøndergårde, men i gamle dage har været en herregård, boede en herremand, som ikke stod sig rigtig godt med bønderne, og han skal have narret dem slemt med tienderne. Til visse tider kommer han kjørende med kusk og tjener og fire for og dumstrer i stuerne, og går omsider op på loftet og måler korn op,...
Det tumler med karmon i bryggerset på Viskum og rumsterer i et pigekammer. En jomfru har født et barn der i dølgsmål, og de har fundet ben under en kakkelovn netop der, som pigekammeret er, ved at ramme nogle pæle ned. De var af et barn, efter hvad man kunde skjønne, og der var hvælvet en bred sten over dem. Folkene kunde ikke få pælene ned for sten, og...
Da den gamle pastor P. Storm i Egtved var død og lå på strå, kom svigersønnen ind i storstuen, hvor han lå, og vilde hente en bog. Så rejste liget sig op på strået og grinede ad ham, og han måtte trække sig baglænds ud af stuen, ellers havde han sprunget på ryggen af ham og knust ham. Den dag han blev jordet, og de kom hjem igjen, sad han for bordenden....
I Elmelunde hestehave i nærheden af Odense stod en pæl, hvorunder Ane Ejbæks var nedmanet. Hun havde forgivet sin mand og var så bleven rettet ude på heden, som det kaldes, men siden den tid kom hun til gående med sit hoved under armen gjennem den luickede vesterport ad sit hus til. Mange så det, og til sidst måtte man henvende sig til præsten hr. Niels,...
Der er en stor gård oppe ved Mønsted, de kalder Bryrup. Her kom en gammel kjælling ind juleaften, og de trakterede hende ligesom de andre, og det var nu godt nok. Så bad hun om husly, men de vidste ikke ret, hvor de skulde gjøre af hende. Ja, blot hun måtte ligge i deres ovn, så var hun godt fornøjet. Men så var det pigen i gården, hende kom det så svært...
I Brønderslev levede for omtrent 100 år siden en præst ved navn Jermiin. Han varden sidste, som gjennemgik den sorte skole, og derfor vilde Fanden efter aftale have haft ham. Men det var en snu karl, den samme Jermiin, og han bad om henstand, indtil han fik sit strømpebånd bundet. Det fik han lov til, og siden gik han aldrig med strømpebånd. Sådan blev...
Knud Gyldens/jerne på Stubbergård havde gjort så mange skurkestreger, medens han levede, så han ikke kunde få ro i graven, men så snart det blev mørkt, måtte han vandre fra kirkegården til gården, og der gjorde han sådan et spetakkel, så ingen mennesker kunde være der. Endelig var der en kapellan, som dristede sig til at vove en dyst med gjengangeren,...
På Olgod kirkemur ser man indhugget en flået hest og en skjæppe og en dolk, og sagnet fortæller, at for mange år siden boede der på Hejbolgård en bonde, som var kirkeværge, og da han en gang kjørte forbi kirken, så han, at lysene brændte oppe på alteret, og så bandt han hestene, gik ind og slukkede dem. Da han kom ned til kirkedoren, så han, at de...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Fjorten Guds engle vil med mig i seng gå: To ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to vil mig dæk', to mig væk', to mig vej vis' til den groune paradis, der står en kjerk å stååg, gul uden om, gron inden i. Der sad motter Marie med hend' lille barn på skjød, huu klawe, hun jamre, bitre nød; ti Jøder kom...
Det fortælles for vist, at i en gård i Ollerup havde de et barn, som var et par år, da det en dag, det gik ude, blev så fjollet, at det ikke kunde fatte noget, og det måtte da siden stadig pusles og lå i en vugge, til det var 15, 16 ar, så døde det. Da det havde været syg nogle år, var det en morgen, at der lå nogle penge under hovedpuden, og da de...
På skjellet mellem Dalum sogn og Stenløse findes nogle temmelig høje bakker, hvor der boer trolde. En aften kom en rytter der forbi. Han så da bakkerne hæve sig op på tre flammende piller, og rundt om højen var der sat utallige flammer og blus, gule og blå. I selve højen dandsede troldfolket. Rytteren greb i forbifarten et temmelig stort blus og skyndte...
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
For flere år tilbage var der en præst i SønderHarritslev, der hed Weise, og tæt ved præstegården boede en husmand ved navn Anders Kusk. Denne Weise var vidt bekjendt for sin særhed. Således fortælles der om ham, at han en gang var til stede ved lysestøbning i kjøkkenet. Efter at støbningen var endt, hjalp præsten til med at samle lysene på spiler, og han...
